Du er alene hjemme. Du ruller gardinerne ned. I dag orker du ikke hente vibratoren og griber fat i den halvhårde pude med blomsterbetrækket og lægger dig på maven med den mellem benene og forsvinder væk i fantasien om din ekskæreste, der er sammen med den barmfagre kvinde fra bageren.
Du vil ikke have ham tilbage, men han er god at onanere på. AHHHHH. Det var rart.
Vil du gerne have et godt sexliv? Så lad os starte med at kigge på onani.
I denne uge vil jeg udgive nogle artikler til inspiration. Om sengegymnastik – med dig selv.
For at få et godt sexliv og ikke mindst for kvinders vedkommende for overhovedet at få en orgasme, så skal du være i stand til at tilfredsstille dig selv.
Udvid dit fantasi-repertoire
Jeg har sjældent mødt en mand, der aldrig onanerede.
Men jeg har mødt mænd – og kvinder – der i årevis har onaneret til én bestemt fantasi. Og det kan vi sagtens peppe lidt op.
Hvis du ikke kan variere og gøre din masturbation interessant, så bliver det også på sigt kedeligt i sengen.
Lad være med at tage den sikre vej til orgasme. Prøv nogle ting an. Vær nysgerrig på din krop og eksperimenter.
Begynd at fantasere og røre ved dig selv på andre måder, end du plejer. Det gælder både mænd og kvinder.
Eksperimenter med stillinger og sted
Hvis du altid ligger under dynen på højre side, så eksperimenter med onani, næste gang du er i brusebad.
Det kan godt være, det ender med, at du så må drøne ind på højre side i sengen, men selv det vil være en variation. Og fortsætter du, kan du sagtens lære også at få udløsning og orgasme i andre stillinger og på andre tidspunkter.
Hvis det er gået helt i stå, kommer jeg med lidt inspiration i løbet af ugen, der måske kan sætte skub i tingene.
Ikke skamfuldt at onanere
Ordet onani stammer fra Biblen, hvor Onan ikke ville gøre sin brors kone gravid og i stedet spildte sin sæd på jorden.
I dag bruger vi begrebet som et generelt udtryk for selvtilfredsstillelse, men desværre er det også for en del forbundet med noget skamfuldt.
Det handler om de mange myter om emnet og – ikke mindst – vores opdragelse.
Det ligger i mange dybt, at ”man skal sove pænt, med hænderne over dynen og ikke pille ved sig selv.”
Især piger får ødelagt meget af deres naturlige seksualitet, når de som små får formanende pegefingre og skældud, hvis de piller sig i tissekonen.
Sjovt nok er der stadig en tendens til, at drenge bliver rost, når de står og tisser og kan holde deres “flotte tissemand”.
Seksuel selvforståelse
Det univers, vi opbygger via vores onani helt fra barndommen, vil være basis for vores seksuelle selvforståelse og vil på den måde afspejle sig i vores sexliv.
Kort sagt: Den måde, du onanerer på, er den måde, du elsker på.
Brug ikke onani som trøst
Onani skal ikke bruges til at ”tage trykket”, som tidsfordriv, eskapisme eller overspringshandling. Onani skal være din måde at dyrke og elske dig selv på.
Hvis du trøster sig med onani i stedet for at adressere de problemer, du burde løse, og onanien dermed bliver en overspringshandling, kan du blive helt afhængig af onani.
Du bliver onanist. Beroliger din frustrerede hjerne med små belønningsstoffer dagen igennem.
Onanister
Kvinder kan udvikle sig til onanister ved nærmest at blive småforelskede i deres dildoer. Det starter måske med den første rigtige penetrationsorgasme, men snart skal der større og mere kraftige dildoer til, for at hun kan tilfredsstille sig selv.
Og når hun endelig er sammen med en rigtig mand, kan han slet ikke tilfredsstille hende, fordi han ikke har biologisk turbovibrator nok.
Mænd, der onanerer for meget, kommer til at onanere i kvinden under samleje i stedet for at elske med hende.
Så lad for alt i verden være med at betragte onani som en trøst. En kompensation for noget andet, der måske ikke fungerer i dit liv. Se det som noget dejligt.
Tænk på onani som sex
Du skal tænke på onani som sex. Og sex med én, du virkelig elsker. Så er spørgsmålet naturligvis: Hvor meget elsker du dig selv?
Det er tit her, vi går i stå.
Vi har ofte en bestemt måde at onanere på. I mange tilfælde er det sådan, vi også gjorde, helt tilbage da vi begyndte. For mænds vedkommende er det ”grebet” og den hurtige køren frem og tilbage.
For kvinders er det de to fingre, der gnubber en halv centimeter over klitoriskappen med en intensitet og rytme, der fremkalder orgasme.
Og det betyder igen, at det også er den måde, vi får orgasme eller udløsning på, når vi er sammen med vores partnere. De skal ”lære” at røre os på en bestemt måde.
Men sådan behøver det slet ikke at være!
Ved at eksperimentere og skifte onanirutiner kan vi bryde vores seksuelle habitus og åbne op for langt mere nuancerede måder, vi kan nyde os selv – og ikke mindst hinanden – på. Følg med – flere artikler på vej til inspiration.
- HVOR FINDER DU KVINDEN? #4 Diskoteket/natklubben: Det er her, vi almindelige mennesker kommer, når vi går i byen. Her har vi taget pænt tøj på og måske skal vi også danse lidt, men vi møder ikke de supersmarte og rige fra Jetsetstedet eller de meget kloge og kreative fra Instedet.
- Hvorfor skal vi knalde for Danmark? Vi skal føde flere børn i Danmark. Vi skal reproducere os for fædrelandets skyld. Ja, som DRs store kampagne siger det: Knald for Danmark! Og så får vi ellers at vide, at vi skal skynde os at få børn, helst mens vi er helt unge, for landet skal føres videre af sunde raske danskere. Og Spies markedsfører rejser på at friste folk til at lave børn på feriehotellet i Nice, for der er virkelig brug for børn lige her og nu.
- Stødteknikker Morteren, Helikopteren og Jordskælvet Morteren går ud på, at du maser dig ind i kvinden – og du bliver hele tiden ved med at presse dig ind. Ikke noget frem og tilbage, bare mase og presse. Det kan hun rigtig godt lide, fordi du på den måde fylder hende ud!
- Den eneste ene! Drømmer du også om en hel landsby i et menneske? Den eneste ene – er det alt i en. Vil du have en tømrer, præst, ven, budbringer ….? Måske kræver vi faktisk, at ét menneske skal udgøre en hel landsby i dag. Jakob Olrik kigger mere på begrebet den eneste ene.
- Næstekærlighed: Det er jul – lad os elske! Det er jul. Vi går op i, hvad vi spiser og nyder alt det, vi putter ind i munden. Vi dyrker de danske juletraditioner og hylder Jesus og alle hans gode råd. Men husker vi det vigtigste?
- Slik hende #2 Den bedste stilling til oralsex Jeg vil virkelig anbefale en alternativ stilling til oralsex. Når vi mænd ligger dernede mellem benene på kvinden, så har vi for det første slet ingen kontakt med resten af hende. For det andet kan det godt blive liiiidt trangt, og man kan faktisk få svært ved at trække vejret.
- Er du hengiven i dit parforhold? At hengive sig er det allervigtigste for at kunne mærke, at vi er i live.
- Hvor finder du kvinden? #2 Jetsetstedet kan både være et diskotek, en klub og en meget fancy bar. Kendetegnet er, at der altid er en dørmand og et sindssygt langt cocktailmenukort med priser, der får skyskraberne i Dubai til at ligne afrikanske lerhytter. Der er også meget tit et avanceret rangordenssystem for, om man overhovedet kan komme ind. Især i landets største byer som København og Århus.
- Tantrasex #1 Tantrasex er blevet vældig moderne i vores del af verden. Og det er der absolut god grund til. Ikke at vi nu skal til at dyrke biodynamiske grøntsager og sidde i lotusstilling i landets parker, mens vi siger ”hmmmm” og udlever en indre gurufantasi.
- Elsker du for meget? [vc_row row_height_percent=”0″ back_color=”color-801764″ overlay_alpha=”50″ gutter_size=”3″ column_width_percent=”100″ shift_y=”0″ z_index=”0″][vc_column column_width_use_pixel=”yes” align_horizontal=”align_center” overlay_alpha=”50″ gutter_size=”2″ medium_width=”0″ mobile_width=”0″ shift_x=”0″ shift_y=”0″ shift_y_down=”0″ z_index=”0″ width=”1/1″ column_width_pixel=”850″][vc_custom_heading […]