Single Jens: "Hvordan tager man det perfekte Tinder-portræt?" Afsnit 2

 

Tinder-portræt – et billede siger alt, eller …

Det svære portræt. Afsnit 3

Jens som fotomodel, argh. Det er håbløst, det burde jeg have vidst. Især fordi jeg har besluttet, at han skal se tænksom ud på sit profilbillede.

Problemet er, at han aldrig. Ser. Fucking. Tænksom. Ud.

Tværtimod farer udtryk af arrigskab og nervøsitet over hans ansigt som stikflammer. Måske også fordi, jeg har overtalt ham til at tage en af mine skjorter på, og den strammer.

Han kører fingrene rundt i kraven, og til sidst løsner en knap sig og falder på gulvet, og han råber: Jeg er ved at kvæles!

Jens 1: Hvorfor vil de på date?

Idiot fra Hellerup golfklub?


Vi får skjorten skiftet ud med en trøje med en V-udskæring, som en har glemt i soveværelset til en af mine fester.

– Ligner jeg ikke en eller anden idiot fra Hellerup golfklub, spørger han og drejer rundt om sig selv på gulvet.

– Nej, nej, slet ikke. Det ser fint ud. Og man kan se, at du har hår på brystet.

– Burde jeg ikke barbere det af? Det gør de unge fyre i træningscentret.

– Nej, stå ved din alder og dit hår.

Single Jens: Er der kloge kvinder på Tinder?

En vanvittig ulv eller straffefange på Tinder

– Kig nu ind i kameraet og smil med øjnene, siger jeg utålmodigt.

Han spærrer øjnene op og ligner en udsultet, vanvittig ulv.

– Smil med øjnene! gentager jeg.

Han spærrer øjnene endnu mere op. Jeg bliver opmærksom på, at han er bleg og har sorte rande under øjnene.

Jeg henter en flamingoplade, så lyset kan reflekteres blødt nedefra og op.

Den er svær at stille op, jeg får den stablet op på nogle bøger. Ud af øjenkrogen kan jeg se ham tromme med foden i gulvet og skære tænder.

Billederne ender da også med at blive værre, end dem vi skød tidligere. Han ligner en straffefange, der længes efter frihed.

Læs også: Bliv en bedre forfører

Ægte begejstring kan ikke fakes

Jeg beslutter at følge en anden strategi, tænder for tv og finder en fodboldkamp.

– Kig på den, beordrer jeg.

Og straks slapper han af, og hans ansigtsudtryk bliver dybt og klogt, selv om der sikkert intet sker i hjernen på ham.

Jeg tager en hel serie og lægger billederne i et sort-hvidt filter, der gør dem endnu mere kunstneriske. Selv jeg synes, han ligner en følsom fyr, der lidt modvilligt kan overtales til at være med på den værste.

– Så er der teksten, siger jeg tilfreds og overvejer et øjeblik selvglad, om jeg skal blive portrætfotograf.

Det næste skridt bliver hans profiltekst. Den skal godt nok ændres! 

Single Jens: Læs om Jens ufrivillige cølibat

Hvordan kommer det til at gå Jens i datingverdenen? Kan Jakob som ven hjælpe ham? Følg med i føljetonen, der kommer i 19. afsnit hen over juli måned.