Tør du gå uindbudt over til den dejlige mand eller kvinde på cafeen og skåle i sodavand eller kaffe?
Hvornår har du sidst ladet mobilen blevet i tasken og sendt en fremmed et smil i metroen eller i supermarkedet?
Den anden dag sad jeg på en cafe. Alle dem, der sad uden venner, de var dybt begravet i deres mobiler.
De tjekkede de sociale medier eller sendte beskeder. Måske endda de ledte efter kærligheden.
Lige der. Uden at kigge op.
Tinder er genial
Det er supersmart, at vi nu kan finde den store kærlighed på Tinder, mens vi sidder hjemme i sofaen i slidte underhylere og æder take-away.
Vi behøver ikke længere gå til fest (og få tømmermænd) for at finde en kæreste. Vi slipper for at gå alene (og ensomme) hjem efter halvdårlige byture, hvor selv de sidste tre tabertyper i baren ikke var til en skid.
NU kan vi gå på netdating, når vi vil. Yes. Nu kan vi finde den eneste ene, mens vi sidder på wc, er i toget eller ligger i sengen med influenza. Det ér sgu da smart!
Det giver helt nye muligheder og gør det lettere at møde nye mennesker fra andre miljøer og områder, og vi kan hele tiden have gang i en fræk flirt.
Det ER på mange måder genialt, og jeg har også rådet min ven Jens til at gå på Tinder.
Vi glemmer øjenkontakt
Men. Der er faktisk en bagside, synes jeg. For samtidigt med at vi er blevet nogle satans frækkerter på nettet, som tør flirte med flere lækre typer på én gang, så smitter frigjortheden desværre ikke af på vores hverdagsliv.
Når vi går på gaden, er i supermarkedet eller kører i Metro, så slår vi øjnene ned, vi smiler ikke til hinanden, vi hilser ikke og vi flirter ikke. Vi har et panser på ude i virkeligheden.
Vi kigger væk, undgår øjenkontakt, undgår nærkontakt … og så skynder vi os ellers hjem på sofaen under dynen og hiver vores dating-apps frem.
NU skal der flirtes med det modsatte køn! Ja, selv utroskab foregår gennem en utroskabs-app. Mobilen er blevet vores hellige tryghedszone!
Vi flirter med retoucherede udgaver
Drømme, længsler og begær skal udleves på mobilen, nu til dags. Datingsider og pornosider. Pixelerede udgaver af mennesker og retoucherede udgaver af os selv.
Vi har jo nærmest fået et dobbeltliv. Dén udgave vi udgiver os for at være på nettet og dén vi er i virkelighedens verden.
Til daglig er vi nok så generte, usikre, lukkede og nervøse, men på nettet kan vi bilde os selv ind, at vi er nogle fandens karle, der tør vise muskler og pik (i den rette belysning).
Vi bedømmer et billede på tre sekunder, rynker på næsen og siger: ”Nej, duer ikke. Næste!”, og så kan vi ellers udfylde ønskelister, hvor vi beskriver, hvilken kæreste vi kræver at få for at blive lykkelige.
Vidste du, at kemi også handler om hinandens dufte og sanser, som vi går glip af at sætte i spil, når vi sidder bag vores skærme?
FLIRT IRL
Hallo. Dem, der er på Tinder, går altså også rundt nede i supermarkedet. Forskellen er bare, at i den virkelige verden siger vi ikke ”hej” til hinanden bare sådan uden videre uden grund.
Vi sender ikke stråler ud til hinanden, fyrer sjove bemærkninger af eller komplimenterer hinanden. Det er kun på nettet. Men hey, hvor ville det dog være meget sjovere, hvis vi begyndte at fyre den lidt mere af i den virkelige verden.
Hvis vi gav hinanden nogle flere knus og lod komplimenterne fyge omkring!
Vil du lære mere om at flirte og være åben?
Kom med til KÆRLIGHEDSKOMPASSET
Drømmemanden går også i supermarkedet
Hvad med at skrue op for musikken og danse, gramse, grine og kysse! Hvorfor ikke gøre indkøbsturen til en fest? Hvorfor ikke satse på hud, øjne, kød, sved og tårer fremfor apps på en mobil?
Det kræver mod at give slip på mobilen. Jeg kender det. Man kan føle sig helt nøgen og sårbar – og måske kede sig i fem minutter (uha). Men GØR det!
Vi skal snakke sammen, snakke med fremmede, grine sammen, anerkende hinanden som de levende u-retoucherede u-pixelerede typer, vi er.
Lad flirten på gader og stræder sejre!
- Lad ikke #MeToo blive en hetz mod mænd Lad mig kaste den første snebold, og håbe der kommer en viral effekt som med den vigtige #metoo – hvis du som mand har været ude for overgreb så skriv #mantoo….og lad os få fut i en debat om ingen mennesker -ligegyldigt køn – skal leve med overgreb.
- Stillinger #2 Kalkunen En variant af missionærstillingen i kategorien ”mand øverst”. Her ligger kvinden på ryggen og bøjer benene tilbage. Hun kan enten holde sig fast i stillingen ved at tage hænderne ind i knæhaserne eller ved at holde om det ydre skinneben og blive endnu mere sammenbøjet. Fordelen ved denne stilling er, at manden kan komme meget dybere ind i hende, end hvis hun har benene nede.
- Julen – glansbilledet er væk! Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie. Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede. Men sådan er det i al fald ikke mere.
- Iris, min stalker: Velkommen på Dating #12 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Lovende fest! Indtil jeg fik et kram bagfra … Føljeton Jakob er til fest. Han kysser med en flamme, og Dorte er der heldigvis med sin nye kæreste. Det går godt, indtil han får et kram bagfra.
- Tør du sige undskyld? Man kan dele verden op i to slags mennesker: dem der kan sige undskyld, og dem der IKKE kan
- Forelskelsens farligste fælder: Falder du også altid for den samme type? Vi gentager ofte de samme kærlighedskatastrofer, med nye partnere. En morgen vågner du op ved siden af en ny kæreste, som du i starten er dybt forelsket i, men som du nu opdager, ligner den gamle i uhyggelig grad. Her giver Jakob Olrik et bud på, hvad der skal til for at komme fri af de destruktive mønstre.
- Tør du elske med et åbent hjerte? Glem den perfekte og planlagte kærlighed! Der er en god grund til, at vi er så mange singler i Danmark i dag. Vi stræber efter den perfekte kærlighed, som vi hører om i film og ser på Insta. Men kærlighed kan være grim, uventet, altopslugende, kedelig og alt derimellem. Du skal turde elske med et åbent hjerte.
- Roooolig nu! Roooolig nu! Vi arbejder derudad, styrter til fitness, arrangerer tivoli-oplevelser, tager på kurser, blender sunde shakes, får hjemmet til at shine…
- Hvorfor stormer vi rundt efter kærlighed? Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Når vi er single, så jagter vi et menneske, der kan elske os. Og når vi er i parforhold, så vurderer vi vores kærlighed ud fra, om denne person kan gøre os lykkelig. Men er det egentlig kærlighed?