Gå på opdagelse i kærligheden!

Kærlighed og erotik er blevet som en dessert, vi nipper til, når der er tid i kalenderen. Og det er der ikke ret tit.

Vi er mange i dag, der har et flosset kærlighedsliv.

Kunne det tænkes at være, fordi vi har for travlt og helst ikke vil indordne os nogen eller noget? Har selvtilstrækkelighedskulturen fået lov til at tage magten?

I hvert fald er det svært, når man ser sig omkring, ikke at få øje på ensomheden, der spreder sig som en epidemi over det ganske land.

Flere og flere af os forbliver singler en stor del af livet og lærer at leve med, at vi bor alene i vores huse og lejligheder med eller uden børn.

Vil du høre med? Kom med til Jakob Olriks nye foredrag DEN ENESTE ENE 

Vi kan godt finde ud af at gå på en date nu og da. Vi kan også slentre lidt i solskinnet og kysse. Måske kan der endda blive plads til sex fredag aften. Men så er det også slut.

Der er jo så meget andet, vi vil: Træne, gå i byen med vennerne, efteruddanne os, købe en ny sofa og følge med i den nyeste tv-serie på Netflix.

En kæreste er kun interessant som en dessert, når der er tid, og det er der alt for sjældent.

Hvordan er mænd og kvinder blevet så overflødige for hinanden?

Jeg kommer til at tænke på en kærlighedsferie, jeg var på med en smuk, intelligent og driftig kvinde i New York for nogle år siden.

Som udgangspunkt var hun og jeg enige om, at vi lige var noget for hinanden.

Vi havde mange af de samme interesser og værdier. Professionelt var der en stærk gensidig respekt. Vi lo ofte ad det samme.

Og så var vi begge optaget af sex og åben for eksperimenter på det område.

Sådan nogle som os måtte da tænde eksplosivt på hinanden?

Begge forventede vi, at lidenskaberne foldede sig endnu smukkere ud, når de fik opdrift fra det myldrende liv på Manhattan.

Straks vi trådte ud af flyet, tog hun føringen og slæbte mig afsted til de særlige steder, hun holdt af fra sine tidligere rejser til byen. Jeg fulgte lydigt efter.

I starten lidt modvilligt, men efterhånden med en vis beundring for hendes viden og energi.

I det hele taget er jeg ofte fuld af beundring for nutidens kvinder

Så mange er utroligt dygtige og flittige og har imponerende meget styr på deres liv og karriere, ja på hvert eneste minut af deres dag.

Således også min smukke date, der gik foran mig med sit lange hår svirpende ned ad ryggen og ikke tillod os mange afslappende stunder.

Der var ikke tid til, at de erotiske gnister kunne sprænge sig fri fra vores indre og begynde at flyve imellem os.

Læs også: Har du styr på dig selv?

Men det lagde jeg først for alvor mærke til om aftenen, da vi lå ved siden af hinanden på hotelsengen, trætte og berusede af den vin, vi havde drukket til maden.

Jeg lagde armene kærligt om hende, men hun gled ud af min omfavnelse og satte sig i stedet oven på mig.

Jeg skubbede hende ned og ville kysse hende i nakken. Hun vred sig igen fri og kyssede mig hårdt på munden.

Det endte i noget, der vel bedst kan beskrives som en brydekamp, hvor vi rullede meget usexet rundt.

Indtil vi i fællesskab, med et opgivende grin og uden bad feelings besluttede at lægge os til at sove.

Fint nok, at kvinder er blevet så besatte af at præstere

Men ind imellem kunne vi mænd altså godt drømme om, at de holdt fri og i stedet tillod sig at hvile lidt ud i en mands arme.

Har mænd og kvinder så svært ved at nå hinanden, fordi kvinder kun er tilfredse med sig selv, hvis de er mindst lige så selvkørende, selvforsynende, selvernærende og lige så store forfører som os?

Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at jeg sov dårligt den nat.

Næste morgen vågnede jeg tidligt.

Jeg satte mig op og gav mig til, som jeg plejer, at tage noter om mine følelse og tanker.

Mens solen stod op over storbyen, vågnede hun også.

Hun lå og stirrede på mig med sit gennemtrængende blik.

Så sagde hun: ”Jeg får sgu svært ved at falde for en mand, som skriver dagbog.”

Irriteret gik hun ud og tog et bad.

Lidt efter gik vi side om side ned ad trapperne til morgenmaden. Hun bestilte en dobbelt espresso, og jeg – til hendes endnu større irritation – en skinny latte. 

Man kan diskutere i en evighed, hvorfor det ikke blev os to, men der er vel næppe tvivl om, at vi var forvirrede over rollefordelingen imellem os.

Sådan har mange det i dag.

Kvinder og mænd er blevet så ens, at der ingen poler er, og tiltrækningen derfor forsvinder mellem hænderne på os.

Eller os er polerne helt andre steder, ind vi forventer.

Kvinder har langsomt, men sikkert pakket de bedste sider ved femininiteten væk

Ud med det intense nærvær, den sexede sarthed og følsomheden. Der er intet at bruge den til i deres travle karriereliv.

Samtidig har de i deres iver efter at blive maskuline arbejdsheste glemt at indarbejde den nydende side af maskuliniteten i deres liv.

De er aldrig nået til at finde ud af, hvad det fedeste ved at være mand er

Det er ikke magt, penge og karriere, men magelighed.

Mænd er fantastiske til at synke dybt ned i sofaen, slappe fuldstændig af og lade tankerne flyve, mens rodet får lov til at flyde omkring os, uden at vi har det mindste dårlig samvittighed.

I gennemsnit har kvinder næsten dobbelt så meget stresshormon i sig, som mænd har

Jeg tillader mig at gætte på, at det er, fordi deres målrettede liv ikke giver plads til at blotte sig.

Tænk, hvis de lader lidt svaghed sive ud gennem sprækkerne og viser, at de rent faktisk ikke kan alting selv, og at ingen er selvforsynende.

Uha, så føler de, at afgrunden nær.

Derfor kunne min date ikke lade mig tage teten i New York.

Lyt til podcast  ‘Jakobs Sofa’- “Jeg er 25 år og stadig jomfru!”

Jeg ville bare have besluttet, at vi den næste time skulle sidde med hinanden i hånden på en café og kigge på folk, som gik forbi. Og det var hun alt for rastløs til.

Bagefter, da vi fløj hjem fra New York, sad jeg og tænkte, at jeg skulle have sagt til hende:

”Kom, lad os skrotte alle planer for en stund og bare være her, du og jeg. Grave vores indre sårbarhed frem.”

Måske kunne hun så have rakt ud efter min beskyttelse. Og jeg kunne have tilladt mig at bede om hendes omsorg.

Ved at finde tilbage til en snert af de gamle kønsroller, kunne vi måske have banket en tiltrækning frem.

Men da jeg havde vinket farvel til hende i lufthavnen og sad hjemme hos mig selv, tænkte jeg, at vi hellere skulle have gjort noget helt andet.

Tiltrækningen lå nok mere i at acceptere, at vi byttede roller?

I hvert fald i nogle dage. Måske kunne vi have endt med at tænde vildt på, at jeg fik lov til at være den følsomme, og hun den styrende.

Jeg tror, vi alle er født med en længsel efter at blive mødt, set og elsket på en måde, der er autentisk og ærlig.

Vi savner at blive mødt som sande og sårbare mennesker. Savner, at der også er plads til det ufuldkomne.

Og ja, efterhånden er det gået op for mig, at det ikke sker på stakåndede weekender til New York eller ved at mødes over en hurtig middag i Aarhus.

For at nå derhen, tror jeg, det er nødvendigt, at vi tilbringer masser af tid sammen og får øje på fordelene ved, at der er kuk i de stereotype kønsroller.

Vi skal turde kaste os ud i det uforudsigelige og lade os føre med strømmen.

Der kræver, at vi igen får lyst til at gå på opdagelse – sammen.

At vi leger og snakker, kysser og rører, elsker og eksperimenterer.

Tænk, hvis både mænd og kvinder gjorde sig lidt mere umage

Ikke kun med at forhandle sig frem til sterile dates og barberede kæresteforhold, men med rent faktisk at mødes.

Ikke ved at spille skuespil for at opnå hinandens gunst, ikke ved at påtage os gamle, forældede kønsroller, men ved at give hinanden plads til at overraske og køre flirten helt ud.

Kom, lad os gøre det allerede i aften.

 

Efterårstanker fra Jakob 

 

Oplev Jakob Olrik LIVE- se hvornår ‘DEN ENESTE ENE’ gæster din by