Bliv certificeret Sexolog
Brænder du for at arbejde med mennesker? Og drømmer du om en fremtid, hvor du kan hjælpe, vejlede og undervise andre, inden for sex og kærlighed?Hør mere om uddannelsen, få svar på dine spørgsmål og mød en studerende - hver tirsdag kl 20 på instagrem
Drømmer du om at arbejde med mennesker og gøre en forskel?
Vil du gerne dykke ned i svære problemstillinger, analysere og komme med mulige løsninger?
Vil du lære mere om dig selv gennem personlig udvikling? Vil du være selvstændig, skrive artikler, lave workshops og kurser, undervise eller holde foredrag?
Vil du tilegne dig viden om sexologi, kærlighed, relationer, kommunikation og andre menneskelige psykologiske aspekter?
Så er denne uddannelse for dig
Sexologuddannelsen foregår hovedsageligt online. Det betyder at du har mulighed for at arbejde eller studere sideløbende, mens du uddanner dig. Uddannelsen består af et grundforløb og et masterforløb og du skal gennemføre begge, før du modtager dit certificeret diplom som sexolog. Sammenlagt tager forløbet 12 måneder.
En god sexolog har empati og forståelse, og kan dykke ned i svære problematikker, både med par og enkeltpersoner. Af netop disse årsager, er det ikke alle mennesker der egner sig som sexolog. Du skal derfor sende en skriftlig ansøgning, for at komme i betragtning til uddannelsen. Holdet har kun 20 pladser, så der er god tid til at arbejde med- og følge den enkelte elev hele vejen gennem forløbet.
-
Basis grundforløbMarts. 2023
På grundforløbet lærer du de grundlæggende elementer, og nødvendige viden, indenfor sexologiens verden. Det er også her du arbejder med dig selv, finder ud af din historie og mere om hvem du er. Grundforløbet er således rigtig godt til personlig udvikling- Og en vigtig del af vejen til at blive en god terapeut
- 1 x 2 dages intro workshop inkl. forplejning & overnatning (Christianshavn)
- 6 x live undervisning med Jakob Olrik (online)
- 2 x live foredrag med gæsteunderviser (online)
- 2 x 1:1 konsultation m. Jakob Olrik
- 7 x Studiegrupper (online)
- 7 x Gruppearbejde (online)
- Undervisningsmateriale
- Kurset Orgasmens hemligheder (online)
- kurset Sex & Kærlighedselementer (online)
- Kurset Elsk Dig
- Kurset Date med Hjerte
- Jakob Olriks bog Kærlighedens Mysterier (Gyldendal 2020)
Når du har gennemført grundforløbet, kan du påbegynde dit masterforløb. Ønsker du ikke master, er det også muligt at stoppe her. Du vil med grundforløbet, have opnået en god grundlæggende forståelse for sexologiens tilgang, og være blevet meget klogere på dig selv og hvem du er som menneske.
Pris Basis grundforløb: 18.500 kr. -
Master forløbSep. 2023
Nu har du alle de grundlæggende elementer på plads, og er klar til at dykke helt ned i psykologiens verden. På masterforløbet lærer du at forstå og tilgå seksuelle problematikker, kærlighedsrelationer, psykologiske aspekter og får kommunikative redskaber, så du kan blive den bedst mulige terapeut for dine klienter.
- 2 dags intro workshop inkl. forplejning (Christianshavn)
- 4 x live undervisning med Jakob Olrik (online)
- 4 x live foredrag med gæsteunderviser (online)
- 7 x Studiegrupper (online)
- 7 x gruppearbejde (online)
- Undervisningsmateriale
- Terapeutisk video-case med uddybende feedback fra Jakob Olrik (skriftlig)
- 1 x 1:1 vejledende samtale om eksamensemne med Jakob Olrik (tlf)
- 1 x eksamensforberedelse live med Jakob Olrik (online)
- Skriftlig/mundtlig eksamen
Masterforløb afsluttes med en skriftlig eller mundtlig eksamen (selvvalgt), ved pensumrelevant emne, som du vælger i sparring med Jakob Olrik ved din vejledende eksamenssamtale. Den skriftlige opgave er 24000 – 26000 anslag. Mundtlig eksamen foregår online af 30 min varighed. Du vil i begge tilfælde blive eksamineret ved intern censur. Eksamen bedømmes med bestået/ikke bestået, samt vejledende karakter. Efter bestået eksamen, vil du modtage et certifikat på uddannelsen, som du kan tage med videre, i din fremtidige karriere som sexolog. Er eksamen ikke bestået, er der mulighed for reeksamination august 2022.
Overbyggende master forløb: 25.000 kr.
Efter end uddannelse
Du kan nu kalde dig certificeret sexolog. Du har gennemgået et intensivt personligt udviklingsforløb, der har lært dig mere om dig selv, din opvækst, dit sexliv, dit selvværd og dine relationer. Du har samtidig studeret sexologi-og seksuelle problematikker, kærlighedsrelationer og menneskelig psykologi, og er nu i stand til at forholde dig til de mange udfordringer, som par og singler oplever i deres sex og kærlighedsliv.
Du kan hjælpe med at belyse og analysere kærlighedens mange afkroge, og komme med brugbare redskaber og løsningsforslag. Du kan nu begynde at arbejde med klienter, holde foredrag, lave workshops eller undervise. Samtidig kan du anvende din ekspertviden i artikler, debatter, radio og tv.
Betalingsmuligheder
Der er tre forskellige betalingsmuligheder, så du kan vælge metoden, der bedst passer din økonomi.
Du betaler grundforløb først og masterforløbet senere (i begge tilfælde opkræves du det fulde beløb, fratrukket depositum, 30 dage før studiestart)
Du betaler for både grund- og masterforløb samtidig, og sparer herved 10% af det samlede beløb. Din pris på hele uddannelsen bliver nu 39.150,- (du opkræves det fulde beløb, fratrukket depositum, 30 dage før studiestart)
Du betaler grund- og masterforløb á 10 rater. Du opkræves således en gang månedligt gennem uddannelsen. Bemærk: Ved delbetaling pålægges et administrationsgebyr på 7% af det samlede beløb
* Efter optagelse på uddannelsen, opkræves et depositum på 2999,- for din plads på holdet. Depositummet fratrækkes den endelige pris, og falder til betaling inden for 30 dage fra bekræftelse. Depositum refunderes ikke ved frafald. Uanset valgte betalingsløsning, opkræves depositum på begge uddannelsesforløb.
Optagelse
Som sexolog bevæger du dig omkring følsomme, tabuiseret og sårbare emner inden for sex, kærlighed og menneskelige relationer. En god terapeut har empati og forståelse, og kan dykke ned i svære problematikker, både sammen med par og enkeltpersoner
En vigtig instans er derfor din evne (og lyst) til at tale, lytte og rådgive alle slags mennesker. Studiet er en seriøs voksenuddannelse, og det forventes at elever tilgår studiet med selvdiciplin og motivation, samt deltager aktivt i planlagte sessioner/aktiviteter og læser undervisningsmaterialet.
Disse instanser er vigtige at have med i overvejelserne, inden du søger ind på uddannelsen. Grundforløbet har blot 20 pladser på holdet, så der er god tid til at arbejde med- og følge den enkelte elev gennem hele forløbet. Jakob Olrik forbeholder sig retten, til at udvælge elever ud fra personlig ansøgning, og garanterer ikke optagelse- heller ikke selvom der er plads på holdet. Ansøgere vurderes individuelt ud fra skriftlig ansøgning, hvor er lægges vægt på motivation, faglig baggrund og livserfaring. Alle er velkomne til at sende en ansøgning, uagtet af tidligere uddannelse.
Ansøgning
Din skriftelige ansøgning (1-2 sider) skal indeholde: En præsentation af dig, din motivation for at søge ind på studiet og din erhvervserfaring (også selvom denne ikke har tilknytning til faget). Der lægges vægt på personlig parathed til at gennemføre uddannelsen, samt modenhed og livserfaring.
Om Jakob Olrik
Der findes flere forskellige muligheder og tilgange til sexologuddannelser. På Jakob Olriks uddannelse får du en dedikeret og seriøs underviser, der er en af de stærkeste på sit felt. Han var med til at opbygge den første sexologuddannelse i Danmark, og har desuden 15 års solid erfaring bag sig, i professionel beskæftigelse af sexologiske studier. De sidste ti år, har Jakob Olrik turnéret rundt i landet med sine populære foredrag om kærlighed, sex, kønsroller og relationer, der i dag er set af mere end 300.000 danskere. Sideløbende har han privat terapeutpraksis i København, hvor han giver single og parkonsultationer.
Jakob Olrik er desuden bestsellerforfatter og har udgivet bøgerne ’Kærlighedens Mysterier’, ’Mer’ og bedre sex’, ’Natsværmer’ og ’Kvinde, kend din mand’ og optræder jævnligt som sex og kærlighedsekspert på tv og radio, lige som han ofte er at finde som debattør og meningsdanner, i flere store danske medier.
Sexologer rådgiver ikke kun om sex og parforhold. Sexologiens verden handler også om alt det omkringliggende i menneskers liv- relationer, opvækst, selvkærlighed, konflikter, kommunikation, personlig udvikling og meget mere. Du studerer selvfølgelig også den mere praktiske del om krop, lyst og seksuel adfærd. En stor del af uddannelsen er en terapeutisk vinkel, og læren om DIG. Det er nemlig først når vi kender og forstår vores egen historie og ophav, at vi kan begynde og hjælpe andre. Efter uddannelsen vil du være certificeret sexolog, og besidde bredt kendskab til sexologi og adfærd, terapeutiske tilgange, samt de mange omkringliggende spektre af menneskelig psykologi.
Grundforløbet starter 23. august 2022. Uddannelsen foregår primært online. Live undervisning finder sted i lukkede online forums, og altid i aftentimerne. Skulle det ske, at du undtagelsesvis ikke har mulighed for at deltage, kan du gense undervisningen på et senere tidspunkt. Som udgangspunkt forventes det dog at elever deltager i live sessioner, og at evt. afbud meddeles. I løbet af forløbet, skal du have 1:1 samtaler med Jakob Olrik. Disse foregår over tlf. og tilrettelægges i samarbejde med dig, så de passer ind i din hverdag. På grundforløbet er to dages intro-workshop (weekend) med fysisk fremmøde, ligeledes indeholder masterforløbet en dags workshop (weekend) med fysisk fremmøde. Dette er de eneste to gange under uddannelsen, hvor du skal møde op fysisk.
Nej. Uddannelsen er indrettet således, at du har mulighed for at have arbejde eller andet studie sideløbende. Live undervisning er planlagt i aftentimerne, og telefonkonsultationer tilpasses individuelt for hver elev. De to workshops foregår i weekender, og hjemmearbejde/læsning kan du selv tilpasse din dag.
Når du har taget grund-og masterforløbet, kan du kalde dig certificeret sexolog. Du har gennemgået et intensivt personligt forløb der har lært dig mere om dig selv, din opvækst, dit sexliv, dit selvværd og dine relationer. Du har samtidig studeret sexologi-og seksuelle problematikker, kærlighedsrelationer og menneskelig psykologi. Du kan nu begynde at arbejde med klienter, holde foredrag, lave workshops eller undervise. Samtidig kan du anvende din ekspertviden i artikler, debatter, radio eller på tv.
For at komme med på grundforløbet, skal du først sende en ansøgning, hvor du redegør for din motivation for at søge ind på uddannelsen, fortæller om dig selv og beskriver din erhvervserfaring. Du behøver ikke tidligere at have beskæftiget dig på området eller have erfaring, for at komme i betragtning. Der er ingen uddannelsesmæssig baggrund, der automatisk kvalificerer til grundforløbet. Optagelse vil således udelukket bero på ansøgerens motivation. Det er dog et krav at ansøgeren er engageret og indstillet på forandring, personlig såvel som faglig.