Der er noget vi skal snakke om…

I parforholdet lover vi hinanden troskab. Et sidespring dræber kærlighed. Død. Bum … men hvad er alternativet?

I vores parforhold bruger vi sexlivet som vidnesbyrd på kærligheden.

Vi har en aftale om, at vi er monogame sammen; jeg har kun sex med dig og du har kun sex med mig.

Hvis vi elsker hinanden, efterlever vi den seksuelle troskabserklæring, og hvis vi bryder den, er det fordi vi ikke elsker hinanden mere.

Det fungerer meget fint i starten.

Vi er forelskede og giver hinanden en masse erotiske kærlighedserklæringer, tænder op under hinanden konstant og prioriterer lidenskaben højt.

Men som tiden går, årene, slukkes et par flammer og soveværelset er ikke længere yndlingsstedet i hjemmet, med mindre man skal sove, vi hygger bedre i sofaen sammen, foran en god serie, med en dejlig stor tung dyne af tryghed over os.

Pligt-sex

Den timelange elskov er blevet skubbet til side, da arbejdslivet kræver at vi får vores søvn om natten.

Dagtimerne er fyldt med pligter og stunder med børnene, kollegaerne, naboerne, familien.

Hele familieinstitutionen er en fantastisk mølle der skal holdes i gang og det tager tid, kræfter og energi.

Sexlivet, de lumre sms’er, kyssene og erotikken, bliver automatisk nedprioriteret, og vi forsøger at holde sexlivet i gang ved at aftale en ugentlig ”erotisk aften”, men helt ærligt, vi er næsten for trætte, tunge og ugidelige, når aftenen endelig oprinder.

Eller også har vi svært ved at give os helt hen, føle ophidselsen og den store dirrende lyst … samlejet udføres mere af pligt end af drivvåd dyrisk kådhed.

Er kærligheden væk?

Sexlivet er ikke det, der fungerer bedst i det lille hjem, men der er så meget andet, der giver samhørighed, nydelse og glæde.

Ungerne er supersjove og trives.

På arbejdet lykkes tingene og det giver kæmpe tilfredsstillelse.

Faktisk elsker vi hverdagen og alle de gode oplevelser og stunder.

Men på den anden sige; hvis sexlivet er et vidnesbyrd på kærligheden, så må der jo være noget galt!

Så må den manglende sexlyst bunde i at der ikke længere er kærlighed i forholdet? Eller hvad?

Næ, kærligheden er der stadig, og den føles dyb og tilfredsstillende.

Det er bare sexlysten, der er forduftet, men det påvirker humøret en smule.

Fristelser

Generelt er den manglende sexlyst noget, vi taler om.

I stedet for at italesætte den manglende liderlighed, og italesætte at det føles trist, at den del af livet mangler, så går vi alene rundt med følelserne.

For nogle begynder fristelserne fra udefrakommende energier at berøre lystcenteret.

Vi overvejer om det kunne være sjovt at prøve at være sammen med en anden, prøve noget helt nyt, men.

Men vi ved jo godt, at hvis vi er sammen med en anden, så har vi svigtet troskabserklæringen. Og så er forholdet slut.

Derfor er vi godt klar over, at et sidespring vil kræve, at vi lyver bagefter og holder på hemmeligheden. Der er på alle måder lagt op til en stor forbrydelse.

Hvad skal vi gøre, vi føler os lost, i familieinstitutions-møllen kan vi ikke tale om udfordringerne, vi tumler alene rundt … og måske ender vi med at lade os friste af kollegaens varme krop til den årlige fest.

Frirum

Det store problem er, at vi ikke kan være ærlige.

Hverken før eller efter sidespringet. Vi kan ikke blotte os selv, røbe hvordan vi har det inderst inde.

Vi kan ikke tale om, at vi keder os i sengen med vores elskede, at vi er begyndt at kigge på kollegaens numse og forelske os i tjeneren nede på den græske.

Vi kan ikke italesætte alt det her, for sandheden må ikke høres, det er tabu.

Det er vildt forvirrende, for ilden raser ustyrligt i os, men slukkes så snart, vores elskede vil køre rutine-sex af på os.

Sagen er, at vi er to seksuelle voksne mennesker; vi udvikler os hele tiden, vores seksualitet ændrer sig, rykker sig, vi får nye behov og lyster.

Hvis vi skal udvikle os seksuelt , må vi skabe et fordomsfrit rum, hvor vi kan tale om alt det her.

Vi må droppe alle de restriktioner og hele den paranoide konsekvens-politik i parforholdet, og i stedet lære at snakke ærligt og åbent om sexlivet; vores lyster, behov, ønsker og længsler.

Soveværelset er en legeplads, hér skal ikke være tabuer.

Det vigtige er ikke troskabserklæringen. Det vigtige er at kunne lege sammen, prioritere sexlivet sammen, være åbne og fordomsfrie sammen.