Jens har planlagt fremtiden med babyen, Afsnit 20

Da jeg møder Jens, kan jeg se, at han ser lidt træt ud. Jeg undgår at spørge, om det er for at øve sig til sin nye rolle.

Han byder mig velkommen og fortæller, at Nanna er på vej.  

Jens fortæller mig begejstret, at han har hængt en oversigt op i køkkenet i forhold til, hvordan tiden skal bruges, når barnet kommer. Et form for aktivitetsdiagram. Efter at have studeret diverse artikler på nettet om barnets første år, er han kommet frem til en ugeplan.

– En baby skal skiftes cirka syv gange i døgnet, Jens slår ud med armen og rynker brynene.

Indadvendte brystvorter

– Og ammes hver anden time, hvis det er muligt for Nanna, fortsætter han.

– Hun har sådan brystvorter, der går lidt indad. Og ellers så har jeg tjekket modermælkserstatning gennem test i Tænk og kig på en mikroovn. Måske er det faktisk lettest, for så kan vi begge give mad, han slår ud med armen.

–  Magasinet Vores Børn skriver også, at det er vigtigt, at man som forældre får nok søvn, så jeg har lavet en plan over, hvordan vi kan skiftes til at tage en lur. Og hvis jeg og Nanna ender med at være sammen som par, så har vi cirka et kvarter til hinanden om dagen. Måske lidt mere i starten, hvor babyer sover vildt meget.

–  Så er der også tid til sex – tænker tre gange om ugen er fint nok. Faktisk er det lettest at arbejde hjemmefra den første tid, for der sover de meget.

Jeg har aldrig hørt Jens sige så meget ud i en køre, og jeg tager en slurk æblejuice, mens jeg prøver at nikke på de rigtige tidspunkter.

Indeni tænker jeg mit, men han ser glad ud.

Som en mand, der har fået styr på tingene.

Privatskole og hjernen

– Så er der også spørgsmålet om privatskole, udbryder han.

– Hvad mener du? Her må jeg simpelthen stoppe hans euforiske enetale. 

– Jeg vil jo gerne have barnet på en god skole og har hørt, at man ikke kan tilmelde det tidligt nok.

– For få uger siden talte vi om, at du ikke vil være far, og nu tænker du allerede på dets skolegang.

–Jeg er fremsynet og vil gerne give det bedre fremtidsmuligheder, end Nanna har haft.

– Voksede hun da op i dårlige sociale kår?

– Nej, nej. Hendes far var elektriker og hendes mor skolelærer, så elendigt var det ikke. Men jeg vil gerne have, at mit barn bliver noget mere end bare pædagog.

– Jeg tror ikke, det er muligt at få dit barn skrevet op, før det rent faktisk er født. Men jeg kan godt spørge rundt omkring, om nogen kender en god skole.

– En, der går op i IT og matematik. Med mine gener kan barnet ikke undgå at have evner i den retning.

Han stråler stolt.

– Det kan jo være, at barnet arver sin hjerne fra Nanna.

Straks ser han mere slukøret ud og er tavs lidt.

“Velkommen til Excell-kvarteret”

Det banker på. Nanna kommer ind ad døren. Hun stråler og giver Jens et smækkys. Så rækker hun hånden frem til mig.

– Hej Jakob, dig har jeg hørt meget om, smiler hun og laver en grimasse, jeg ikke kan tyde.

– I lige måde …. og tillykke, siger jeg og peger på maven. Hun lægger en hånd på maven og sender Jens et kærligt blik. 

– Velkommen til Excell-kvarteret, siger hun sarkastisk, og så peger hun på en seddel med noter, som Jens har lagt frem i forhold til mad, hun bør undgå.

– Jeg HAR altså styr på det. Slap nu lidt af med det der! Du driver mig til vanvid. Hun ryster på hovedet, men hun griner også højt. 

– Men det er nu også meget sødt. På en lidt forskruet måde. Jeg smutter lige i bad og snupper det røde håndklæde, ik? Det der gravidyoga fik ikke sveden frem, men nu stinker jeg af røgelse. 

Jens nikker og trækker på skuldrene.  

Jakob Olriks shows 2018

Fødslen – SKAL man være med?

Jens sidder stille lidt og grubler. Jeg kan se, der brænder et spørgsmål i ham, som han kæmper med at formulere.

– Spyt nu ud med det, siger jeg til sidst.

– Nanna vil have mig med til fødslen, men der går min grænse. Hvordan klarede du det? Han hvisker. 

– Fint, det var en stor oplevelse, den må du ikke gå glip af.

– Jeg tænker bare, at jeg aldrig vil kunne tænke på sex igen med Nanna, når først … du ved, hvad jeg mener.

– Når først du har set et barn komme ud den vej? Det er ikke noget problem.

– Virkelig, det lover du?

– Det eneste, jeg helt sikkert kan love om at få børn, er, at man ingenting bliver, som man tror. Du må tage det, som det kommer, Jens.

– Det siger Nanna også. Men nu må vi se. Jeg tror, at det er jer, der tager fejl. Min mor kunne sætte sit ur efter mine lure og rutiner, har hun altid sagt. Og det er trods alt også mit barn.  

Jeg sukker dybt. 

 Læs hele føljetonen

‘