Jens har planlagt fremtiden med babyen, Afsnit 20
Da jeg møder Jens, kan jeg se, at han ser lidt træt ud. Jeg undgår at spørge, om det er for at øve sig til sin nye rolle.
Han byder mig velkommen og fortæller, at Nanna er på vej.
Jens fortæller mig begejstret, at han har hængt en oversigt op i køkkenet i forhold til, hvordan tiden skal bruges, når barnet kommer. Et form for aktivitetsdiagram. Efter at have studeret diverse artikler på nettet om barnets første år, er han kommet frem til en ugeplan.
– En baby skal skiftes cirka syv gange i døgnet, Jens slår ud med armen og rynker brynene.
Indadvendte brystvorter
– Og ammes hver anden time, hvis det er muligt for Nanna, fortsætter han.
– Hun har sådan brystvorter, der går lidt indad. Og ellers så har jeg tjekket modermælkserstatning gennem test i Tænk og kig på en mikroovn. Måske er det faktisk lettest, for så kan vi begge give mad, han slår ud med armen.
– Magasinet Vores Børn skriver også, at det er vigtigt, at man som forældre får nok søvn, så jeg har lavet en plan over, hvordan vi kan skiftes til at tage en lur. Og hvis jeg og Nanna ender med at være sammen som par, så har vi cirka et kvarter til hinanden om dagen. Måske lidt mere i starten, hvor babyer sover vildt meget.
– Så er der også tid til sex – tænker tre gange om ugen er fint nok. Faktisk er det lettest at arbejde hjemmefra den første tid, for der sover de meget.
Jeg har aldrig hørt Jens sige så meget ud i en køre, og jeg tager en slurk æblejuice, mens jeg prøver at nikke på de rigtige tidspunkter.
Indeni tænker jeg mit, men han ser glad ud.
Som en mand, der har fået styr på tingene.
Privatskole og hjernen
– Så er der også spørgsmålet om privatskole, udbryder han.
– Hvad mener du? Her må jeg simpelthen stoppe hans euforiske enetale.
– Jeg vil jo gerne have barnet på en god skole og har hørt, at man ikke kan tilmelde det tidligt nok.
– For få uger siden talte vi om, at du ikke vil være far, og nu tænker du allerede på dets skolegang.
–Jeg er fremsynet og vil gerne give det bedre fremtidsmuligheder, end Nanna har haft.
– Voksede hun da op i dårlige sociale kår?
– Nej, nej. Hendes far var elektriker og hendes mor skolelærer, så elendigt var det ikke. Men jeg vil gerne have, at mit barn bliver noget mere end bare pædagog.
– Jeg tror ikke, det er muligt at få dit barn skrevet op, før det rent faktisk er født. Men jeg kan godt spørge rundt omkring, om nogen kender en god skole.
– En, der går op i IT og matematik. Med mine gener kan barnet ikke undgå at have evner i den retning.
Han stråler stolt.
– Det kan jo være, at barnet arver sin hjerne fra Nanna.
Straks ser han mere slukøret ud og er tavs lidt.
“Velkommen til Excell-kvarteret”
Det banker på. Nanna kommer ind ad døren. Hun stråler og giver Jens et smækkys. Så rækker hun hånden frem til mig.
– Hej Jakob, dig har jeg hørt meget om, smiler hun og laver en grimasse, jeg ikke kan tyde.
– I lige måde …. og tillykke, siger jeg og peger på maven. Hun lægger en hånd på maven og sender Jens et kærligt blik.
– Velkommen til Excell-kvarteret, siger hun sarkastisk, og så peger hun på en seddel med noter, som Jens har lagt frem i forhold til mad, hun bør undgå.
– Jeg HAR altså styr på det. Slap nu lidt af med det der! Du driver mig til vanvid. Hun ryster på hovedet, men hun griner også højt.
– Men det er nu også meget sødt. På en lidt forskruet måde. Jeg smutter lige i bad og snupper det røde håndklæde, ik? Det der gravidyoga fik ikke sveden frem, men nu stinker jeg af røgelse.
Jens nikker og trækker på skuldrene.
Jakob Olriks shows 2018
Fødslen – SKAL man være med?
Jens sidder stille lidt og grubler. Jeg kan se, der brænder et spørgsmål i ham, som han kæmper med at formulere.
– Spyt nu ud med det, siger jeg til sidst.
– Nanna vil have mig med til fødslen, men der går min grænse. Hvordan klarede du det? Han hvisker.
– Fint, det var en stor oplevelse, den må du ikke gå glip af.
– Jeg tænker bare, at jeg aldrig vil kunne tænke på sex igen med Nanna, når først … du ved, hvad jeg mener.
– Når først du har set et barn komme ud den vej? Det er ikke noget problem.
– Virkelig, det lover du?
– Det eneste, jeg helt sikkert kan love om at få børn, er, at man ingenting bliver, som man tror. Du må tage det, som det kommer, Jens.
– Det siger Nanna også. Men nu må vi se. Jeg tror, at det er jer, der tager fejl. Min mor kunne sætte sit ur efter mine lure og rutiner, har hun altid sagt. Og det er trods alt også mit barn.
Jeg sukker dybt.
Læs hele føljetonen
‘
- Flygtningekrisen. Hvor er hjertet Danmark? Vi danskere opfører os som om det er os, der står svagt. Os der ikke har nok. Os der er ved at miste vores land. Hvad sker der for Danmark? Vi er mætte, vi spiser masser af mad, vi smider masser af mad ud, vi henter nyt mad nede i butikken. Flasker med bobler, flødedesserter og fredags-guf. Vi har penge i banken, dyre huse, fornuftig påklædning til dårlig vejr, og børn der går i gode folkeskoler.
- Vi lever som stivnede legofigurer Jeg har altid været ham, man rynkede øjenbrynene spørgende af: ”Jakob, har du ikke snart løbet hornene af dig? Kan du slet ikke finde en ordentlig kæreste, så du kan få dig nogle flere børn?” Og nej, jeg har ikke helt kunnet leve op til det, der er idealet herhjemme.
- Kvindetyper Det første, du skal tænke på, hvis du skal forføre en kvinde, er at gå efter det, der er muligt. Her taler jeg ikke om, hvilke begrænsninger du mener, du kan have, for dybest set er ingen kvinde for god/pæn/interessant/smuk til dig.
- Sex på efterløn ”Der bor en ung kvinde i mig, der ikke vil dø”, skrev Tove Ditlevsen, og den tanke kender rigtigt mange mennesker, der har rundet de 60 år. Du ser i spejlet og nedad din krop. Du bliver helt træt ved tanken om, at skulle ud og opsøge en ny partner. For hvor går man hen? Du har ikke længere kontakt til arbejdsmarkedet og får ikke informationer fra kollegaerne om, hvad der sker i nærområdet.
- Den rette? (Gen)find kærligheden Hvem er den rette for dig, og hvordan skal det føles at være sammen? Mange af os længes efter den store kærlighed. Men måske er der noget fundamentalt, vi har misforstået.
- Stress og vækst! Lad os skifte regnearkene ud med kreativitet Vi får at vide, vi skal vækste, knibe ballerne sammen, være robuste og rette os ind på arbejdsmarkedet. Og vi knokler og knokler. Hamsterhjulet er rødglødende, og stress er blevet en livstidssygdom, som vi kender alt for godt. Men hvad med kreativiteten og at mærke livet?
- Single Jens: Daten der har planlagt fremtiden. Afsnit 7 Jens skal på date. Det er aften. Han er meget nervøs og ikke så vant til dating. Og det hjælper ikke, at kvinden er på fastekur og et a-menneske. En føljeton.
- Drop dildoen! Der sidder man så efter vennemiddagen. Cognac i glasset og alle har lidt røde kinder af alkoholindtaget. Så bryder den mest frigjorte af kvinderne ud i en snak om sit sidste indkøb af sexlegetøj. En fænomenal ny dildo eller det helt hotte; en vibrator, der kan ryste hende til ekstatiske orgasmer på under 10 minutter. Og der er garanti på – ellers får man pengene tilbage.
- Kærlighed: Er DU den eneste ene – og alt i en? Den eneste ene. Den store kærlighed. Vi længes efter den fulde forløsning. Vedkommende skal være perfekt til det hele. Men prøv lige at vend den om!
- Få konen med på en trekant Sexolog Jakob Olrik guider dig til, hvad du kan gøre, for at få din partner med på en trekant. Sørg for at det bliver en god oplevelse, der styrker jeres forhold og sexliv fremfor at fjerne jer fra hinanden.