Og nej, jeg har ikke helt kunnet leve op til det, der er idealet herhjemme.
Et ideal, der er identisk med det, jeg selv er vokset op med i 70’erne.
Dengang skulle alle helst have et parcelhus, to børn og gå i samme joggingtøj. I dag skal man have sammenbragte børn i ladcykler, have friværdiopsparinger på kontoen og gå i samme hipstertøj. Jo tak.
Vi har vores normsæt … og i helt andre lande render de rundt med bar røv og har 20 sexpartnere, og sådan skal dét være.
Den rette vej
Vi lever i det dejligste land, ingen tvivl om det.
Men vores normer i det lille legoland er sgu nogle gange lidt småkedelige, dét må jeg sige. Der er ikke meget loca-loca over Danmark.
Når vi er i 20’erne flytter vi sammen med vores kæreste og forsøger at kopiere vores forældres traumatiske forhold, mens vi tager lange tunge uddannelser.
I 30’erne går vi til psykolog og prøver at finde os selv, mens vi samtidig stifter familie og får børn.
I 40’erne står den på sammenbragte familiekonstruktioner, og alle dem, der fiser rundt og er enlige, barnløse, uhæmmede, arbejdsløse, sexbesatte, de skulle faktisk skamme sig!
Nej, de skulle tage sig sammen og få det godt. For de har det ikke godt.
Hvad med lidenskaben?
Okay, findes der måske eventuelt andre måder at gøre tingene på?
Vi dyrker parforholdet som en religion, vi dyrker parforholdet i troen på, at vi udlever vores kærlighedsliv.
Parforhold er lig med fuldbragt kærlighed.
Jeg har tit fået opsangen: ”Jakob, pas på dig selv, bliv nu ikke for længe i det vilde frie singleliv, du risikerer at slide dig selv op!”
Tak for rådet, jeg kunne snildt sige det samme tilbage:
”Kære ven, pas nu på du ikke bliver for længe i det trygge praktiske parforhold, du risikerer at kede dig selv ihjel!”
Det er som om, det er vigtigere at værne om monogamiet end at værne om lidenskaben, frigjortheden, eventyrlysten og nysgerrigheden.
”Det ene udelukker altså ikke det andet”, nej, men nogle gange gør det.
Vores seksualitet er underprioriteret, vores kropslighed er underspillet, vi opfører os som legofigurer uden erotisk sans, men det er lige meget, bare vi holder fast i vores trygge parforhold.
Skt. Peters spørgsmål
Jeg har intet i mod parforhold, men jeg kan få kvalme af konformiteten.
Jeg er vild med udskejelser, utæmmet erotik, knyttede næver og flammende hjerter! Hvem er det, der fortæller os, hvordan vi skal leve?
Vi aner ikke hvad Skt. Peter spørger om, dén dag vi står foran ham, måske siger han: ”Hvor mange forskellige nationaliteter har du prøvet at have sex med? KUN to? Så kan du ikke komme ind her, makker. Hvorfor pokker har du ikke brugt dit liv på noget ordentligt?”
Nej okay, selvfølgelig er sex ikke meningen med livet, kærlighed er det vigtigste. Men er der ikke mange måder at udleve kærlighed på?
- Kvinde efter Jakobs Sofa: “Jeg sorterer nu mænd fra, der ligner min far” Hvordan er det gået med podcastgæsten, der ønskede sig bedre selvværd, så hun kunne få en mand? Jakob Olrik anbefalede hende at blive bedre til at lytte til og nyde sig selv. Vi har taget fat i hende.
- Tantrasex #2 De 7 chakraer: I tantraen forestiller man sig, at kroppen har 7 centre, hvor forskellige energier primært rammer os. De kaldes chakraer. Dem skal man være opmærksom på, for jo mere du kan åbne op for, at du bliver ramt af universets energistrømme, jo mere oplyst vil du blive.
- Sex stillinger til hende For længe, længe siden boede der i Indien en mand der hed Mallanaga Vatsyayana. Han elskede sin kone meget højt og ønskede derfor, at han kunne tilfredsstille hende seksuelt. Derfor (og skam kun af disse noble årsager!) eksperimenterede han med alle mulige stillinger, for at finde den ypperste tilfredsstillelse for sin elskede.
- Den tabte ungdom Okay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk!
- Pik fitness: Farvel til den medicinske pik Vi lever i et samfund, hvor vi har let adgang til præstationsfremmende midler. Sexekspert Jakob Olrik mener, at et alarmerende højt antal af mænd indtager Viagra, selvom de ikke er impotente. Jakob advarer imod brugen og kommer med bedre alternativer.
- Iris, min stalker: Stilhed før storm #7 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Er vi ikke andet end sexobjekter? Og nu vil alle mænd være lækre, vil vise os selv frem, fyre op for forfængeligheden, finpudse hver en lille muskel, balsamere hvert et fuldskæg, – vi vil også have bekræftelse og kærlighed ad den vej.
- I vores parforhold bruger vi sexlivet som vidnesbyrd på kærligheden I parforholdet lover vi hinanden troskab. Et sidespring dræber kærlighed. Død. Bum … men hvad er alternativet?
- Test dig selv: Er du selvudviklingsjunkie? Det er dejligt at have selvindsigt. Men er det kammet over? Læser du konstant selvudviklingsbøger og tager kurser – hånden på hjertet? Eller er du ovre i den helt anden grøft? Undersøg det ved at tage denne test.
- Sexchikane er gået amok! Hvis man skal tro de sidste nye undersøgelser, så er den helt gal i Danmark. Danske kvinder skulle være de kvinder i verden, der er udsat for mest sexchikane. 20 % af de danske kvinder har været ofre for sexchikane, det er altså mange! Hvis det er rigtigt, har vi en særdeles alvorlig situation, og der er noget helt galt, og det vil få store konsekvenser. Vi er jo et land fuld af krænkende mænd, mænd der behandler kvinder dårligt.