

Hvis du tror, du kan spille dig igennem en erobring, så undervurderer du fuldstændig kvinden! Hun gennemskuer dig lige med det samme.
Og glem for alt i verden konceptet om, at en scoring er et point. Hvis du skal score med succes, skal du hele tiden tænke ”forførelse af kvinden”. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vennerne tænker. Det er kun vigtigt, hvad HUN tænker!
Du er den store Don Juan – hele tiden. Casanova, der altid nyder synet og oplevelsen af det skønne modsatte køn. Du er et sensuelt væsen, der skal ud at møde kvindelige sensuelle væsner.
Det handler slet ikke om påklædning eller udseende, men du skal udstråle, at du er stolt af det, du kan tilbyde. Du har en gave til den kvinde, du vælger: Du er en fantastisk elsker, og det stråler ud af dig!
Kvinder tænder vildt på autenticitet! At du tør være, som du er, og har det godt med det. Hvordan du bliver god til at forføre, kan kun være din egen opskrift. Så brug mine erfaringer til at skabe den scoringsmetode, der passer til lige præcis, hvem DU er.
Vis, at du ved, hvad du vil have, og at du tør gå efter det! Og frem for alt: Vær dig selv!
Allerførst vil jeg starte med at fjerne en helt forkert indstilling, vi danske mænd kan have til at score kvinder.
Da jeg var stor teenager, var jeg med vennerne til en Thomas Helmig-koncert. Og ja, jeg kunne faktisk godt lide ham, selvom det dengang blev betragtet som meget piget, og jeg holdt det da også for mig selv. Sjovt nok er han siden hen blevet helt acceptabel også hos mænd, efter at han giftede sig med en lækker fotomodel. Men dengang var vi der naturligvis ikke for at høre hans musik, men fordi vi skulle score piger! Eller som nu drenge omkring de 13 år gør. Vi havde en helt regulær aftale: 1 point for et kys og 2 for at snave. Og så gik jagten i gang. Man sagde hej til en pige, skyndte sig at trække hende hen til sig. Så kyssede man hende, og hvis man var vildt modig, stak man tungen ind og kunne lægge 2 point til scorekontoen. Når vi så stødte ind i hinanden til koncerten, lød det: ”5 point!” Og tilbage: ”4 herfra!” Og pokkers; så var man et point bagud!
Den indstilling kommer til at forfølge mænd længe, fordi vi er så konkurrencebetonede. Det ligger dybt i os, at vi skal hakke nitter i bæltet for de fleste, bedste og mest spidsfindige scoringer. Jagten på kvinderne bliver til bedrifter – en bedriftsjagt!
Men dybest set vil vi jo have fuldstændig det samme som kvinderne: Vi vil have nærvær, samhørighed og i sidste ende … kærlighed.
Ordet ”score” har vi lånt fra engelsk, og det handler om at få point, så det var som sådan en helt naturlig leg, jeg havde med vennerne til koncerten. Men det var også alt, hvad det var. En leg mellem drengene, som pigerne ikke var en del af, andet end at de fysisk og ret tit lidt ufrivilligt lagde mund til. Det havde intet at gøre med at flirte, intet at gøre med forførelse.
Så hvis man gerne vil score en kvinde, skal man glemme alt om pointene, bedriftsjagten, og hvad vennerne synes.
Hvis du fortsætter med at gøre det til bedrifter, er det slet ikke den strategi, du faktisk får scoret mest på. Og da slet, slet ikke, hvis kvinden opdager, at hun er blevet en bedriftshistorie mellem vennerne – et trofæ. Det fortæller hende, at hun ikke har nogen værdi som menneske – ingen status, blot et point. Hun er blevet en pointkusse.
Så visk pointtavlen ren og start din indstilling til at score med, at du vil score en kvinde. Et menneske. Og den kvinde, du vil have, skal forføres. Du skal få hende til at overgive sig. Og senere hengive sig – til dig.
I flirten og forførelsen står hun med alle mulige forsvarsmekanismer. En masse forestillinger om, hvordan den rette mand skal være (legende, sexet, handlekraftig, succesrig osv.). Her kan du tjekke dine egne scorekort ud og finde frem til den måde, du bryder hendes barrierer ned på – i det omfang, du kan! Du skal forføre hende ved at overbevise hende om, at det er hende, du bare MÅ have. Må kysse. Må finde ud af mere om.
Det er hende, du er interesseret i. Ikke pointet.
Det andet, der gør ideen om pointjagten dårlig, er, at vi ofte tænker scoring som noget, der er afgrænset til et bestemt tidsrum. Vi går i ”scoremode”. Typisk en fredag eller lørdag aften, hvor vi skal i byen med drengene med en plan om at få ”scoret” et sted mellem klokken 22 og 02. Også helt forkert.
Ikke at du ikke kan score en kvinde i det tidsrum, men din indre forfører, din casanova, bliver slet ikke udviklet, hvis du tror, du kan tænde og slukke for ham i så afgrænset en periode. Nej, han skal hele tiden være der!
Det kan jo være, at kvinden i dit liv tilfældigt sidder ved siden af dig i en bus? Eller måske er hun mor til et af de andre børn i vuggestuen? Eller hun kan være en kollega fra dit arbejde?
Og hvis du tænker dig i ”scoringsmode”, i en tidsafgrænsning, så misser du måske den eneste ene.
Så er det, du tænker: Det kan man jo ikke! Stå der og bage på en forælder nede på Blå Stue. Det er da upassende. Eller på en tilfældig i bussen? Eller hende den lækre i fitness-centret, hvor vi ved, der er en eller anden uskreven kvinderegel om, at der må man ikke flirte.
Lige med hensyn til fitnesscentret bliver jeg altså nødt til at komme med en lille opsang, der også gælder joggepigerne. Hvad er problemet med, at vi mænd kigger og flirter, når vi ser jer svedige og med halsende åndedræt i så kropsnært tøj, at vi kan se størrelsen på jeres kønslæber? Helt ærligt, det kan nærmest ikke være mere sexet. Og I har jo brugt formuer på træningstøjet, sikkert mere end på det dress, I har på, når I går i byen lørdag aften! Ja, jeg fatter ikke, hvorfor jeg gang på gang får fornærmede tilråb tilbage, når jeg ikke kan dy mig for glad at hilse og komplimentere jer, når I render forbi mig på en tur rundt om søerne i København.
Forførelse overalt
Og jo, man kan sagtens flirte hvor som helst. I det hele taget er der alt for lidt flirt i det offentlige rum i Danmark.
Et lille eksempel: Forestil dig, at du sidder på en cafe alene og får øje på den smukkeste, sødeste og tilmed lækreste kvinde, du nogensinde har set. Hun sidder også alene ved et bord og får øje på dig. I smiler kort til hinanden. Du har etableret en kontakt. Så kommer en mand ind og sætter sig ved hendes bord. Hun ser lidt overrasket og måske irriteret ud, og du sidder så tæt på dem, at du kan høre, hun siger: ”Helt ærligt, Henrik – følger du efter mig?”
Hvad gør du nu?
Mit forslag vil være, at du rejser dig og går hen til deres bord. Her ser du kun på hende og siger: ”Du er ganske enkelt den mest tiltrækkende kvinde, jeg nogensinde har set!”
Det er bare sådan noget, vi danske mænd aldrig kunne finde på. Men hvorfor ikke?
Der er selvfølgelig en perifer chance for, at Henrik rejser sig og klapper dig en. Hvis det skulle ske, kan du næsten være sikker på, at hun vil skælde ham ud og kaste sig ned på gulvet til dig. Og så har du faktisk scoret – omend din næse eller kæbe er lidt øm.
Meget mere sandsynligt er det, at han spørger, hvem du er, og beder dig om at blande dig udenom. Eller at hun pænt afviser dig ved at sige, at de lige sidder og snakker. Det er lige meget. Du ville bare komplimentere hende og så ellers gå videre med dit dagsprogram.
Men du kan være 100% sikker på, at hun husker dig – og at du har gjort hende glad.
Hvis den samme situation fandt sted i Italien, ville det være fuldstændig normalt og acceptabelt – det må man gerne i Italien.
Så selv i en situation, hvor de fleste ville vælge at blande sig langt udenom, kan man komme utrolig langt med en flirt eller i det her tilfælde en kompliment. Uanset hvordan Henrik reagerer, vil hans surmuleri, vrede eller måske voldelighed komme til at arbejde til din fordel, fordi han mister kontrol og respekt – og du får den!
Det er det, den evige forførelse handler om. At være til stede i nuet og så lige tænke to minutter frem. Du ser kvinden i præcis den situation, hun er i lige nu. Og så handler du!
Det er en meget sundere måde at opføre sig på end den, hvor vi som neandertalere tror, at når vi først har en kvinde, så kan vi gemme hende væk i hulen, så hun altid vil være vores. Sådan skal du ikke tænke! Kvinderne skal op på en piedestal. Og hvis du ikke er i stand til at gøre hende glad, skal du være forberedt på, at så kommer der en anden og gør det.
Vi mænd skal hele tiden være på dupperne – også selvom vi er sammen med en fast partner. Hende skal vi også flirte med og forføre, og det bliver man altså bedst til, hvis man også flirter i sin dagligdag og ikke kun de afsatte 4 timer, man skal i byen med drengene for at ”score”!
Tænk på verdens kvinder som et gigantisk hav, hvor du er solen, der varmer dem op. Og hvis du varmer rigtig meget op, så vil det øverste vand fordampe så hurtigt, at der ryger fiskeæg op i de lavthængende skyer. Og så vil det regne med fisk! Det er den magi, du skal have med dig – hele tiden.
Du er en fantastisk mand, der har noget helt unikt at tilbyde en kvinde. Du er en casanova, en Don Juan, en sol!
-
Pik fitness: Sidder du fastlåst i pik-barometeret? Sexekspert Jakob Olrik guider til øvelser, der frisætter dig og din pik fra mentale fikseringer. Træner du dette bliver du blandt eliten af elskere, der er i stand til at være til stede med kvinden og bølge mellem seksuelle energier.
-
Slik hende 1 Oralsex er en af de bedste måder at stimulere en kvinde på. De fleste kvinder ELSKER det! Det er ganske enkelt favoritten … og vi kan jo også godt lide det! Der også nogle kvinder, der ikke bryder sig om det – og der er i høj grad mænd, der ikke er gode til det! Men alle kan lære det. Både nydelsen ved at modtage og nydelsen ved at slikke.
-
Jakobs Sofa: “Jeg vil have selvværd nok til at få en mand” Det kan være svært at finde kærligheden, hvis man ikke føler den for sig selv. I podcasten Jakobs Sofa har Jakob Olrik en anonym kvinde på besøg, der kæmper med selvværdet. Hun vil meget gerne have en kæreste, men det er svært. Det bliver en samtale om kropsnydelse og selvomsorg.
-
Sex stillinger til hende For længe, længe siden boede der i Indien en mand der hed Mallanaga Vatsyayana. Han elskede sin kone meget højt og ønskede derfor, at han kunne tilfredsstille hende seksuelt. Derfor (og skam kun af disse noble årsager!) eksperimenterede han med alle mulige stillinger, for at finde den ypperste tilfredsstillelse for sin elskede.
-
Lad kærlighed og sammenhold kvæle ensomheden Vi lever i en tid med mange ensomme. Vi er mange singler, vi er mange, der sidder meget på Facebook. Hallo. Hvad er der lige blevet af kærlighed til fællesskaber? Sammenholdet. Gruppekrammene? Vi er et højskoleland, der kender værdien af fællessang og fællesskab. Har vi helt glemt det?
-
Julefrokost – SÅ skal der knaldes! Jeps, så er det julefrokosttid. Så er det tid til at give sig selv lov til lidt uden-om-snask, lidt nyt kød, en omgang rensdyrsex på handicaptoilettet med den nye assistent. Sådan er der i al fald mange, der har det
-
Jeg hører et Jesusbarn græde Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.
-
Vi har ret til at være fædre uden at skulle tigge og be’! Vi har ret til at være fædre! Hold da ferie, hvor er jeg træt af den ulige fordeling, der er i de fleste forældresager. Det piner mig faktisk. Lad mig give et eksempel: Vi er til forældremøde, jeg og barnets mor. Jeg har forberedt mig og oven i købet lært de sidste nye fagudtryk, såsom; ”det lærende rum”, ”sansearkitektur” og ”motorisk indlæring”.
-
Børn skal have redskaber til at tackle følelser og tanker Vi er en lækker tjekket nation, vi ser godt ud og hygger meget, men vi danskere har ondt i sindet. Vi kæmper med negative følelser. Så hvorfor pokker har vi ikke for længst indført obligatorisk psykologiundervisning på alle klassetrin i skolen? Lad os da få nogle redskaber til at navigere i det, der hedder følelseslivet.
-
Pik fitness: Mandens ret til en slap pik! 98 procent af døgnet er pikken slap, og dens stivelse skal ikke diktere en mands værd eller den seksuelle energi. Manden skal have ret til en slap pik, uden at hverken kvinden eller manden drukner i en lavine af lavt selvværd og lukker af overfor hinanden, mener sexekspert Jakob Olrik.