Vi har ret til at være fædre!
Hold da ferie, hvor er jeg træt af den ulige fordeling, der er i de fleste forældresager. Det piner mig faktisk.
Lad mig give et eksempel: Vi er til forældremøde, jeg og barnets mor. Jeg har forberedt mig og oven i købet lært de sidste nye fagudtryk, såsom; ”det lærende rum”, ”sansearkitektur” og ”motorisk indlæring”.
Jo, jo, jeg er på, jeg er spændt, jeg har glædet mig til at snakke om min lille skat. Og så sidder vi der i klasselokalet med lærere, pædagogger, adfærdscoaches, udviklingspsykologer, osv., og de snakker og snakker, og hvem snakker de til?
De snakker til barnets mor! Udelukkende!
På et tidspunkt rækker jeg hånden op for at spørge om noget og for lige at gøre opmærksom på, at jeg også er til stede, og at jeg er far til barnet, og hele flokken glor opgivende på mig, hvorefter de fortsætter med at henvende sig til moren.
Moderskabet er mest værdifuldt
Det samme udspiller sig hos ørelægen, til ride-stævnet og til teateropvisningen.
Al kommunikation går til moren, al opmærksomhed går til hende. Som far er jeg luft. Jeg er ikke værdsat.
Og hele den her nedprioritering af faderskabet florerer i hele samfundet, og jo, det er udelukkende en usagt lov, for juridisk set har faren lige så meget at skulle have sagt i forbindelse med barnet som moren, men sådan er virkeligheden bare ikke.
Moderskabet er nu engang mere værdifuldt. Åbenbart. Se nu bare på dengang, da der skulle uddeles nye elektroniske postkasser til folket.
Der kom man til at programmere systemet således, at det kun var moren, der modtog post fra offentlige instanser i forbindelse med barnet. Man glemte lige faren.
Man tænkte ikke på, at det er essentielt for en far at modtage breve fra det offentlige om hans elskede barn. Jeg blev sgu såret.
Forvalteren
Moderskabet har ganske enkelt taget forvalterrollen. Vi fædre skal konstant forhandle med hende.
Vi skal forhandle os frem til at få lov til at være sammen med vores barn. Vi skal forhandle os frem til, hvad det koster i kroner og øre at have lov til at være fædre.
Og så skal vi leve op til de normer, krav og værdier, som moderskabet udstikker. Hvis vi gør dét og lever op til hele pakken, så kan vi måske forhandle os til opgraderinger og bonusser, som for eksempel at få lov at tage barnet med til Malmø, selvom det er uden for landets grænser.
Det er moderskabet, der er forvalteren. Det er hende, der sidder og styrer, navigerer og præciserer, hvad der er godt for barnet, og hvad der skal ske med barnet.
Det er hende, der kan belønne faren alt efter hans formåen i hendes optik, og det er hende, der kan indskrænke reglerne.
Legeonkel
Når man taler om, at barnet har bedst af at have en fast base, så er det selvfølgelig morens hjem, der tales om.
Manden er koblet fra, lige meget hvor engageret han er i sit barn.
(Selvfølgelig med mindre kvinden er opmærksom på ligestilling og kommunikerer og planlægger med faren om det fælles barn på lige premisser)
Generelt set virker det som om, faren helst bare skal være en legeonkel, der kan komme og kilde ungen vildt ude på græsplænen, indtil ungen løber grædende ind til mor, fordi det alligevel blev lidt for voldsomt.
Og så kan moren trøste, for det er hun også bedst til, og så kan hun sende faren bebrejdende blikke eller mumle ”hvad sagde jeg”. Ud over legeonkel-rollen skal faren troppe op, når moren skal på date eller på chakrakursus.
Eller når hun vil have en gammel reol slæbt ned. Og så skal han betale børnepenge.
Drop ydmygelsen
Prøv at høre, jeg elsker moderskabet, jeg elsker hendes måde at gøre ting på, og jeg er på ingen måde interesseret i en kamp mellem moren og faren.
Jeg prøver bare at sige, at der er rigtig mange søde fædre, der gerne vil bidrage mere, engagere sig, og være mere nærværende med deres børn, uden at skulle forhandle sig til det.
Det er ydmygende for os, at vi allernådigst skal banke på moderskabets dør og tigge og bede om at få lov til at få en lille bid af forældrekagen.
Vi har masser af kærlighed til vores unger, og den er lige så god og vigtig som kvindernes. Lad os deles. For børnenes skyld …
- Iris, min stalker: Opløsning #13 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Sådan kommer du videre, når kæresten er gået Den ene dag skinner solen, men næste dag dukker skyerne op og skyller negative tanker ned over dig. Du savner din kæreste, det er slut, han har fundet en anden.
- Pik fitness: Styrk din pik Sexekspert Jakob Olrik giver her nogle effektive pik-fitness øvelser, der kan løfte din pik og dit sexliv til nye højder. Og før du griber de nærmeste løbesko og løber skrigende væk, surfer videre eller synker dybere ned i sofaen, så vid at det er den sjoveste træning, du kan udsætte din krop for, og det giver fantastiske resultater.
- En guide til at kurtisere kvinder Kvinder udvikler sig i en rivende fart med alderen. Her gennemgår sexologen Jakob Olrik med et glimt i øjet (og flere bevidste generaliseringer), hvad der sker i de forskellige aldersfaser – og hvad det betyder for din kurtisering.
- HVOR FINDER DU KVINDEN? #3 Instedet: Det er her, de kreative og de kloge kommer. Og her er der også en dresscode. For tiden meget gerne stramme jeans, Converse-sko og T-shirt med et interessant print for mændenes vedkommende.
- Jens og hans dobbeltdate: “Du er en nar! Dobbeltdate. Jens er på date med Sissel, men de glemmer tiden og pludselig står hans næste Tinder date der. Han har virkelig klokket i den. En føljeton.
- Børn skal have redskaber til at tackle følelser og tanker Vi er en lækker tjekket nation, vi ser godt ud og hygger meget, men vi danskere har ondt i sindet. Vi kæmper med negative følelser. Så hvorfor pokker har vi ikke for længst indført obligatorisk psykologiundervisning på alle klassetrin i skolen? Lad os da få nogle redskaber til at navigere i det, der hedder følelseslivet.
- Ubåd, sex og mord! Tanken vi ikke kan holde ud Ligesom alle andre danskere har jeg de sidste uger haft svært ved at slippe Ubådssagen. Den er svær ikke at blive draget af. Tag bare de to hovedpersoner, der er som taget ud af et eventyr: Den ene en mandlig, kreativ, dygtig, kontroversiel opfinder, den anden en kvindelig selvstændig, vovelysten journalist, der havde rejst verden rundt og var på vej til at bosætte sig i Kina.
- Skilsmisse? Tillykke – det bliver forår igen Det er ikke sjovt at skulle skilles, og det gør ondt at give slip på drømmen om tosomhed til, man bliver gamle sammen. Men vi har kun et liv, og kærligheden er som årstiderne, og det bliver forår igen. Det er vigtigt at huske, når man har kæmpet og må give slip på ‘burde’.
- Stillinger #1 Det er i stillingerne, vi virkelig udtrykker vores seksualitet. Stillinger er vores seksuelle kropssprog. Og det er utrolig vigtigt, at vi lærer at tale kropssprog, når vi har sex. At vi kan læse og kommunikere med hinanden. Helt simpelt ved mænd udemærket, at stikker kvinden røven struttende og indbydende i vejret, betyder det, at hun gerne vil have sex. Gerne vil penetreres.