Lad os dyrke lidenskaben fremfor det perfekte

Nu er 9. klasses eleverne igang med deres eksamener, ligesom på universiteterne og gymnasierne. Så skal de unge stræbsomme til det igen. På jagt efter høje karakterer. Og det er især pigerne, der vil gøre alt for at leve op til de høje krav. Fænomenet; 12-tals-pigen. 

Hun læser og læser og skriver de rigtige rapporter, uden at det nærer hende, for hun ved ikke, hvad hun skal bruge sin viden til, hun aner ikke, hvad hun vil med sin uddannelse, men hun ved én ting: Hun vil have sit 12-tal!!

Det giver et kick at få et 12-tal, det er en social værdi, og de høje karakterer hjælper hende til at føle sig værdsat.

Vores idealer skaber kropsangst

Spiseforstyrrelse og den perfekte krop

Men ikke nok med det. Efter skoletid skal hun til crossfit og spinning. For det er ikke kun 12-taller, det handler om, der er andre tal, der også skal jagtes; de rette tal på vægten. Den unge pige vil holde sig slank, fit og lækker, for hvis hun har styr på sig selv og sit mavefedt, føler hun sig succesfuld.

Det er en social værdi at have en perfekt krop, man kan flashe på Facebook og Twitter, problemet er bare, at 30 % af de unge piger lider af spiseforstyrrelser, de lever i en kamp mod sig selv og deres destruktive tanker.

Men hvorfor? Fordi den usikre unge pige ikke føler sig værdsat og elsket af omverdenen, som den hun nu engang er.

Test dig selv: Hvad er dit forhold til din krop?

Skønhedsfængslet og snævre kropsidealer

Efter skole og træning går turen så til festerne om aftenen. Her handler det igen om at være lækker, se ud på en bestemt måde, så hun kan få bekræftelse fra det modsatte køn; score de rigtige fyre og have sex med de rigtige.

Igen; jagte idealer, gå efter fælles stereotyper og fælles standarter for, hvad der er rigtigt og forkert, lækkert og kikset, in og yt. Den unge pige gør, hvad hun kan for at forfølge de snævre idealer.

Hun lever i et medieskabt skønhedsfængsel og er i bund og grund understimuleret. Tomhedsfølelsen forsøger hun at skjule ved at gøre sig ”perfekt” og ved at løbe væk fra den ubehagelige fornemmelse det er ikke at føle sig god nok, som den man er.

Slap dog af kvinde

Den perfekte pige er ikke blevet rummet

Jeg ved godt, jeg lyder som en sortseer lige nu. Og hey, jeg snakker altså ikke om hende, du kender, der lige har fået 12 i geografi. Jeg snakker om en tendens, en samfundstendens!

En universitetsprofessor fortalte mig for nyligt, at hvis de unge piger ikke får høje karakterer, bryder de sammen, og hvis de får stillet et spørgsmål til eksamen, der ikke lige omhandler det stof, de har læst, er de lost, og filmen knækker.

De tror, det hele handler om præstation og perfektion. Det er dét, de har lært. Universitetssystemet har ikke kreativiteten i højsæde. Platons ord; KEND DIG SELV, er en by i Rusland.

Den unge pige er understimuleret rent menneskeligt, hun har ikke lært at engagere sig kreativt, frit og personligt, hun er ikke blevet mødt i sine følelser.

Hun er ikke blevet inspireret til at skabe, og hun er ikke blevet rummet som det lidenskabelige menneske, hun ér.

Lad os gøre verden mindre perfekt – og mere menneskelig

I stedet for at rose de unge piger for deres vægttab og deres 12-taller og alle de andre ting, der udspringer fra mindreværdet, bør vi som samfund fremme det engagerede menneske!

Vores kollektive værdier bør handle om kreativitet og engagement, for når vi engagerer os, skaber vi noget unikt og personligt, og dét skaber værdi indeni, som skaber værdi for andre. Vi bør dyrke det indre, det lidenskabelige, fremfor at dyrke facaden, det perfekte og dygtige.

Fjern de latterlige karakterer, drop den fabriksagtige måde vi masseuddanner de unge på! Lad for pokker sårbarheden være en smuk del af livet, lad kreativiteten blomstre og lad os gøre den her verden til et mere menneskeligt sted at være.

Sæt de unge piger (og drenge) fri!!!!

Dette indlæg blev bragt i Politiken i 2015, men det er desværre stadig aktuelt. Faktisk har vi bare set en stigning i bestræbelserne på at præstere og selviscenesætte sig selv. Noget der især har ramt unge piger. 

Tidligere publiceret i Politiken