

Farvel til den medicinske pik
Vi lever i et samfund, hvor vi har let adgang til præstationsfremmende midler. Sexekspert Jakob Olrik mener, at et alarmerende højt antal af mænd indtager Viagra, selvom de ikke er impotente. Jakob advarer imod brugen og kommer med bedre alternativer.
Af Jakob Olrik
Vi har længe brugt præstationsfremmende midler. Den klassiske er alkohol, der dog mest er fremmende på det mentale plan og ikke gør noget godt for vores fysiske formåen. Men vi danske mænd tør for alvor at lægge ordentlig an fredag aften i baren efter midnat med en promille på 600. Her bliver vi modige.
Et mere teknisk værktøj er penispumpen. Men det har altså ingen vedvarende effekt – din pik bliver stor og stiv i cylinderen. Pumpen virker ved at suge luft ud, hvilket skaber et undertryk. Når luften forsvinder, udvider pikken sig. De udvidede blodbaner opbevarer blodet, uden at det kan løbe væk så nemt, og en erektion opnås. Men pikken bliver altså lille igen, når du tager den ud.
Andre påstår, at naturmedicin, kan løfte din pik til uanede højder. Sund livsførelse og vitaminer har en betydning potensen, men der sker altså ikke et mirakel, hvis du indtager en kaktuspille og blendede krydderurter. Derimod virker Viagra og lignende præstationsfremmende medicin. Og det er et problem, for det er fuldstændig vildt, hvordan brugen er eksploderet.
Viagra virker – og misbruges
I Danmark blev der udskrevet en million piller hos lægen i 2015. Dette er antal er foruden det, der er købt på rejser udenfor Europa i håndkøb, på nettet og det sorte marked. Her er tallet mindst lige så stort, og jeg kan ikke tælle på to hænder det antal klienter, jeg har haft, der har indtaget Viagra.
Det er alarmerende så mange, der bruger Viagra. Pillen er selvfølgelig genial for alle dem, der er tvunget til at tage medicin, har skavanker eller er nået en høj alder, der gør dem impotente. Men det er minimalt, hvor stort dette behov er, i forhold til hvor mange tager pillen. Det vil sige, at der render en helvedes masse velfungerende voksne pikkemænd rundt og tilvænner sig og gør sig selv til brugere af dette præsentationsfremmende midler.
Hvorfor bliver der ikke talt om de mentale skader og de fysiske bivirkninger?
Tabubelagt afhængighed
Som bruger af Viagra oplever man med det samme en fascination. Det er meget underligt at have en stiv pik uden egentlig at have lyst. Bare du bliver udsat for lidt varme, så får du en stiv pik. Det er ikke fordi at suget i hjertet, dunken i pikken, og ekstra ophidsede åndedræt følger med. Det er bare med til at gøre dig til en biologisk dildo. Det er også mærkeligt at have stiv pik, selvom man måske ikke er til stede eller tænder på situationen eller personen.
Jeg har mange mænd i min konsultation, der har oparbejdet en afhængighed. De begyndte for sjov. Der er en stor interesse og en nysgerrighed fra manden side, og hvis man lige kan få lov prøve det, så kan det være svært for en hvilken som helst mand ikke lige at lade sig friste. Men så blev det til en vane, og nu kan de ikke, hvis de ikke får pillen. Det er et uudtalt problem, som nogle har en økonomisk interesse i ikke tale om, og mænd har da heller ikke lyst til selv at stå frem og fortælle, at de prøvede Viagra, fordi de synes, det var spændende, og nu kan de faktisk ikke engang få stiv pik af det. De bliver resistente.
Der er ingen mand, der vil indrømme overfor en kvinde, at de bruger det her, så mister det sin magi. Hun vil nok reagere med et: ”Nå var det derfor, du har stiv pik. Det var ikke på grund af mig?” Og vi siger det heller ikke til vennerne, for der er en stor flovhed forbundet med det.
Den konstant stive pik
Mænd, der prøver Viagra, oplever lige pludselig en meget mere stiv og kontinuerligt hård pik. En pik er jo ikke lige stiv i et helt samleje. Men når du tager disse piller, er den stiv og hård hele vejen igennem. Det oplever du en positiv respons på, og det gør, at du bliver afhængig af denne tilstand, hver gang du skal sexe.
Og så får du oplevelsen af, at pillen er noget mere, end den i virkeligheden er. Det giver en mental afhængighed, fordi du altid gerne vil gøre dit bedste i den sammenhæng. Du bliver afhængig af at have Viagra indenfor rækkevidde. Og så hvis der opstår en spontan situation, kan du opleve at stoppe dig selv, for pillen skal helst tages ti minutter før. På den måde flyttes præstationen over på noget kemi, og over på en medicin industri, som kan tjene på den mindreværdige pik.
Du skader dit svulmelegeme
En overdreven og vedvarende indtagelse af Viagra er skadelig for din pik. Det er der helt sikkert en masse medicinske lobbyister, der vil nægte, men hvis du bruger det flere gange om ugen, så bliver svulmelegemet i pikken beskadiget, da det svulmer til en unaturlig størrelse. Og da træningen ikke er fulgt med, så er det første, du vil opleve en ømhed.
Man kan faktisk få så mange smerter, at man ikke kan have sex, uden det gør ondt. Du vil på et tidspunkt opleve, at du ikke får stiv pik af den normale dosis, og samtidig med at din dosis stiger, mister pikken langsomt sin evne til selv at svulme og at blive stiv.
Som at tage en pille mod stress
Vi lever i et samfund, hvor der præsteres på alle områder, og lagenerne er ingen undtagelse. Hvis man kunne tage en pille mod stress og få mental robusthed på recept, så var der nok mange, der gjorde det, men er det det rigtige at gøre? På den måde ville du kunne gøre endnu mere, men grunden til at du mærker stress er jo for helvede, at du skal slappe af!
Og lige så hvis du ikke lige kan få en stiv pik i forskellige situationer, så er det jo ikke ensbetydende med, at det SKAL du. Du skal lade den være og så ændre tilgangen. Gå til det af en anden vej. I stedet for at tro at bekræftelsen hele tiden ligger i præstationer og noget ydre, så gå ind og omfavne din pikrod ved bunden, og find ud af, hvad den har brug for.
Opsang til praktiserende læger
Jeg bliver træt af de læger, der udskriver disse piller. De har jo ingen sexologisk baggrund, respekt eller reelle kompetencer indenfor det sexologiske fagområde. De har taget et weekendskursus og forholder sig ofte bare til symptomer og ikke til seksualitetens forbindelse til hele vores følelsesregister og relationer. Det er et problem, for den seksuelle energi er kimen til det hele og er forbundet med det hele menneske. Hvis man ikke tænker holistisk og helhedsorienteret men bare kigger på symptomer, så kunne det lige så godt være en computer, der udskrev disse piller.
Det er logik, at der ikke findes så mange impotente mænd – der findes mange mindreværdige pikmænd, men ikke impotente. Det er få procentdele af befolkningen, der reelt har brug for de her piller. Når man ved, at impotens i de fleste tilfælde handler om det mentale, hvorfor er det så ikke en psykiater, der bedømmer, rådgiver om og udskriver Viagra? Så kunne det være, at de fandt ud af, at mændene i virkeligheden er deprimerede eller stressede og skulle noget helt andet.
Ikke skadelige alternativer
Med andre ord, skal du undgå at indtage Viagra og andre præstationsfremmende stoffer, hvis du i virkeligheden ikke behøver det.
Først og fremmest kan du gennemgå de fysiske og mentale øvelser, som jeg har delt i denne serie. Derudover skal du, hvis du vil have en stivere pik, i stedet for at ty til piller, gribe fat om din pikrod i bogstaveligste forstand: Hold fast ved pikroden. Blodet strømmer til pikken fra underlivet, og hvis du holder stramt, så kan blodet ikke løbe tilbage i kroppen, hvilket gør, at pikken svulmer mere op og bliver mere hård. Eller du kan tage et godt tag og holde fast om dine testikler bagfra.
Pikringe er også meget velfungerende, men du skal dog ikke bruge en pikring i mere end 10-15 minutter ad gangen, for her kan du også beskadige dig svulmelegeme og få indre blødninger! Du skal heller ikke falde i søvn med den.
-
DROP TRYGHEDEN – og sæt ild i hjerterne! Kære unge mennesker. Jeg er glad for møde jer, når jeg er rundt i landet og snakke. Jeg har tænkt lidt over, hvad I er for nogle. Og jeg vil sige, at I er en flok fantastiske mennesker! Rummelige. Harmoniske. Søde. Dygtige til at takle konflikter. Realistiske. Men hold da kæft, hvor er I dog også pæne og … kedelige! Hallo.
-
Den unge kvinde og ham med måne Når vi ser en granvoksen mand sidde på en café og kyssemøsse med en ung pige, der næsten kunne være hans egen datter, tænker vi næsten alle: Dén mand han er uligevægtig, dén mand tør ikke tage en kvinde på sin egen alder. Og det er vel højst sandsynligt rigtigt. Han er ejendomsmægler, finansmand, medieperson, og har sikkert brugt lidt for mange år i et lidt for kedeligt trummerum-ægteskab med al for mange pligter og skænderier. Nu vil han føle sig fri. Fri og vild!
-
Kan du ikke li’ dig selv, når du er vred? Vrede har været forbeholdt manden, og derfor er det ikke altid let for kvinder at vise vrede. Vrede er, for mange kvinder, forbundet med noget grimt.
-
5 parforholdstyper: Find dit (tidligere) parforhold! Der er 5 parforholdstyper, som parforhold kan inddeles i. Tjek om du kan genkende træk fra dit nuværende eller tidligere forhold i lighedsforholdet, forældreforholdet, konkurrenceforholdet, modsætningsforholdet eller måske lærerforholdet?
-
Lydbog: Jens søger en date! En virkelig historie Jens søger en date. Jakob beslutter sig for at hjælpe sin ven på vej. Og det er lidt op ad bakke. Jens har et profilbillede der er helt off, og hans tekst, er ikke meget bedre. Han skriver simpelthen, at kvinden skal kunne lave mad. Det bliver ikke en let opgave. Nu som gratis lydbog.
-
Jens: “Hun er gravid! Hvad fanden gør jeg?” Jens er helt bleg og med skægstubbe, da jeg ser ham igen. Nanna er gravid, og barnet skal vide, hvem faren er. Men er han klar? Og er han faren? En føljeton.
-
Dorte kom på uanmeldt og frækt besøg. Føljeton Jakob Olrik får uanmeldt frækt besøg af en meget insisterende og impulsiv kvinde. Først er han irriteret. Men der er noget over hende. Hun kan få ham til at grine og er god til at fortælle historier. Blandt andet.
-
Børn skal have redskaber til at tackle følelser og tanker Vi er en lækker tjekket nation, vi ser godt ud og hygger meget, men vi danskere har ondt i sindet. Vi kæmper med negative følelser. Så hvorfor pokker har vi ikke for længst indført obligatorisk psykologiundervisning på alle klassetrin i skolen? Lad os da få nogle redskaber til at navigere i det, der hedder følelseslivet.
-
Pik fitness: Mandens ret til en slap pik! 98 procent af døgnet er pikken slap, og dens stivelse skal ikke diktere en mands værd eller den seksuelle energi. Manden skal have ret til en slap pik, uden at hverken kvinden eller manden drukner i en lavine af lavt selvværd og lukker af overfor hinanden, mener sexekspert Jakob Olrik.
-
Snak om din klitoris! Mange mænd har ikke forstået, hvor vigtig klitoris er. De tror, kvinden skal fyldes ud med en penis, så er hendes lykke gjort. Det er en STOR misforståelse!