Uventede gæster i sommerhuset! Føljeton

 

“Mød mine børn!” Føljeton, Afsnit 6

En uge efter sad jeg i mit sommerhus foran computeren og arbejdede, hørte musik på fuld styrke og drak stærk kaffe. Jeg nød indimellem at kigge ind på min datter, som lå på sengen på sit værelse og så en film.

 Vi elsker at chille sammen, os to.

 Det regnede udenfor, igen. Jeg ærgrede mig over, at vi ikke havde nået at tage badehåndklæderne ind, de hang på tørresnoren og blev pjaskvåde.

Så langt jeg kunne se ud i horisonten ud over grantræerne, var der sorte skyer. ”Om lidt går vejret helt amok,” råbte jeg til min datter, og det gjorde det.

Den fremmede bil

Regnen hamrede i tykke stråler ned på taget af den hvide bil, som i det samme drejede ind i min indkørsel. Inde bag de våde bilruder kunne jeg se barneansigter titte frem mellem dynger af bagage.

Det var sikkert en familie, der havde lejet huset ved siden af og var kørt forkert, det skete hele tiden.

Jeg fandt en paraply frem og gik ud på trappestenen for at gøre tegn til, at de skulle bakke tilbage ud på grusvejen og køre om på den anden side af nabohuset.

Dorte grinte stort  

Chaufføren derinde så dog ikke ud til at fatte mit tegnsprog og kørte i stedet længere frem, helt op til huset. Jeg hoppede ned fra trappestenen og gik hen mod bilen. I det samme så jeg chokeret Dorte stige ud fra førersædet.

Hun grinede stort til mig. Med en hurtig bevægelse tog hun regnjakken og hætten af, så det mørke hår krusede til alle sider.

   ”Jeg tænkte, du trængte til besøg,” råbte hun muntert, skrabede håret om bag ørerne og åbnede døren bagi. Ud kravlede og sprang tre børn i forskellige aldre.

”Vi har taget kage med,” sagde det ene og løb forbi mig i blå gummistøvler med vandet drivende ned ad ansigtet.

Målløs!

Jeg var målløs, men Dorte har denne evne til at opføre sig, som om alt er aftalt og naturligt. I den periode, jeg kendte hende, holdt det aldrig op med at forvirre mine hjerneceller.

Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle sige, og syntes heller ikke rigtig, jeg kunne tillade mig at stoppe børnene ind i bilen igen.

 ”Jamen, så må I hellere komme indenfor og spise kagen med noget saftevand til,” sagde jeg mat og viste med hånden, at de var velkommen.

“Hun ligner dig!”

Dorte klappede begejstret i hænderne og kiggede hen på de to børn, der var blevet stående ved siden af hende. ”Der kan I se, han er virkelig sød, synes I ikke?”

De delte ikke hendes begejstring, men nikkede lydigt.

Indenfor præsenterer jeg dem for min datter.

”Åh, hun er også sød, og hvor hun ligner dig, ” udbrød Dorte og krammede hende.

Min datter sendte mig et irriteret blik og snoede sig ud af hendes favntag. Jeg kunne se på hende, at hun fik medlidenhed med børnene, som hun voksent førte ind i stuen væk fra de to skøre voksne.

Dortes børn

På vej ud i køkkenet tog Dorte mig i hånden. ”Det er SÅ godt at se dig igen, jeg har savnet dig,” hviskede hun og prøvede at kysse mig. Jeg undveg og trak væk.

 ”Hvis børn er det?” spurgte jeg, da jeg var på sikker afstand.

 ”Det er da mine, er de ikke skønne?”

 Hun hev to poser wienerbrød op af en pose og lagde stykkerne ud på det kagefad, jeg havde taget frem. Jeg skyndte mig at lave noget saftevand. Jo hurtigere vi fik fortæret det hele, jo hurtigere kunne jeg få dem ud af huset.

 Dorte tog kagefadet og bar det ind i stuen. ”Hent lige soveposerne,” råbte hun på vejen til det ældste af sine børn, en lang, fregnet dreng.

 Jeg stivnede.

Succesfulde kvinde, hvordan finder du et match?

 Læs hele føljetonen

Hvordan kommer det til at gå med Dorte. Læs hele føljetonen, der kommer i 19 afsnit.  

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

Afsnit 4

Afsnit 5