Et udfordrende blik? Afsnit 14

Jeg fik et postkort fra Dorte. Jeg troede egentlig ikke, at folk sendte postkort mere, men Dorte gjorde åbenbart.

Det var fra Madrid. På forsiden var der et billede af Plaza Mayor.

På bagsiden stod med en stejl, smuk skrift: ”Har fundet en mand, der sættet pris på god erotik og ægte kærlighed.”

Godt for dig, tænkte jeg og følte intet andet end lettelse.

Ham kender jeg

Lettelsen forsvandt brat, da jeg nogle uger efter holdt en fest, og til min gru opdagede, hvem den mand var, som satte så meget pris på god erotik og nu havde et fast forhold til Dorte.

Jeg var ved at sætte de sidste glas frem i baren til festen i min lejlighed, da jeg så Dorte komme ind ad døren arm i arm med sin nye kæreste, min meget gode, gamle ven Thomas.

De to turtelduer stilede lige hen mod mig.

Et fund!

”Er det ikke lidt af et fund, jeg har gjort her,” spurgte Dorte kurrende og krammede Thomas ind til sig, mens hun så mig udfordrende i øjnene.

”Lige hvad jeg har kigget efter så længe,” sagde Thomas med blussende kinder og kyssede hende på kinden. ”Vi har lige haft en ret fin tur sammen til Madrid.”

 ”Hvor godt at se, at I har fundet hinanden,” sagde jeg venligt, da jeg havde fået vejret.

Pas godt på ham

”Pas godt på ham, Dorte. Jeg ville selv snuppe ham, hvis jeg det ikke lige var, fordi jeg er af det forkerte køn. Han fortjener at blive behandlet ordentligt.”

En tåbelig bemærkning, der kun viser, at jeg ikke var mig selv.

 Thomas så underligt på mig. ”Hun behandler mig skam ordentligt, tak,” sagde han undrende. ”Og jeg er faktisk udmærket i stand til at passe på mig selv.”

”Ja, selvfølgelig er du det,” sagde Dorte og jeg i kor.

Følsom fyr

Jeg kendte Thomas som en følsom fyr og vidste, at han havde ledt efter en kæreste i årevis og havde nogle forfærdelige svigt og oplevelser med i bagagen. Jeg ville så nødig se hans hjerte blive knust. Men hvorfor skulle det også blive det?

 Lad nu være med at være paranoid, Jakob, tænkte jeg, alt handler ikke om dig.  

 Mens jeg gjorde drinks klar og bød andre gæster velkommen, forsikrede jeg mig selv om, at Dorte og Thomas strålede af sand, gensidig kærlighed af den slags, der kan forandre mennesker.

Stirrede hun på mig?

Jeg hverken ville eller burde lægge noget i det udfordrende blik, Dorte havde sendt mig, og jeg skulle også bare ignorere, at hun stirrede i min retning, selv om hun sad på skødet af Thomas og kælede med ham.

Jeg var en kold, selvoptaget idiot, hvis jeg troede, at hun sad og håbede på, at jeg så dem og blev jaloux.

Læs hele føljetonen