Økonomi er årsag til et utal af konflikter i forhold. Respekt for hinandens værdier handler ikke mindst om at blive enige om, hvad vi vil bruge penge på.

Når en nærig person kombineres med en, der er gavmild, opstår der eksplosioner. Det samme sker, når en påpasselig falder for en med økonomisk kaos. 

Vi kan tro, at en høj løn og dyre gaver giver os den status, der skal gøre os elskelige. Bare vi har penge nok, kan alt lade sig gøre.

Men ofte sker det omvendte: at penge korrumperer kærligheden og gør den til en handelsvare. 

For eksempel er den af os, der tjener de fleste penge, ofte den, der forlanger at få flest privilegier. I hvert fald der, hvor det betyder noget for os at have det.

Ubevidst kan det udvikle sig til, at den veltjenende i et parforhold har det sidste ord om, hvor vi skal hen på date eller ferie. Om vi kan tillade os at handle økologisk eller må nøjes med lavprishylderne i supermarkedet. Eller hvilken bil der skal stå i garagen.

Det kan fungere glimrende i årevis, indtil der opstår små og store forskydninger, hvor den ene part blive træt af den andens dominans og gør oprør.

Måske begynder den anden at tjene mere og forlanger dermed også at få mere medindflydelse alene af den grund. 

På samme måde er en partner, som er nærig eller har tendens til overforbrug, nemmere at tolerere, når der er hengivenhed nok. Men begge træk kan hen ad vejen betyde, at vi totalt mister respekten for hinanden.

Vi kan ikke holde småligheden ud og ser mere og mere den nærige som et lille menneske.

I AFTEN KL. 20:00 - ONLINE INFOMØDE OM SEXOLOGUDDANNELSEN - TILMELD DIG FACEBOOKEVENTET HER

Eller vi kører træt i en overforbrugende partners uansvarlighed og bliver bange for at overlade ansvaret for økonomien til personen.

Begynder vi først at føle os økonomiske utrygge, er der ikke langt til, at vi bliver grænseoverskridende kontrollerende.

Statistikkerne viser, at vi har en tendens til at finde vores partner inden for den samme social- og uddannelsesgruppe, som vi selv befinder os i. 

I bogen ’Familien – et rationelt valg’ af Jens Bonke fremgår det, at ægtefællerne i mere end 4 ud af 10 danske ægteskaber har samme sociale stilling, og i hvert tredje ægteskab matcher de også hinanden, når det gælder uddannelsesniveau.

Det skyldes for cirka 50 procents vedkommende, at de er tilbøjelige til at gifte sig med en fra samme uddannelsesinstitution eller en i nærheden, mens det for de resterende 50 procent skyldes, at de foretrækker en som dem selv.

Skal vi lære at elske, må vi indse, at vi aldrig må lade pengene få det sidste ord i kærlighed.

Tværtimod skal vi konstant forsøge at finde ud af, hvad der ligger bag vores forskellige indstilling til økonomi. Når det er på plads, kan vi indrette os, så vi begge føler, vi har fast grund under fødderne og ikke behøver atkontrollere eller irettesætte den anden. 

Konstante beskyldninger om overforbrug eller overdreven sparsommelighed skaber hurtigt en stemning, hvor vi opfører os som forældre for vores partner, og det opleves uundgåeligt som respektløst.