Ikke at vi nu skal til at dyrke biodynamiske grøntsager og sidde i lotusstilling i landets parker, mens vi siger ”hmmmm” og udlever en indre gurufantasi.
Nej, men ideen om tantra kan, hvis vi gider lære lidt om det, udvikle vores seksualitet helt enormt.
Tantra er grundlæggende en idé om, at hele universet består af evige og allestedsnærværende energier. Der findes ikke en lineær tid, hvor man på sin livslinje kan sætte små røde krydser, hver gang man har haft en orgasme. I tantraen er orgasmen ikke et mål. Her går man i stedet op i helheden, hvor man ved at undlade at få orgasme kan opbygge sin seksuelle energi og i den optimale version ende med en fuldblodsorgasme, der kan være adgangsbillet til en større oplysning – en kosmisk forståelse af universet.
Men så højtravende behøver det slet ikke at være. Med et par temmelig enkle øvelser kan du og din partner bruge tantraen til at få meget mere ud af jeres sexliv.
Tantra er en ide om, at seksuel energi er en universel kraft, der kan bruges til at opnå oplysning, og selve orgasmen betragtes som noget decideret guddommeligt. Et uendeligt potentiale, der kan være en adgangsbillet til forståelse og oplysning af hele universet – kosmos.
Der findes både en buddhistisk og en hinduistisk udgave af tantraen, der med afsæt i begge også i sig selv er en religion. En slags okkultisme med rod i Indiens religioner.
Tantraen er ikke noget fysisk. Det misforstår mange, bl.a. fordi en del teknikker i tantraen tager afsæt i yoga. Men selve tantraen er mere åndelig – eller spirituel, om man vil.
Det er ideen om, at verden er skabt af energier, der strømmer gennem alt og alle – de er universelle og ikke ”ejet” af nogen.
Men formålet er, at man i en eller anden grad kan vinde kontrol over energierne – eller nogle af dem – og selv drage stor personlig fordel af det, så ens egen oplysning, oplevelse og nydelse kan udnytte sit fulde potentiale. Og i den helt vilde version kan du blive ét med kosmos.
Det er nok en lidt stor mundfuld for os fra Vesten. Men tantraen er utrolig interessant for os, fordi den kan åbne op for en fornyet og enormt tilfredsstillende måde at dyrke sex på.
Der er to ting, man skal forsøge at forstå, før man kan bruge tantrasex.
Den ene er, at vi i den vestlige verden tænker meget lineært. Vores liv kører ud ad en linje: fortid, nutid, fremtid, og vi kan billedligt talt forestille os, at vores orgasmer er små punkter hen ad linjen. Små mål, vi har og gerne vil opnå. Tiden kører altid ligeud – fremad.
De indiske religioner og dermed også tantraen dyrker en holistisk opfattelse af tiden. Den er ikke en linje, men et alt. Fortid, nutid og fremtid er blandet sammen. Alt gentager sig i én stor kosmisk pærevælling. Der findes ikke et nu, der er vigtigere, mere betydningsfuldt eller ophøjet end andre. Alt er en proces. En stor gryde af viden, som vi svømmer rundt i.
Derfor – og dernæst – er der heller ikke noget mål, der er større end andre. Og især er vi i Vesten meget fokuseret på resultater og præstationer. Hver eneste lille orgasme, vi har, betragter vi som et mål i sig selv.
Gennem tiderne har seksualiteten været dybt undertrykt i Vesten, fordi den kunne bruges som en magtfaktor. Tænk bare på, hvordan kirken har gjort seksualiteten til noget skamfuldt og bagefter har brugt den skamfølelse, de selv har skabt, til at være vores forløser, vores redning i funktionen at tilgive vores synder. Eller tænk på undertrykkelsen af den kvindelige seksualitet, hvor det faktisk først er i det seneste århundrede, vi har ”genopdaget”, at kvinder får orgasme. Og tænk, at det først er for meget nylig, det er blevet ”legalt” og accepteret for kvinder godt at kunne lide sex. Det har været med til at gøre vores seksualitet utrolig målrettet. Vi mødes, kysser lidt, ind i seng, pumper et par minutter og får udløsning. Bingo. En mekanisk resultat-orienteret tilgang, der er helt modsat tantraen, hvor ingen energier – heller ikke de seksuelle – er et mål, men derimod en konstant tilstedeværelse i os, i vores omverden og i altet.
Meget banalt sagt må man i tantraen ikke lade sig styre af sine orgasmer, men tværtimod forsøge at få kontrol over dem.
Og det er slet ikke så dumt. Hvis du har sex med en kvinde, og hun opdager, at du har kontrol over din udløsning, vil du vinde utrolig meget respekt fra hende. Præcis fordi sex i den vestlige verden er så fokuseret på målet – orgasmen – kan du ved at udnytte din opbyggede seksuelle energi og din forøgede kontrol selv i den vildeste ophidselse gøre det til en gave for kvinden. Og bliver du rigtig god til tantrasex, kan du opnå den helt fantastiske fuldkropsorgasme.
Så at tilegne dig lidt viden om og øvelse i tantra kan i høj grad forbedre dit sexliv.
Og der er slet ikke tale om halvakrobatiske yogaøvelser, hvor man ikke må røre hinanden eller bevæge sig og forinden bør have spist vegetariske, hinduistiske og biodynamiske grøntsager i en måned.
Nej. Du kan træne det med meget få og enkle teknikker.
I tantraen er de seksuelle energier både feminine og maskuline. Og da vi skal tænke os, at de er overalt og i alle, har vi derfor også alle begge energier i os. En mand kan typisk være 80% maskulin energi og 20% feminin. Eller f.eks. 60/40. Hvis den kammer over til en overvægt af kvindelige energier, ja, så giver det sig selv, at der er tale om en meget feminin mand.
Du er som mand nødt til at give slip på din homofobi og din angst for at være en tøsedreng, for det er supervigtigt, at du kommer i kontakt med dine feminine energier, hvis du skal dyrke tantra. For hvis du fornægter den ene side, så lukker du også af for den anden. Der er en balance i din krop – og i dig – og den skal du finde.
- Livet som single Aldrig før har der været så mange singler, alligevel bliver det stadig set på som sært og underligt ikke at have en fast kæreste. Hvorfor egentlig? Min egen singletilværelse er mindst lige så rig på kærlighed, som mine faste parforhold har været. Her kommer en indrømmelse: Jeg er single, og det har jeg været i ti år. ”Hold kæft, det må have været ti år som vildfaren og fortabt,” er nok din første reaktion.
- Hyldest til indadvendte drømmere. Vi har brug for jer! De folk, jeg værdsætter allermest i mit liv, går under betegnelsen; indadvendte. De er generte, når det kommer til medier, offentliggørelse og sceneoptræden. De skal tit lige lade lidt op, tænke over tingene og slappe af. De kan bruge timer på at fordybe sig i egne tanker, vende blikket indad og vande den indre have.
- Jeg er IKKE svag! Vi er en nation af vindere! Lykkelige typer. Og alt hvad der hedder svaghed skal gemmes af vejen. Angsten for svaghed er blevet en kronisk folkesygdom. Jeg må smågrine, når jeg læser en af de mange stillingsannoncer, der efterlyser en robust medarbejder. Hvorfor skal man være så robust, for at være på jeres arbejdsplads? Er det da en så forfærdelig og nedslidende arbejdsplads, at almindelig følsomme mennesker ikke vil kunne holde til at være der? Eller er det fordi, I bare ikke ønsker ansatte med for tydelige svage sider, at I nævner ordet Robust? Sådan er det nu. Det er in at være robust, og yt at være svag. Vi skal være stærke, vindere med succes
- Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
- Dorte den farlige drømmer. Ny føljeton fra det virkelige liv Til et foredrag møder Jakob Olrik en kvinde, der insisterer på, at de skal møde hinanden igen. Faktisk dukker hun uindbudt op og insisterer på at komme ind, for ellers … Følg den nye føljeton om Dorte den farlige drømmer.
- Tema: Analsex- Sådan kommer I igang ANALSEX HAR JO VÆRET EN SERIØS DEL AF MENNESKETS SEKSUALITET I STORT SET ALLE KULTURER OG GENNEM HELE HISTORIEN. I DET GAMLE ROM HAVDE ENHVER OVERKLASSEROMER MED RESPEKT FOR SIG SELV EN TABLEBOY, HAN KUNNE LEGE MED. OG FOR KVINDERNE VAR DET EN 100% SIKKER MÅDE IKKE AT BLIVE GRAVID PÅ.
- Få konen med på en trekant Sexolog Jakob Olrik guider dig til, hvad du kan gøre, for at få din partner med på en trekant. Sørg for at det bliver en god oplevelse, der styrker jeres forhold og sexliv fremfor at fjerne jer fra hinanden.
- Vi bør fejre vores ekskærester! Vi burde faktisk fejre vores ekskærester! Takke hinanden for den ømhed, vi udviser hinanden igen og igen ved at holde sammen. Takke for den viden, vi indeholder om hinanden, en slags visdom, den er meningsfuld. Vi har brug for hinanden! Vi er slet ikke færdige med hinanden.
- Single - Værnepligten! Som det er i dag, har vi bare har frit løb til at gå ind i et parforhold og gifte os og få børn. Helt uden at tænke på alle de omkostninger det har for os selv, for samfundet, for børnene, for os alle som helhed.
- Frygter du Tinder-morderen? Datingsideren blomstrer, Tinder styrer for vildt og Facebook er ét stort scoremarked. Seksualiteten er åben. Markedet er frit. Men er det ikke lidt farligt? Og er det ikke kun for billige kvinder?