Yab-Yum: Her skal manden i den traditionelle version sidde i lotusstillingen, mens kvinden sidder overskrævs og rider ham. Det kræver en rimelig elastisk og stærk krop, men man kan sagtens gøre det på en stol også. Fordelen er, at kvinden kan bevæge sit underliv, og dermed bliver hun den styrende.
En anden meget populær tantrastilling er den, hvor kvinden ligger på ryggen, så det er manden, der styrer. Hun har sine ben over hans skulder. Og igen: Er det for besværligt, så lav den variant, I har det godt med. Så længe I har front mod hinanden og kan mærke hinandens nærvær.
Tantrascenografi
Tantra er jo en slags religion. Et ritual, vi udfører for at udvide vores oplysning og i sidste ende blive ét med kosmos. Derfor er det vigtigt, at man skaber et rum, der også har en rituel betydning.
Og PS: Her er der igen bonus til mændene. Indretter du et rum, scorer du mange point hos en kvinde – selv med de enkleste hjælpemidler.
Der skal dufte godt. Bruger I normalt glidecreme, så skift det ud med et udvalg af lækre og velduftende æteriske olier. Du kan også bruge røgelsespinde, hvilket jeg vil mene, man skal gøre med omtanke, for det kan blive ret vammelt, hvis det er et lille rum. Der findes også duftlys og duftolier, dog med samme lille advarsel tilknyttet. Test dem, så I ikke pludselig får kvalme og opkastnings- eller kvælningsfornemmelser under seancen.
Og husk lys. Vi skal se hinanden! Og det skal være hyggebelysning. Et væld af stearinlys er altid meget romantisk, men et rødt tørklæde over sengebordslampen kan også gøre det.
Blomster. Sæt blomster overalt. Og brug dem i akten. Man kan kildre, kæle og stimulere fantastisk med en velduftende blomst.
Du skal skabe et rum, der er unikt. Meget gerne med lidt tanke på 1001 nats eventyr. Det behøver absolut ikke at være soveværelset. Det kan være overalt i huset – og endda i naturen. F.eks. en tantraskovtur, hvor du har sørget for et flot mønstret tæppe, store lækre puder, en kæmpe frugtkurv og champagne, frugtjuice eller urtete – eller hvad I nu er til.
Eksotisk dans
En sidste ting, jeg vil fremhæve, når man skal eksperimentere med tantrasex, er, at I danser for hinanden. Her skal man virkelig forsøge at finde sine indre energier. Er du en meget maskulin mand 80/20, så dans maskulint med et drys af femininitet. Er du en 60/40, så vis hende det. Og hun skal omvendt danse erotisk, mens hun løsner op for sine indre energier.
I dansen fremmer vi en energi, der i tantraen kaldes kundalini. Når den vækkes, stiger den fra rodchakraet op gennem kroppen til hovedchakraet og aktiverer på vejen alle vores centre, så vi får en helhedsfornemmelse af vores krop. Den samme helstøbthed, vi skal mærke, hvis vi skal opnå fuldkropsorgasme.
Hvor meget eller hvor lidt du har lyst til at eksperimentere med tantra, er selvsagt op til dit eget temperament. Men jeg vil varmt anbefale, at du prøver, for tantra er om noget nogle teknikker, der virkelig kan få dig til at udnytte dit fulde seksuelle potentiale.
6 hurtige tips til tantra
1. Øv dig i at styre din udløsning – og hold den tilbage.
2. Hav altid øjenkontakt med din partner.
3. Træn jeres åndedræt sammen.
4. Lær at mærke kroppens 7 chakraer – både på dig selv og på hinanden.
5. Opbyg din seksuelle energi ved at undgå sædafgang så længe som muligt.
6. Skab et rituelt rum til jeres seksuelle udfoldelser.
- Et land af puritanske kontrolfreaks Engang blev vi danskere betragtet som et af de mest frigjorte og rummelige folkeslag på kloden. Det er dog meget længe siden. I dag har vi forvandlet os til en flok sundhedsfreaks og urealistiske romantikere, der fylder sig med medicin for at undgå at føle noget som helst.
- Hank og mr. Big Stort set alle kvinder stifter bekendtskab med den slags mænd, der vælter sig i kvinder og som det måske nok er let nok at score, men utroligt svært at holde fast i. De klassiske arketyper er Bad Boy og Sugardaddy, der begge er utroligt godt beskrevet i tv serierne ’Sex in the city’ og ’Californication’.
- Mandetyper Både mænd og kvinder har meget forskellige måder at opføre sig på i bestemte situationer. Vi kan sagtens spille én rolle i arbejdsmæssig henseende og en helt anden, hvis vi en aften er i byen og gerne vil møde repræsentanter fra det andet køn.
- Quiz og personligheds test Test og lær om dig selv inden for kærlighed og dating
- Jens har gjort en kvinde gravid: “Jeg vil ikke være far” Nanna er gravid, men Jens mener slet ikke, at han egner sig til at være far. Han ved ikke, hvordan han skal forklare det. En føljeton.
- Single Jens: “Er du god til madlavning?” Tinder profiltekst. Afsnit 4 Hvordan pokker skriver man en fængende dating profiltekst, når man kun har en linje? Jens har startet ud med at spørge til kvinders evne i et køkken. Det kan kun blive bedre. En føljeton.
- Single Jens: Daten der har planlagt fremtiden. Afsnit 7 Jens skal på date. Det er aften. Han er meget nervøs og ikke så vant til dating. Og det hjælper ikke, at kvinden er på fastekur og et a-menneske. En føljeton.
- Skal vi lege? Vi leger for lidt. Vi er røvsyge, alt for alvorlige, alt for seriøse. Slap dog af og kom ind i legen! Det er JUL! I morgen er det juleaften. Det er børnenes fest, de elsker alt det overnaturlige og mystiske; nisser, alfer, store tykke julemænd, der drøner rundt på rensdyr, og små gaver, der pludselig dukker op de underligste steder. Julen får hele armen! Og ungerne elsker det!
- Frygter du Tinder-morderen? Datingsideren blomstrer, Tinder styrer for vildt og Facebook er ét stort scoremarked. Seksualiteten er åben. Markedet er frit. Men er det ikke lidt farligt? Og er det ikke kun for billige kvinder?
- Parret efter Jakobs Sofa: “Det fik os til at se lyst på tingene” Et par elskede hinanden, men det kneb med lysten og nærværet. De var til samtaleterapi hos Jakob Olrik og endte i podcasten Jakobs Sofa. De fik nogle øvelser med hjem. Hør hvordan det er gået dem.