Skal vi tro statistikkerne, vil de fleste i løbet af deres liv være utro en eller flere gange eller opleve, at deres partner er det. Så er det ikke på tide, at vi ser lidt mere nuanceret fænomenet utroskab og undgår at gå til dramatiske yderligheder hver gang? 

Utroskab. Smag på ordet. De fleste gyser ved tanken om, at det nogensinde vil ramme dem. Og afviser kategorisk, at de kunne drømme om selv at kaste sig ud i det.

Ikke desto mindre viser statistikkerne, at det gør de fleste på et eller andet tidspunkt. Eller også gør deres partner det.

Og faktisk er der jo intet nyt i det…

Vi taler ganske vist om, at vi er blevet dårligere til at holde på kærligheden og har alt for få hæmninger med hensyn til at sex. Nogen siger endda, at vi har udviklet os til nogle hedonistiske lystvæsener, der ingen moral har tilbage.

Utroskab – historisk set

Men ser vi historisk på det, var der også masser af utroskab før i tiden. I gamle dage var det især mændene, der tog sig retten til at være utro med de kvinder, som var villige eller ikke i stand til at gøre nok modstand.

Det lukkede mændenes hustruer villigt øjnene for.

De havde ikke noget valg, for de havde ikke råd til at miste deres forsørger. Der var selvfølgelig også kvinder, der var utro dengang. Men det var sjældent, for prisen var så meget større.

Blev de afsløret, kunne de miste hele deres livsgrundlag.

Ligestilling i utroskab

Nu om dage kan kvinder snildt tillade sig at være utro uden at løbe en risiko for, at deres verden går itu af den grund. Der er med andre ord kommet ligestilling i utroskaben.

Og alle statistikker viser da også, at kvinder nu om dage kaster sig fuldstændig lige så gerne ud i amourøse sidespring som mænd.

Jeg skyder på, at mængden af utroskab nok cirka er den samme, som den altid har været. Når vi føler, at der er kommet mere af den, skyldes det først og fremmest, at vi snakker mere om den.

Kønnene er utro af forskellige grunde

Undervejs i al den snak er det interessant nok kommet frem, at mænd og kvinder angiver temmelig forskellige årsager til, at de er utro.

I hvert fald ifølge de mange historier om utroskab, man kan læse i den amerikanske talkshowvært Oprah Winfreys hjemmeside-univers. Her skriver kvinderne typisk, at de havde en affære, fordi deres ægtemænd ikke så dem, de ikke blev prioriteret, ikke blev værdsat og ikke følte sig elsket. Da de mødte hjertevarme og fik opmærksomhed et andet sted fra, kunne de ikke modstå.

Mændene svarer derimod stort set alle sammen, at de var utro, fordi muligheden var der.

Utroskab grundet dødsangst

Det svarer meget godt til, hvad jeg selv har hørt rundt omkring også herhjemme. Men jeg plejer nu ikke at tage mændenes svar for pålydende. Når de ikke kan finde på andet at sige, er det i mine øjne, fordi de mangler selvrefleksion.

For selvfølgelig er der flere årsager til, at mænd er utro. Også de kan tænde på at blive bekræftet, og mange mænd knalder ved siden af for at imødegå den dødsangst, mange føler i panikalderen.

Jeg tror også, at en del utro mænd er sårede over, at deres koner konstant sætter dem på plads og synes, de gør alting forkert. Når de står overfor en sød kvinde, som kigger beundrende på dem, vælter hormonerne pludselig rundt, og lysten tager over.

Kvinder bliver mere påvirkede af utroskab

Der er andre kønsforskelle. Det er min oplevelse, at kvinder generelt er langt mere oprørte over utroskab end mænd er. Måske fordi de oftere har følelser med i affæren og er bekymret over konsekvenserne. Mens mænd for det mest ser et sidespring som ren og skær sex.

En handling, de ofte – og nu vil nogen nok beskylde mig for at være kønsforræder, når jeg røber det – praler med til andre mænd: ”Jeg knaldede lige sekretæren på hæve-sænkebordet, og jeg har stadig tinnitus i øret,” fortalte en mig forleden.

Utroskab som trafiklys

Når utroskab er så udbredt, er det på høje tid, at vi forholder os mere til nuancerne i denne handling. Jeg foreslår, at vi ser på vores egne og vores partners sidespring som et trafiklys.

Grønt lys: Det er hovsa-knaldet, hvor du snublede ind i fotokopieringsrummet lige ind i hans favn, og pludselig havde du trusserne nede om knæene. Uanset hvor mange moralske tømmermænd du har, skal du ikke nødvendigvis konfrontere din partner med, hvad du har gjort.

Det er alt for lidt at sætte dit familieliv på spil for. Hvis du absolut vil ud med det, så betro dig til en veninde. Måske er der også par, som kan nå frem til en aftale om, at den slags sidespring kan rummes. Men det kræver, at I virkelig har en ærlig og fordomsfri tone overfor hinanden.

Gult lys: Det er den planlagte utroskab, hvor du har skrevet sammen med en i et stykke tid og nu er ved at arrangere et stævnemøde på et hotelværelse. Her bør du tøve og tænke dig om. I sidste ende måske endda fortælle din partner, hvad du var i færd med, og at I er nødt til at se på, hvad der kan være årsag til det.

Har I glemt at have sex sammen, er hverdagen blevet for kedelig og rutinepræget og uden nærvær? Kast al den energi, du har brugt på at iscenesætte din utroskab, over på at undersøge, om det er omkostningerne værd og på at få en åben og ærlig dialog med din partner.

Rødt lys: Det er det store kærlighedsbedrageri, den allermest tarvelige form for utroskab. Der hvor den ene eller den anden har levet et parallelt liv og haft en eller flere affærer igennem mange år.

Selvransagelse og konsekvens

Er du den, der bedrager, er tiden inde til selvransagelse. Er du den bedragede part, oplever du, at du har levet på en løgn, og at dit liv føles spildt på noget, som ikke var. Kom væk så hurtigt du kan og videre. Det kan ikke gå stærkt nok med at sætte dig selv fri.

Brug denne trafiklys-guide, næste gang du vil forsøge at navigere i utroskaben og vil undgå, at nogen kommer alvorligt til skade.