“Jeg elsker dig!” Føljeton, Afsnit 7

Hvorfor lod jeg Dorte blive, spørger du sikkert nu. Hvorfor tillod jeg, at børnene og Dorte hentede al deres bagage ind fra bilen, hængte tøj og håndklæder til tørre allevegne og foldede soveposerne ud, hvor de kunne komme til det?

Hvorfor gik jeg med til, at vi alle sad om spisebordet om aftenen og spiste grillstegt kylling, som var vi en sammenbragt familie?

Når jeg ikke afviste hende direkte, kan jeg vel ikke anklage hende for at misforstå mig?

Positiv stalking?

Og det er sandt, at hun aldrig truede mig eller opførte sig ondt.

Hun var en slags positiv stalker, kan man sige. Men hvis du selv har prøvet at blive stalket, ved du, at stalkerne sniger sig ind på dig og får dig til at tvivle på din egen virkelighedsopfattelse.

Længe tror du, at der er noget, du må have overhørt eller glemt, for de virker så rene og stærke i troen på, at de gør nøjagtig det, du også gerne vil.

Så kun et drømmebillede

I løbet af weekenden i sommerhuset kæmpede jeg igen og igen for at holde fast i, at Dorte tromlede frem uden at lytte til mig eller prøve at opfange mine signaler.

Selv om hun sagde, at hun elskede mig, så hun mig faktisk slet ikke. Hun så kun det drømmebillede af en mand og en familie, hun havde i sit hoved. Og det havde intet at gøre med mig og min datter.

Afmålt venlighed 

Når jeg ser tilbage, ved jeg, at jeg ingen tilnærmelser gjorde. Jeg behandlede hende udelukkende med høflig, afmålt venlighed og var endda ofte kølig og distanceret.

Belært af mine erfaringer sørgede jeg for, at vi aldrig var alene sammen og undveg hendes forsøg på at kysse og røre ved mig.

Overbeviste mig i ubevogtede øjeblikke

Ikke desto mindre omtalte hun mig hele tiden som sin skønne, dejlige, søde kæreste overfor børnene, talte om fremtidige fælles planer, roste sommerhuset som et sted med plads til en stor, sammenbragt familie.

”Det har du gjort rigtig godt, Jakob, du har skabt et paradis til os,” og tillagde mig fantastiske pædagogiske evner, jeg ikke på noget tidspunkt viste.

 Hun talte med andre ord et forhold frem, der ikke var der, og jeg må ærligt indrømme, at hun var så lidenskabelig i sit ordvalg, at hun i ubevogtede øjeblikke fik mig overbevist også.

 Læs hele føljetonen