Og nej, jeg har ikke helt kunnet leve op til det, der er idealet herhjemme.
Et ideal, der er identisk med det, jeg selv er vokset op med i 70’erne.
Dengang skulle alle helst have et parcelhus, to børn og gå i samme joggingtøj. I dag skal man have sammenbragte børn i ladcykler, have friværdiopsparinger på kontoen og gå i samme hipstertøj. Jo tak.
Vi har vores normsæt … og i helt andre lande render de rundt med bar røv og har 20 sexpartnere, og sådan skal dét være.
Den rette vej
Vi lever i det dejligste land, ingen tvivl om det.
Men vores normer i det lille legoland er sgu nogle gange lidt småkedelige, dét må jeg sige. Der er ikke meget loca-loca over Danmark.
Når vi er i 20’erne flytter vi sammen med vores kæreste og forsøger at kopiere vores forældres traumatiske forhold, mens vi tager lange tunge uddannelser.
I 30’erne går vi til psykolog og prøver at finde os selv, mens vi samtidig stifter familie og får børn.
I 40’erne står den på sammenbragte familiekonstruktioner, og alle dem, der fiser rundt og er enlige, barnløse, uhæmmede, arbejdsløse, sexbesatte, de skulle faktisk skamme sig!
Nej, de skulle tage sig sammen og få det godt. For de har det ikke godt.
Hvad med lidenskaben?
Okay, findes der måske eventuelt andre måder at gøre tingene på?
Vi dyrker parforholdet som en religion, vi dyrker parforholdet i troen på, at vi udlever vores kærlighedsliv.
Parforhold er lig med fuldbragt kærlighed.
Jeg har tit fået opsangen: ”Jakob, pas på dig selv, bliv nu ikke for længe i det vilde frie singleliv, du risikerer at slide dig selv op!”
Tak for rådet, jeg kunne snildt sige det samme tilbage:
”Kære ven, pas nu på du ikke bliver for længe i det trygge praktiske parforhold, du risikerer at kede dig selv ihjel!”
Det er som om, det er vigtigere at værne om monogamiet end at værne om lidenskaben, frigjortheden, eventyrlysten og nysgerrigheden.
”Det ene udelukker altså ikke det andet”, nej, men nogle gange gør det.
Vores seksualitet er underprioriteret, vores kropslighed er underspillet, vi opfører os som legofigurer uden erotisk sans, men det er lige meget, bare vi holder fast i vores trygge parforhold.
Skt. Peters spørgsmål
Jeg har intet i mod parforhold, men jeg kan få kvalme af konformiteten.
Jeg er vild med udskejelser, utæmmet erotik, knyttede næver og flammende hjerter! Hvem er det, der fortæller os, hvordan vi skal leve?
Vi aner ikke hvad Skt. Peter spørger om, dén dag vi står foran ham, måske siger han: ”Hvor mange forskellige nationaliteter har du prøvet at have sex med? KUN to? Så kan du ikke komme ind her, makker. Hvorfor pokker har du ikke brugt dit liv på noget ordentligt?”
Nej okay, selvfølgelig er sex ikke meningen med livet, kærlighed er det vigtigste. Men er der ikke mange måder at udleve kærlighed på?
- Julefrokost – SÅ skal der knaldes! Jeps, så er det julefrokosttid. Så er det tid til at give sig selv lov til lidt uden-om-snask, lidt nyt kød, en omgang rensdyrsex på handicaptoilettet med den nye assistent. Sådan er der i al fald mange, der har det
- Hvordan tackler du “familiehygge”? Føler du dig heller ikke forstået? Oplever du, at blive banket tilbage i gamle roller, så snart du er i stue med familien? Ikke alle elsker “familiehygge”
- Længes du efter drømmemanden? Tilfredsstil dine behov i dag Alt bliver godt, når du møder drømmemanden. Ikke? Så bliver dine behov opfyldt. Han er rig, sund, rejser meget, forstående og morsom. Hov stop – kan du mon indfri nogle af dine længsler selv? Ja da. Start i dag.
- HVOR FINDER DU KVINDEN? #4 Diskoteket/natklubben: Det er her, vi almindelige mennesker kommer, når vi går i byen. Her har vi taget pænt tøj på og måske skal vi også danse lidt, men vi møder ikke de supersmarte og rige fra Jetsetstedet eller de meget kloge og kreative fra Instedet.
- Iris, min stalker: En fri mand? #5 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Ubåd, sex og mord! Tanken vi ikke kan holde ud Ligesom alle andre danskere har jeg de sidste uger haft svært ved at slippe Ubådssagen. Den er svær ikke at blive draget af. Tag bare de to hovedpersoner, der er som taget ud af et eventyr: Den ene en mandlig, kreativ, dygtig, kontroversiel opfinder, den anden en kvindelig selvstændig, vovelysten journalist, der havde rejst verden rundt og var på vej til at bosætte sig i Kina.
- I vores parforhold bruger vi sexlivet som vidnesbyrd på kærligheden I parforholdet lover vi hinanden troskab. Et sidespring dræber kærlighed. Død. Bum … men hvad er alternativet?
- Husk de tre S’er- Du har kærlighedsnøglen! Vi ønsker at være lykkelige. Men hvordan opnår vi den salige lykke? hvad med bare at leve efter de gode gamle tre S’er?
- Scoring på 5 minutter Ja, det kan en mand sagtens! Her taler vi naturligvis ikke om fuldbyrdet samleje, men om at få en kvindes telefonnummer eller måske endda overtale hende til en drink på en cafe med det samme. Det er ikke hende nede i pladeforretningen, som du har bagt på de sidste 4 måneder, du pludselig skal rykke så hurtigt på, men hende, du møder på gaden eller til sønnens fodboldkamp
- Jeg er IKKE svag! Vi er en nation af vindere! Lykkelige typer. Og alt hvad der hedder svaghed skal gemmes af vejen. Angsten for svaghed er blevet en kronisk folkesygdom. Jeg må smågrine, når jeg læser en af de mange stillingsannoncer, der efterlyser en robust medarbejder. Hvorfor skal man være så robust, for at være på jeres arbejdsplads? Er det da en så forfærdelig og nedslidende arbejdsplads, at almindelig følsomme mennesker ikke vil kunne holde til at være der? Eller er det fordi, I bare ikke ønsker ansatte med for tydelige svage sider, at I nævner ordet Robust? Sådan er det nu. Det er in at være robust, og yt at være svag. Vi skal være stærke, vindere med succes