Og nej, jeg har ikke helt kunnet leve op til det, der er idealet herhjemme.

Et ideal, der er identisk med det, jeg selv er vokset op med i 70’erne.

Dengang skulle alle helst have et parcelhus, to børn og gå i samme joggingtøj. I dag skal man have sammenbragte børn i ladcykler, have friværdiopsparinger på kontoen og gå i samme hipstertøj. Jo tak.

Vi har vores normsæt … og i helt andre lande render de rundt med bar røv og har 20 sexpartnere, og sådan skal dét være.

Den rette vej
Vi lever i det dejligste land, ingen tvivl om det.

Men vores normer i det lille legoland er sgu nogle gange lidt småkedelige, dét må jeg sige. Der er ikke meget loca-loca over Danmark.

Når vi er i 20’erne flytter vi sammen med vores kæreste og forsøger at kopiere vores forældres traumatiske forhold, mens vi tager lange tunge uddannelser.

I 30’erne går vi til psykolog og prøver at finde os selv, mens vi samtidig stifter familie og får børn.

I 40’erne står den på sammenbragte familiekonstruktioner, og alle dem, der fiser rundt og er enlige, barnløse, uhæmmede, arbejdsløse, sexbesatte, de skulle faktisk skamme sig!

Nej, de skulle tage sig sammen og få det godt. For de har det ikke godt.

Hvad med lidenskaben?

Okay, findes der måske eventuelt andre måder at gøre tingene på?

Vi dyrker parforholdet som en religion, vi dyrker parforholdet i troen på, at vi udlever vores kærlighedsliv.

Parforhold er lig med fuldbragt kærlighed.

Jeg har tit fået opsangen: ”Jakob, pas på dig selv, bliv nu ikke for længe i det vilde frie singleliv, du risikerer at slide dig selv op!”

Tak for rådet, jeg kunne snildt sige det samme tilbage:

”Kære ven, pas nu på du ikke bliver for længe i det trygge praktiske parforhold, du risikerer at kede dig selv ihjel!”

Det er som om, det er vigtigere at værne om monogamiet end at værne om lidenskaben, frigjortheden, eventyrlysten og nysgerrigheden.

”Det ene udelukker altså ikke det andet”, nej, men nogle gange gør det.

Vores seksualitet er underprioriteret, vores kropslighed er underspillet, vi opfører os som legofigurer uden erotisk sans, men det er lige meget, bare vi holder fast i vores trygge parforhold.

Skt. Peters spørgsmål

Jeg har intet i mod parforhold, men jeg kan få kvalme af konformiteten.

Jeg er vild med udskejelser, utæmmet erotik, knyttede næver og flammende hjerter! Hvem er det, der fortæller os, hvordan vi skal leve?

Vi aner ikke hvad Skt. Peter spørger om, dén dag vi står foran ham, måske siger han: ”Hvor mange forskellige nationaliteter har du prøvet at have sex med? KUN to? Så kan du ikke komme ind her, makker. Hvorfor pokker har du ikke brugt dit liv på noget ordentligt?”

Nej okay, selvfølgelig er sex ikke meningen med livet, kærlighed er det vigtigste. Men er der ikke mange måder at udleve kærlighed på?