![Uventede gæster i sommerhuset! Føljeton](https://jakobolrik.dk/admin/uploads/blog/posts/3UYWXPeP8VnaMWAGLKhV.jpg)
![Jakob Olrik](assets/img/layout/profile.jpg)
“Mød mine børn!” Føljeton, Afsnit 6
En uge efter sad jeg i mit sommerhus foran computeren og arbejdede, hørte musik på fuld styrke og drak stærk kaffe. Jeg nød indimellem at kigge ind på min datter, som lå på sengen på sit værelse og så en film.
Vi elsker at chille sammen, os to.
Det regnede udenfor, igen. Jeg ærgrede mig over, at vi ikke havde nået at tage badehåndklæderne ind, de hang på tørresnoren og blev pjaskvåde.
Så langt jeg kunne se ud i horisonten ud over grantræerne, var der sorte skyer. ”Om lidt går vejret helt amok,” råbte jeg til min datter, og det gjorde det.
Den fremmede bil
Regnen hamrede i tykke stråler ned på taget af den hvide bil, som i det samme drejede ind i min indkørsel. Inde bag de våde bilruder kunne jeg se barneansigter titte frem mellem dynger af bagage.
Det var sikkert en familie, der havde lejet huset ved siden af og var kørt forkert, det skete hele tiden.
Jeg fandt en paraply frem og gik ud på trappestenen for at gøre tegn til, at de skulle bakke tilbage ud på grusvejen og køre om på den anden side af nabohuset.
Dorte grinte stort
Chaufføren derinde så dog ikke ud til at fatte mit tegnsprog og kørte i stedet længere frem, helt op til huset. Jeg hoppede ned fra trappestenen og gik hen mod bilen. I det samme så jeg chokeret Dorte stige ud fra førersædet.
Hun grinede stort til mig. Med en hurtig bevægelse tog hun regnjakken og hætten af, så det mørke hår krusede til alle sider.
”Jeg tænkte, du trængte til besøg,” råbte hun muntert, skrabede håret om bag ørerne og åbnede døren bagi. Ud kravlede og sprang tre børn i forskellige aldre.
”Vi har taget kage med,” sagde det ene og løb forbi mig i blå gummistøvler med vandet drivende ned ad ansigtet.
Målløs!
Jeg var målløs, men Dorte har denne evne til at opføre sig, som om alt er aftalt og naturligt. I den periode, jeg kendte hende, holdt det aldrig op med at forvirre mine hjerneceller.
Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle sige, og syntes heller ikke rigtig, jeg kunne tillade mig at stoppe børnene ind i bilen igen.
”Jamen, så må I hellere komme indenfor og spise kagen med noget saftevand til,” sagde jeg mat og viste med hånden, at de var velkommen.
“Hun ligner dig!”
Dorte klappede begejstret i hænderne og kiggede hen på de to børn, der var blevet stående ved siden af hende. ”Der kan I se, han er virkelig sød, synes I ikke?”
De delte ikke hendes begejstring, men nikkede lydigt.
Indenfor præsenterer jeg dem for min datter.
”Åh, hun er også sød, og hvor hun ligner dig, ” udbrød Dorte og krammede hende.
Min datter sendte mig et irriteret blik og snoede sig ud af hendes favntag. Jeg kunne se på hende, at hun fik medlidenhed med børnene, som hun voksent førte ind i stuen væk fra de to skøre voksne.
Dortes børn
På vej ud i køkkenet tog Dorte mig i hånden. ”Det er SÅ godt at se dig igen, jeg har savnet dig,” hviskede hun og prøvede at kysse mig. Jeg undveg og trak væk.
”Hvis børn er det?” spurgte jeg, da jeg var på sikker afstand.
”Det er da mine, er de ikke skønne?”
Hun hev to poser wienerbrød op af en pose og lagde stykkerne ud på det kagefad, jeg havde taget frem. Jeg skyndte mig at lave noget saftevand. Jo hurtigere vi fik fortæret det hele, jo hurtigere kunne jeg få dem ud af huset.
Dorte tog kagefadet og bar det ind i stuen. ”Hent lige soveposerne,” råbte hun på vejen til det ældste af sine børn, en lang, fregnet dreng.
Jeg stivnede.
Læs hele føljetonen
-
Hvor har danskerne gemt deres følelser? På mine rejser rundt i verden er det blevet mere og mere tydeligt for mig, hvor følelseslammede og kontrollerede, vi danskere egentlig er. En holdning, jeg har fået understreget af en lille dum situation i Rio, hvor der faldt en lussing. Vi skandinaver bryster os tit af, at vi er voldsomt seksuelt frigjorte, utroligt ærlige om vores følelsesliv og ufatteligt rummelige. I modsætning til det meste af resten af verden, som vi ser som følelsesforskrækkede og snerpede. For nogle år siden besluttede jeg at rejse rundt på kloden og undersøge, hvor sand den påstand egentlig er. Det lykkedes mig at få Danmarks Radio med på ideen.
-
Hvad er dine vitaminer Hvad giver dig vitaminer? Hvad giver dig næring, energi, glæde, tilfredshed, håb, lykke? Og hvad føles som gift? Hvad dræner dig, udsuger dig, sårer dig, skader dig, dræner dig?
-
Længes du efter drømmemanden? Tilfredsstil dine behov i dag Alt bliver godt, når du møder drømmemanden. Ikke? Så bliver dine behov opfyldt. Han er rig, sund, rejser meget, forstående og morsom. Hov stop – kan du mon indfri nogle af dine længsler selv? Ja da. Start i dag.
-
Blowjob #1 Der er næsten ikke noget værre end et hjælpeløst blowjob. Kvinder snakker og snakker; om veninder, tøj, sko og børneopdragelse. Men taler de seksuelle erfaringer? Tips og trick? Åbenbart ikke, når man stadig er udsat for det ene ubehjælpelige blowjob efter det andet.
-
Hyldest til indadvendte drømmere. Vi har brug for jer! De folk, jeg værdsætter allermest i mit liv, går under betegnelsen; indadvendte. De er generte, når det kommer til medier, offentliggørelse og sceneoptræden. De skal tit lige lade lidt op, tænke over tingene og slappe af. De kan bruge timer på at fordybe sig i egne tanker, vende blikket indad og vande den indre have.
-
Vi lever som stivnede legofigurer Jeg har altid været ham, man rynkede øjenbrynene spørgende af: ”Jakob, har du ikke snart løbet hornene af dig? Kan du slet ikke finde en ordentlig kæreste, så du kan få dig nogle flere børn?” Og nej, jeg har ikke helt kunnet leve op til det, der er idealet herhjemme.
-
Stillinger #2 Kalkunen En variant af missionærstillingen i kategorien ”mand øverst”. Her ligger kvinden på ryggen og bøjer benene tilbage. Hun kan enten holde sig fast i stillingen ved at tage hænderne ind i knæhaserne eller ved at holde om det ydre skinneben og blive endnu mere sammenbøjet. Fordelen ved denne stilling er, at manden kan komme meget dybere ind i hende, end hvis hun har benene nede.
-
Jeg er flyttet sammen med en sexrobot Lige om lidt kan vi få robotter til det hele, også til at elske med og give os bekræftelse, trøst og ømhed. Kan de ende med at gøre os mindre villige til at gide knytte os til andre og i sidste ende gøre os mere ensomme?
-
Dorte, den farlige drømmer. Føljeton Det er ikke sådan lige at få Dorte og hendes børn til at forstå, at hun og Jakob ikke er kærester. Nu er han begyndt at blive skidt tilpas. Hvordan får han hende ud – på en god måde?
-
Mandeklubben- Uddrag fra Natsværmer Familien på herregården inddrog efterhånden Luna mere og mere i det daglige liv, og samtidig fortsatte hun og Ulrik deres stævnemøder uden at blive opdaget. Flere gange sørgede Ulrik endda for, at hun blev inviteret med ved bordet, når der blev holdt vennemiddage i den store spisestue med de imponerende lysekroner.