Så hvis du indtil nu har kørt din strategi på pointkusser og bedriftsjagten, og du til det formål har et arsenal af indgangsreplikker – så glem dem. Og glem ikke mindst din bedriftsjagt. Ryst ideen om et lille hak i bæltet af dig og start dit nye liv med tanken om, at du skal flirte og forføre.
Når du først har fået øjenkontakt og måske endda et lille smil, så er kontakten til kvinden etableret, og du kan gå over til hende.
Her lægger enormt mange mænd så ud med at introducere sig selv gennem deres status.
Det kan være Alex, der kækt går op i baren til kvinden, han vil score, og tager hendes hånd, hvorefter han siger: ”Hej, jeg hedder Alex.” Så holder han fast i hendes hånd og tilføjer lidt melodramatisk: ”Alex von Hermann.” Hun ser lidt overrasket på ham, nikker måske og siger lidt tøvende: ”Okay …?”
”Jeg er i gang med jurastudiet,” fortsætter Alex: ”Og bagefter skal jeg ind i min fars virksomhed.” Han griner lidt for sig selv, hvilket er indstuderet: ”Men jeg har da fået min første sportsvogn. Mercedes Coupé.”
På det her tidspunkt har alle kvinder totalt mistet interessen for Alex – selv dem, du møder på jetsetstederne. Ikke fordi det er uinteressant, hvad han laver, hvem han er i familie med, eller at han har en sportsvogn. Men fordi HAN er uinteressant. Han fremstår som en usikker non-person, der gemmer sig bag en masse identiteter. Og allermest fordi Alex tror, mødet handler om ham og hans ide om sin egen identitet.
Vi mænd elsker statussymboler: biler, Rolex-ure, tykke tegnebøger, smarte job – og vi har helt misforstået, hvad det er, kvinder finder attraktivt hos os.
Kvinderne er da fløjtende ligeglade.
Det, de i virkeligheden finder attraktivt hos en mand, er, at han er selvsikker. At han ikke pakker sig ind og læner sig op ad statusidentiteter, men bare er sig selv. Og at han er oprigtigt interesseret i kvinden.
Langt hellere skulle Alex have spurgt kvinden om, hvad hun hedder, og derefter introduceret sig. Næste skridt kunne være at byde på en drink og derefter spørge, hvad hun laver.
Samtalen og mødet skal handle om hende. Hun skal vide, at du er interesseret i at lære hende at kende.
Når kvinden i baren senere opdager, at Alex er af fin familie, læser jura og kører i sportsvogn – så bliver det til bonus. Så er det plusser på hans konto, netop fordi han IKKE behøvede at fremhæve den del af sig selv med det samme. Fordi han er så sikker på sit værd som mand, at han sagtens kan tale med en kvinde og bare være sig selv.
Dybest set er det nemlig meget enkelt at forføre. Du kan tænke på, hvordan man får gode karakterer i folkeskolen, og så oversætte det til scoringen. I skolen ganske som i forførelsen handler det nemlig ikke om at være bedst, klogest eller mest dygtig – det er faktisk et helt andet sæt spilleregler, som alle kan lære:
1. Hold øjenkontakt: Hold øjenkontakt med læreren (kvinden).
2. Vær indlevende: Når læreren siger noget, så smiler og nikker du forstående (ditto kvinden).
3. Vis interesse: Før og efter timen spørger du interesseret til noget i lærerens privatliv (du skal under hele forførelsen få kvinden til at fortælle så meget som muligt om sig selv).
4. Find lærerens svage punkt: Det kan typisk være, at det er svært at få ro i klassen. Når de andre så larmer, siger du: ”Ej, gider I ikke godt være stille.” Eminent måde at tilegne sig positiv opmærksomhed på (når du i forførelsen finder kvindens svage punkt, kan du bruge det til at støtte hende, hjælpe hende eller tilbyde hende noget).
5. Få støtter til at tale godt om dig: Til forældremødet får du dine forældre til at sige, at du arbejder enormt hårdt på at få bedre karakterer (få dine venner til at tale om dine bedste sider over for kvinden: fx at du er loyal, troværdig – og deres bedste ven).
Hvis du har meget svært ved at få en samtale i gang, kan du bruge et lille journalisttrick: Stil altid ”hv”-spørgsmål. Hvad hedder du? Hvad laver du? Hvorfor har du valgt det job? Hvor længe har du været single? Hvorfor gik I fra hinanden? Det er næsten umuligt blot at svare ”ja” eller ”nej” til et ”hv” spørgsmål. Kvinden bliver nødt til at uddybe, hvad hun mener. Når samtalen så kommer lidt i gang, kan du udvide med flere spørgsmål i stil med ”kan du ikke forklare mig, hvorfor/hvordan/hvornår etc. …” Så kan hun fortælle og forklare om sig selv – og det kan kvinder ganske ligesom vi mænd godt lide!
Og bare rolig: Hvis alt går godt, skal hun nok opdage alle de statussymboler, du nu måtte have – og så bliver hun glad og overrasket!
- Sex på efterløn ”Der bor en ung kvinde i mig, der ikke vil dø”, skrev Tove Ditlevsen, og den tanke kender rigtigt mange mennesker, der har rundet de 60 år. Du ser i spejlet og nedad din krop. Du bliver helt træt ved tanken om, at skulle ud og opsøge en ny partner. For hvor går man hen? Du har ikke længere kontakt til arbejdsmarkedet og får ikke informationer fra kollegaerne om, hvad der sker i nærområdet.
- Iris, min stalker: En fri mand? #5 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Hvorfor skal vi knalde for Danmark? Vi skal føde flere børn i Danmark. Vi skal reproducere os for fædrelandets skyld. Ja, som DRs store kampagne siger det: Knald for Danmark! Og så får vi ellers at vide, at vi skal skynde os at få børn, helst mens vi er helt unge, for landet skal føres videre af sunde raske danskere. Og Spies markedsfører rejser på at friste folk til at lave børn på feriehotellet i Nice, for der er virkelig brug for børn lige her og nu.
- Se på utroskab som et trafiklys – Er det grønt, gult eller rødt? Skal vi tro statistikkerne, vil de fleste i løbet af deres liv være utro en eller flere gange eller opleve, at deres partner er det. Så er det ikke på tide, at vi ser lidt mere nuanceret fænomenet utroskab og undgår at gå til dramatiske yderligheder hver gang?
- Jakobs Sofa: “Det værste er at blive forladt” Hvordan kommer man videre, når ens elskede gennem tyve år har forladt en? Kærestesorgen efter skilsmissen er det sværeste, ugens gæst nogensinde har oplevet, den har slået hende fuldstændig omkuld.
- Hank og mr. Big Stort set alle kvinder stifter bekendtskab med den slags mænd, der vælter sig i kvinder og som det måske nok er let nok at score, men utroligt svært at holde fast i. De klassiske arketyper er Bad Boy og Sugardaddy, der begge er utroligt godt beskrevet i tv serierne ’Sex in the city’ og ’Californication’.
- Succesfulde kvinde: Hvordan finder du et match? Vi har fået en ny udfordring i Danmark: Den stærke kvinde har fået svært ved at finde en mage. Hun har ellers styr på det hele; hun har karriere, god økonomi, fine eksamener bag sig, smuk bolig, hun er social og har gode venner, hun ser godt ud og har også arbejdet med sig selv.
- Sex stillinger til hende For længe, længe siden boede der i Indien en mand der hed Mallanaga Vatsyayana. Han elskede sin kone meget højt og ønskede derfor, at han kunne tilfredsstille hende seksuelt. Derfor (og skam kun af disse noble årsager!) eksperimenterede han med alle mulige stillinger, for at finde den ypperste tilfredsstillelse for sin elskede.
- Moderbinding: Dyrker du din søn som en gud? Kan man elske sit barn for højt? Nej, Aldrig! Men man kan elske sit barn på en måde, der gør, at aldrig bliver modne voksne. Alle kender vi kvinder, der elsker deres sønner over alt på jorden. Det kan være smukt at være vidne til denne moderkærlighed. Mødre der ser deres sønner som guder, der umuligt kan gøre noget galt, og som de villigt står på pinde for, kan gøre dem en bjørnetjeneste.
- Scor hende #1 Lad det lige være sagt fra starten: Ingen tricks, strategi, opskrift eller blog kan gøre dig bedre til at score. Det kan kun du selv! Hvis du tror, du kan spille dig igennem en erobring, så undervurderer du fuldstændig kvinden! Hun gennemskuer dig lige med det samme.