Jeg tror magtlegen spiller en enorm rolle i det her univers. Der er penge involveret, men det er ikke pengene, der motiverer de unge piger, de mangler ikke mad på bordet eller tøj på kroppen. Pigerne kommer fra almindelige hjem, går i skole og kan uddanne sig. Selvfølgelig kan de tjene rigtig gode penge på de ældre mænd, men det er stadigvæk ikke det, der er den største motivation. Det er spændingen. Dét at gå ind i den her lidt forbudte undersøgende verden og udforske seksualiteten, finde ud af hvilken virkning de har på en mand, hvilken effekt de kan have og hvilken magt de kan opnå.
Bekræftelse
Og så er der den måske allervigtigste motivation: Bekræftelsen. Pigen kan få en oplevelse af, at hun er værd at begære, hun er værd at elske. Det kan måles på karakterskalaen (pengebeløbet), hvor store summer manden vil betale for at være sammen med hende. Hun bliver inviteret ud af en voksen mand, som om hun var en voksen kvinde, hun bliver behandlet og flatteret som en smuk kvinde i en amerikansk film. Pigen føler, hun bliver taget alvorligt, hun føler hun har kontrol over mandens seksuelle følelser. Hun kan få manden med månen til at betale dyre regninger på fine restauranter, hun kan sno ham om sin lillefinger, og det giver en følelse af magt, kontrol og bekræftelse i at være god nok.
Et trygt spil
Og manden, han føler også magt og kontrol over situationen, for han betaler og kan derfor selv vælge, hvem han vil date, og hvor de skal spise henne og hvad der måske mere skal ske… Han er for doven til at gå ud og date og forføre (uden penge med i spillet), han er måske blevet afhængig af magtspillet, han vil have tingene på en hel bestemt måde, og han vil være sammen med den unge og smukke kvinde, som han aldrig ville kunne score ude i den virkelige verden. Han er tryg i det her spil, i den her leg. Han kan føle sig bekræftet i, at han kan nedlægge en ung smuk kvinde, men undskyld mig, det er jo en tom bekræftelse, for han kan ikke forføre hende. Han køber hende jo.
Tomhed
Både pigen og manden med månen føler, at de har kontrol over situationen, de har begge magt, jo tak. Men i bund og grund pumper de jo bare tomhed rundt i hinanden. I sidste ende risikerer de begge at føle afmagt over for sig selv. For han får ikke reel bekræftelse, for det han godt kunne tænke sig at gøre; at score en pige. Han får ikke maskulin oprejsning, han er sammen med én, der ikke vil ham, én der ikke var med ham, hvis han ikke betalte hende for det. Og pigen, hun tror, hun bliver behandlet værdifuldt og har styr på situationen, men hun sidder alligevel tilbage med tomhed til sidst. For legen tager om sig, hendes grænser bliver overskredet, hun ødelægger empatien over for sig selv. Hun gør hvad som helst for, hun ikke kan mærke noget mere. De piger, der kører med på spillet i længere tid, kan til sidst ikke mærke sig selv mellem benene, kan ikke mærke begær til mænd og følelser i det hele taget. De har overskredet deres egne grænser alt for længe og bliver afstumpede og følelsesforladte. Og det er lige i den alder i midten af tyverne, hvor de skal i gang med kærlighedslivet, ja livet i det hele taget!
Lær at forføre
Jeg tror ikke, man kan lovgive sig ud af de her problematiske tendenser. Det nytter ikke noget at kriminalisere pigerne ved at kalde det ”gråzone-prostitution”, for igen; det er ikke pengene, det handler om. Det er en magt-leg, et ”spændende” univers, en søgen efter bekræftelse, der i sig selv kan være helt fin, hvis altså man leger legen med ligeværdige. Jeg tror, sugardating er et nedbrydende fænomen for begge implicerede, og kære mand, husk lige denne gyldne regel: Du skal behandle en kvinde, som du forventer andre mænd behandler din datter. Aldrig gør noget ved en kvinde, du ikke vil have, andre mænd skal gøre ved din datter! For pokker mænd, kast jer dog ud i nattelivet og find legekammerater på jeres eget niveau. Gå ud og lær at forføre en kvinde, øv jer, I kan godt, det andet der, det er da for let og for ynkeligt!
Elsk
Og kære piger, jeg forstår jeres lyst til eventyr og spænding, men brug din tid på ligesindede, på mennesker I respekterer. Der findes masser af dejlige gutter, der vil lege med jer og give jer opmærksomhed, respekt og kærlighed. Kast jer ud i sexjunglen med mænd, I finder vidunderlige. Mænd, I kan åbne hjertet for. Det er meget sjovere!
Mange hilsner Jakob
- Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
- Sex stillinger til hende For længe, længe siden boede der i Indien en mand der hed Mallanaga Vatsyayana. Han elskede sin kone meget højt og ønskede derfor, at han kunne tilfredsstille hende seksuelt. Derfor (og skam kun af disse noble årsager!) eksperimenterede han med alle mulige stillinger, for at finde den ypperste tilfredsstillelse for sin elskede.
- Jakobs Sofa: “Jeg er 25 år og stadig jomfru!” Dagens gæst i Jakobs sofa er dybt frustreret over, at hun stadig er jomfru. Og det selv om hun er 25, attraktiv, ved alt om sex og aldrig har været bange for at flirte. Vedkommende er bange for, hvis hun har givet mig hen til en mand, at han så ikke vil noget bagefter.
- Jagten på selvkærlighed. Er du blevet selvudviklingsjunkie? ”Elsk dig selv – og bliv lykkelig på 5 uger”, ”Find dig selv”, ”Bliv stærk og sund i sjælen”. Der har godt nok aldrig været så mange tilbud indenfor personlig udvikling som i dag. Selvudviklingsbøgerne lover bedre selvværd på 14 dage, og kurserne tilbyder et sundt og lykkeligt liv – oven i købet med certifikat!
- Jens: “Hun er gravid! Hvad fanden gør jeg?” Jens er helt bleg og med skægstubbe, da jeg ser ham igen. Nanna er gravid, og barnet skal vide, hvem faren er. Men er han klar? Og er han faren? En føljeton.
- Kom nu ind i kampen danske mænd! Vi har fået et problem i Danmark. Og kære mænd, kære brødre, problemet ligger hos OS! Problemet er, at vi […]
- Er du hengiven i dit parforhold? At hengive sig er det allervigtigste for at kunne mærke, at vi er i live.
- Hvorfor stormer vi rundt efter kærlighed? Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Når vi er single, så jagter vi et menneske, der kan elske os. Og når vi er i parforhold, så vurderer vi vores kærlighed ud fra, om denne person kan gøre os lykkelig. Men er det egentlig kærlighed?
- Iris, min stalker: Forlovelsen #6 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Elsker du for meget? [vc_row row_height_percent=”0″ back_color=”color-801764″ overlay_alpha=”50″ gutter_size=”3″ column_width_percent=”100″ shift_y=”0″ z_index=”0″][vc_column column_width_use_pixel=”yes” align_horizontal=”align_center” overlay_alpha=”50″ gutter_size=”2″ medium_width=”0″ mobile_width=”0″ shift_x=”0″ shift_y=”0″ shift_y_down=”0″ z_index=”0″ width=”1/1″ column_width_pixel=”850″][vc_custom_heading […]