

Indgangsreplikker
Jeg tror ikke på, at der findes standardreplikker, der kan bruges til at indlede en samtale med. Overhovedet. Det er vidt forskelligt fra situation til situation og fra kvinde til kvinde, hvordan man starter en dialog.
Så hvis du indtil nu har kørt din strategi på pointkusser og bedriftsjagten, og du til det formål har et arsenal af indgangsreplikker – så glem dem. Og glem ikke mindst din bedriftsjagt. Ryst ideen om et lille hak i bæltet af dig og start dit nye liv med tanken om, at du skal flirte og forføre.
Når du først har fået øjenkontakt og måske endda et lille smil, så er kontakten til kvinden etableret, og du kan gå over til hende.
Her lægger enormt mange mænd så ud med at introducere sig selv gennem deres status.
Det kan være Alex, der kækt går op i baren til kvinden, han vil score, og tager hendes hånd, hvorefter han siger: ”Hej, jeg hedder Alex.” Så holder han fast i hendes hånd og tilføjer lidt melodramatisk: ”Alex von Hermann.” Hun ser lidt overrasket på ham, nikker måske og siger lidt tøvende: ”Okay …?”
”Jeg er i gang med jurastudiet,” fortsætter Alex: ”Og bagefter skal jeg ind i min fars virksomhed.” Han griner lidt for sig selv, hvilket er indstuderet: ”Men jeg har da fået min første sportsvogn. Mercedes Coupé.”
På det her tidspunkt har alle kvinder totalt mistet interessen for Alex – selv dem, du møder på jetsetstederne. Ikke fordi det er uinteressant, hvad han laver, hvem han er i familie med, eller at han har en sportsvogn. Men fordi HAN er uinteressant. Han fremstår som en usikker non-person, der gemmer sig bag en masse identiteter. Og allermest fordi Alex tror, mødet handler om ham og hans ide om sin egen identitet.
Vi mænd elsker statussymboler: biler, Rolex-ure, tykke tegnebøger, smarte job – og vi har helt misforstået, hvad det er, kvinder finder attraktivt hos os.
Kvinderne er da fløjtende ligeglade.
Det, de i virkeligheden finder attraktivt hos en mand, er, at han er selvsikker. At han ikke pakker sig ind og læner sig op ad statusidentiteter, men bare er sig selv. Og at han er oprigtigt interesseret i kvinden.
Langt hellere skulle Alex have spurgt kvinden om, hvad hun hedder, og derefter introduceret sig. Næste skridt kunne være at byde på en drink og derefter spørge, hvad hun laver.
Samtalen og mødet skal handle om hende. Hun skal vide, at du er interesseret i at lære hende at kende.
Når kvinden i baren senere opdager, at Alex er af fin familie, læser jura og kører i sportsvogn – så bliver det til bonus. Så er det plusser på hans konto, netop fordi han IKKE behøvede at fremhæve den del af sig selv med det samme. Fordi han er så sikker på sit værd som mand, at han sagtens kan tale med en kvinde og bare være sig selv.
Dybest set er det nemlig meget enkelt at forføre. Du kan tænke på, hvordan man får gode karakterer i folkeskolen, og så oversætte det til scoringen. I skolen ganske som i forførelsen handler det nemlig ikke om at være bedst, klogest eller mest dygtig – det er faktisk et helt andet sæt spilleregler, som alle kan lære:
Hold øjenkontakt Hold øjenkontakt med læreren (kvinden).
Vær indlevende Når læreren siger noget, så smiler og nikker du forstående (ditto kvinden).
Vis interesse Før og efter timen spørger du interesseret til noget i lærerens privatliv (du skal under hele forførelsen få kvinden til at fortælle så meget som muligt om sig selv).
Find lærerens svage punkt Det kan typisk være, at det er svært at få ro i klassen. Når de andre så larmer, siger du: ”Ej, gider I ikke godt være stille.” Eminent måde at tilegne sig positiv opmærksomhed på (når du i forførelsen finder kvindens svage punkt, kan du bruge det til at støtte hende, hjælpe hende eller tilbyde hende noget).
Få støtter til at tale godt om dig Til forældremødet får du dine forældre til at sige, at du arbejder enormt hårdt på at få bedre karakterer (få dine venner til at tale om dine bedste sider over for kvinden: fx at du er loyal, troværdig – og deres bedste ven).
Hvis du har meget svært ved at få en samtale i gang, kan du bruge et lille journalisttrick: Stil altid ”hv”-spørgsmål. Hvad hedder du? Hvad laver du? Hvorfor har du valgt det job? Hvor længe har du været single? Hvorfor gik I fra hinanden? Det er næsten umuligt blot at svare ”ja” eller ”nej” til et ”hv” spørgsmål. Kvinden bliver nødt til at uddybe, hvad hun mener. Når samtalen så kommer lidt i gang, kan du udvide med flere spørgsmål i stil med ”kan du ikke forklare mig, hvorfor/hvordan/hvornår etc. …” Så kan hun fortælle og forklare om sig selv – og det kan kvinder ganske ligesom vi mænd godt lide!
Og bare rolig: Hvis alt går godt, skal hun nok opdage alle de statussymboler, du nu måtte have – og så bliver hun glad og overrasket!
ØVELSE GØR MESTER
Her en lille øvelse, der er en virkelig god måde at gå ud at forføre på – uanset om det er på en tur i byen, i fitnesscentret eller på arbejdspladsen. Den kan i øvrigt sagtens fungere, hvis du er i et parforhold og vil peppe tingene lidt op – eller bare overraske den kvinde, du har.
Du skal vælge to af sexteknikkerne til at forbedre dit sexliv, f.eks. Tour de France, handjob og stødteknikken Spurven og Hvalen (eller en slikkeøvelse kombineret med et blowjob eller en stødteknik). Det er underordnet, hvilke du vælger, bare det er noget, DU har lyst til.
Så visualiserer du de to teknikker. Ser for dig, hvor skønt det bliver for din kvinde. Hvordan hun vil få orgasme og nyde at være sammen med dig. Fordi du kan det her! Fordi du oser af, at du er en passioneret elsker!
Så ser du dig i spejlet og siger til dig selv: Jeg er en sexet, lækker mand, der kan give min kvinde en formidabel oplevelse i sengen.
Nu er du klar til at score, flirte og forføre – eller glæde den kvinde, du allerede har!
For uden at du på nogen måde skal fortælle, hvad du kan, så skal du bare tænke det – og det er noget, kvinder både kan mærke og godt kan lide!
At turde få et afslag = at være modig
Det er en gigantisk misforståelse, at vi danske mænd ser på afslag som et nederlag. I virkeligheden er det at få et afslag en sejr!
Du fik naturligvis ikke lige den kvinde, du havde udset dig denne gang, men du viste hende, verden og ikke mindst dig selv, at du besidder den måske største kvalitet hos en rigtig mand: Du er modig!
Du tør tage et valg – og gå efter det.
Vi mænd har en latent frygt for at blive afvist.
En frygt for ikke at blive elsket nok. Ikke at være værd at elske.
At være en lille lort, der ikke fortjener nogens kærlighed.
Den frygt kan være så stor, at man slet ikke tør invitere en kvinde ud eller med hjem. Og lader man sig styre af frygten, så får man ingen kvinde!
Derfor er grundregel nummer 1 i forførelsen, at man er modig.
Mod har slet ikke noget at gøre med at kaste sig ud i noget farligt. Nej, mod handler om at gøre noget, man ikke umiddelbart tør.
Og i forførelsen SKAL man gøre det, man ikke turde.
Man skal turde få et afslag. Nej, ikke ét afslag, men ti afslag, hvis det er det, der skal til, før der er bid!
Det er mod!
Glem dit indre fiaskoleksikon over alle de fejl, du har, alle de afvisninger, du husker, alt det, du tror, du ikke kan. Og sig til dig selv:
Et afslag er hverken en fiasko eller en fejl – det er en sejr.
Kun hvis du IKKE prøver, kan du være sikker på, at du aldrig finder en kvinde og aldrig får hverken sex eller den store kærlighed!
Bare det, at du har talt til kvinden, er et pluspoint. Fordi du viste, at du turde. At du har mod. Siger hun oven i købet ja, så er der to pluspoint.
Og lad os lige få en ting på det rene: ALLE kvinder elsker komplimenter.
Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt, hvordan du ser ud. Det handler om, hvordan du positivt kommenterer, hvordan HUN ser ud.
Tænk på de mange timer, kvinderne har brugt på tøj og makeup, den aften eller dag du møder dem. Eller de lange dage i fitnesscentret, de kolde morgener på joggingture, de utallige slankekure – alt det, kvinder gør for at se så godt ud som muligt. Den indsats vil de meget gerne belønnes for. De vil gerne have, at du har lagt mærke til det, og at du tør sige det til dem.
Er du selv nogensinde blevet vred, fornærmet eller forarget over en kompliment?
Og det foranlediger mig lige til en lille anden pointe om forførelse og afvisninger: Du må aldrig stoppe en flirt.
Heller ikke hvis den kvinde, der forsøger at score dig, slet, slet ikke er din type.
Aldrig stoppe flirten.
Flirt er livsglæde! Flirten fortæller noget om vores libido. Hvis jeg får et tilbud, jeg ikke vil have, så sender jeg det videre!
Måske har du en ven med, som er interesseret. Så præsenter ham sjovt og humoristisk.
Lad for alt i verden ikke kvinden føle, at hun er latterlig. Vis, at du er smigret over tilbuddet, hold hendes flirt i kog og send hende videre til en anden mand!
Det viser, du har overskud. At du er et sympatisk og helt menneske, der både kan finde ud af at tage imod og at give.
Du er en mand, der har mod!
Kvinder kan ikke lide mænd, der ikke tør, og mænd, der er nærige – ikke bare med penge, men også med komplimenter.
-
Jeg hører et Jesusbarn græde Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.
-
Orgasmer #3 Klitorisorgasme: Den kender vi alle sammen. Kvinden får orgasme ved stimulering af klitoris. Klitoris er på mange måder orgasmeknappen! Du eller hun selv kan stimulere den, og her vil langt de fleste kvinder få en orgasme. Det er den klassiske. Hun bliver mere og mere forpustet og ophidset, kroppen vrider sig, skeden bliver våd, og til sidst kommer klitoris faktisk frem og bliver helt erigeret. Så får hun kramper i skeden og dermed orgasme.
-
Flirt IRL! Kig op fra din datingapp og tag øjenkontakt Flirt IRL! Tør du gå uindbudt over til den dejlige mand eller kvinde på cafeen og skåle i sodavand eller kaffe? Hvornår har du sidst ladet mobilen blevet i tasken og sendt en fremmed et smil i metroen eller i supermarkedet? Opråb til at møde hinanden – ædru og ‘nøgen’!
-
Pik fitness: Styrk din pik Sexekspert Jakob Olrik giver her nogle effektive pik-fitness øvelser, der kan løfte din pik og dit sexliv til nye højder. Og før du griber de nærmeste løbesko og løber skrigende væk, surfer videre eller synker dybere ned i sofaen, så vid at det er den sjoveste træning, du kan udsætte din krop for, og det giver fantastiske resultater.
-
Kussefrygten er tilbage! Kvinders vilde seksualitet har altid gennem historien skræmt mænd fra vid os sans. Man har brændt kvinderne på bål, man har tvunget kvinder til at dække sig til, så deres seksuelle udstråling ikke skulle skabe kaos (og det gør man jo stadig), ja og nu kommer det sidste nye: I England har man lavet en lov, der forbyder sprøjteorgasmen i pornofilm. Den er simpelthen forbudt, den skal censureres væk!
-
Den tabte ungdom Okay, så har Bowie-epidemien ramt verden. Kamæleonen med det androgyne look og den karakteristiske stemme er steget til himmels, og det har fået folk til at gå helt amok på nettet over hele kloden, i sentimental sorg over ikonets død. Og så er der nogle, der siger: Slap dog af, manden var jo gammel, 69 år, mennesket SKAL jo dø, der er altså vigtigere ting at gå op i! Hvor er det dog hysterisk!
-
Jens: “Hun er gravid! Hvad fanden gør jeg?” Jens er helt bleg og med skægstubbe, da jeg ser ham igen. Nanna er gravid, og barnet skal vide, hvem faren er. Men er han klar? Og er han faren? En føljeton.
-
Vi har ret til at være fædre uden at skulle tigge og be’! Vi har ret til at være fædre! Hold da ferie, hvor er jeg træt af den ulige fordeling, der er i de fleste forældresager. Det piner mig faktisk. Lad mig give et eksempel: Vi er til forældremøde, jeg og barnets mor. Jeg har forberedt mig og oven i købet lært de sidste nye fagudtryk, såsom; ”det lærende rum”, ”sansearkitektur” og ”motorisk indlæring”.
-
Parforhold og brud: Sig farvel på en god måde Der er så mange brud og skilsmisser, der er unødvendigt hårde, fordi vi er utroligt bange for at såre hinanden og rædselsslagne for de store følelsesudbrud. Især hvis de er vendt mod os. I virkeligheden er de dårlige brud langt mere sårende.
-
Julen – glansbilledet er væk! Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie. Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede. Men sådan er det i al fald ikke mere.