“Mød mine børn!” Føljeton, Afsnit 6
En uge efter sad jeg i mit sommerhus foran computeren og arbejdede, hørte musik på fuld styrke og drak stærk kaffe. Jeg nød indimellem at kigge ind på min datter, som lå på sengen på sit værelse og så en film.
Vi elsker at chille sammen, os to.
Det regnede udenfor, igen. Jeg ærgrede mig over, at vi ikke havde nået at tage badehåndklæderne ind, de hang på tørresnoren og blev pjaskvåde.
Så langt jeg kunne se ud i horisonten ud over grantræerne, var der sorte skyer. ”Om lidt går vejret helt amok,” råbte jeg til min datter, og det gjorde det.
Den fremmede bil
Regnen hamrede i tykke stråler ned på taget af den hvide bil, som i det samme drejede ind i min indkørsel. Inde bag de våde bilruder kunne jeg se barneansigter titte frem mellem dynger af bagage.
Det var sikkert en familie, der havde lejet huset ved siden af og var kørt forkert, det skete hele tiden.
Jeg fandt en paraply frem og gik ud på trappestenen for at gøre tegn til, at de skulle bakke tilbage ud på grusvejen og køre om på den anden side af nabohuset.
Dorte grinte stort
Chaufføren derinde så dog ikke ud til at fatte mit tegnsprog og kørte i stedet længere frem, helt op til huset. Jeg hoppede ned fra trappestenen og gik hen mod bilen. I det samme så jeg chokeret Dorte stige ud fra førersædet.
Hun grinede stort til mig. Med en hurtig bevægelse tog hun regnjakken og hætten af, så det mørke hår krusede til alle sider.
”Jeg tænkte, du trængte til besøg,” råbte hun muntert, skrabede håret om bag ørerne og åbnede døren bagi. Ud kravlede og sprang tre børn i forskellige aldre.
”Vi har taget kage med,” sagde det ene og løb forbi mig i blå gummistøvler med vandet drivende ned ad ansigtet.
Målløs!
Jeg var målløs, men Dorte har denne evne til at opføre sig, som om alt er aftalt og naturligt. I den periode, jeg kendte hende, holdt det aldrig op med at forvirre mine hjerneceller.
Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle sige, og syntes heller ikke rigtig, jeg kunne tillade mig at stoppe børnene ind i bilen igen.
”Jamen, så må I hellere komme indenfor og spise kagen med noget saftevand til,” sagde jeg mat og viste med hånden, at de var velkommen.
“Hun ligner dig!”
Dorte klappede begejstret i hænderne og kiggede hen på de to børn, der var blevet stående ved siden af hende. ”Der kan I se, han er virkelig sød, synes I ikke?”
De delte ikke hendes begejstring, men nikkede lydigt.
Indenfor præsenterer jeg dem for min datter.
”Åh, hun er også sød, og hvor hun ligner dig, ” udbrød Dorte og krammede hende.
Min datter sendte mig et irriteret blik og snoede sig ud af hendes favntag. Jeg kunne se på hende, at hun fik medlidenhed med børnene, som hun voksent førte ind i stuen væk fra de to skøre voksne.
Dortes børn
På vej ud i køkkenet tog Dorte mig i hånden. ”Det er SÅ godt at se dig igen, jeg har savnet dig,” hviskede hun og prøvede at kysse mig. Jeg undveg og trak væk.
”Hvis børn er det?” spurgte jeg, da jeg var på sikker afstand.
”Det er da mine, er de ikke skønne?”
Hun hev to poser wienerbrød op af en pose og lagde stykkerne ud på det kagefad, jeg havde taget frem. Jeg skyndte mig at lave noget saftevand. Jo hurtigere vi fik fortæret det hele, jo hurtigere kunne jeg få dem ud af huset.
Dorte tog kagefadet og bar det ind i stuen. ”Hent lige soveposerne,” råbte hun på vejen til det ældste af sine børn, en lang, fregnet dreng.
Jeg stivnede.
Læs hele føljetonen
- Jakobs Sofa: “Jeg vil have selvværd nok til at få en mand” Det kan være svært at finde kærligheden, hvis man ikke føler den for sig selv. I podcasten Jakobs Sofa har Jakob Olrik en anonym kvinde på besøg, der kæmper med selvværdet. Hun vil meget gerne have en kæreste, men det er svært. Det bliver en samtale om kropsnydelse og selvomsorg.
- Den tabte ungdom Okay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk!
- Savner du omsorg? Lav en liste med 10 punkter Ømhed og omsorg gør dig glad, men hvor skal omsorgen komme fra? Du må finde ud af, hvad der rent faktisk gør dig glad, tryg og giver dig indre ro. Det er faktisk meget simpelt: Lav en top 10 liste over de aktiviteter, der giver dig de følelser. Aktiviteter som ikke nødvendigvis involverer andre. Sæt igang med selvomsorg.
- Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
- Vi har ret til at være fædre uden at skulle tigge og be’! Vi har ret til at være fædre! Hold da ferie, hvor er jeg træt af den ulige fordeling, der er i de fleste forældresager. Det piner mig faktisk. Lad mig give et eksempel: Vi er til forældremøde, jeg og barnets mor. Jeg har forberedt mig og oven i købet lært de sidste nye fagudtryk, såsom; ”det lærende rum”, ”sansearkitektur” og ”motorisk indlæring”.
- Økonomi og kærlighed Økonomi er årsag til et utal af konflikter i forhold. Respekt for hinandens værdier handler ikke mindst om at blive enige om, hvad vi vil bruge penge på.
- Hvor har danskerne gemt deres følelser? På mine rejser rundt i verden er det blevet mere og mere tydeligt for mig, hvor følelseslammede og kontrollerede, vi danskere egentlig er. En holdning, jeg har fået understreget af en lille dum situation i Rio, hvor der faldt en lussing. Vi skandinaver bryster os tit af, at vi er voldsomt seksuelt frigjorte, utroligt ærlige om vores følelsesliv og ufatteligt rummelige. I modsætning til det meste af resten af verden, som vi ser som følelsesforskrækkede og snerpede. For nogle år siden besluttede jeg at rejse rundt på kloden og undersøge, hvor sand den påstand egentlig er. Det lykkedes mig at få Danmarks Radio med på ideen.
- Iris, min stalker: You’ve got mail #8 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Roooolig nu! Roooolig nu! Vi arbejder derudad, styrter til fitness, arrangerer tivoli-oplevelser, tager på kurser, blender sunde shakes, får hjemmet til at shine…
- Gå på opdagelse i kærligheden! Kærlighed og erotik er blevet som en dessert, vi nipper til, når der er tid i kalenderen. Og det er der ikke ret tit. Kærligheden skal nydes- leves. Kom nu!