Vi kan sagtens spille én rolle i arbejdsmæssig henseende og en helt anden, hvis vi en aften er i byen og gerne vil møde repræsentanter fra det andet køn.
Her kan det være en stor hjælp for dig som mand, at du får et indblik i, hvilken rolle du spiller – både når du er i byen, men også i andre sammenhænge, hvor du vil forføre en kvinde.
For meget kort kan det siges:
Fungerer dit game ikke, skal du måske udnytte andre af de potentielle typer og roller, du har inden i dig.
Når du skal ud at forføre, er det også vigtigt, at du har for øje, hvilken type du selv er.
Det nytter jo ikke noget, at du går ind på jetsetstedet og bruger hele månedslønnen på en magnumflaske champagne, hvis du dybest set er typen, der helst vil stå i baren og vente på, at kvinderne kommer til dig.
Eller at du omvendt går på instedet, hvor du må lægge bånd på dig selv for ikke straks at begynde at snakke til og kysse på alle kvinderne i rummet.
Den type, du dybest set er, er helt klart også dit bedste udgangspunkt for scoring.
Og hvis det ikke er gået godt for dig indtil videre, er det endnu mere vigtigt at være opmærksom på, for så skal du måske overveje at afprøve en anden side af dig selv!
Jeg har den her lille model inde i mit hoved, som jeg selv har fundet på.
Men test dig selv og dine venner og se, om du faktisk ikke kan placere alle i en af firkanterne.
A: Den penetrerende passive type.
Det kan være den meget tjekkede mand, der helt cool står i baren og ligesom alle andre lader sit blik glide rundt i lokalet.
Når han får øjenkontakt og dermed har detekteret, hvor der er mulighed for scoring, så bliver han bare stående, hvor han er.
Lidt efter kigger han lidt diskret igen, og hvis han ser noget, han virkelig kan lide, så kan et lille nik, en diskret skål eller bare en lille krølle i mundvigen være nok.
Hvis hun kan lide, hvad hun ser – så kommer hun muligvis selv op til baren.
B: Den penetrerende aktive type.
Det er ham, der, når han har udvalgt, hvem han vil score, går direkte efter bolden – kvinden.
Fra det øjeblik, der er kontakt, er alle andre kvinder ikke interessante. Hans game er aktivt: Han sender drinks, går over og taler med hende, byder hende op til dans – alt efter hvilket sted han har valgt at score.
Han har helt sikkert de bedste odds for at score, hvis han får bare en minimal gensidig interesse i øjenkontaktøvelsen.
C: Den socialt aktive.
Det er humørkongen. Ham, der kommer ind og som næsten før øjenkontakten indtager lokalet og ALLE kvinderne i det, hvorefter han går rundt og kysser og krammer og byder drinks i øst og vest.
Han har næsten altid en sjov aften i byen, men går ofte alene hjem, fordi hans strategi gør, at alle kvinderne synes, han er sjov, men ingen føler sig udvalgt.
D: Den socialt passive.
Det er ham, der sidder lidt for sig selv ved et bord i hjørnet.
Han kan sagtens være på sjov bytur med vennerne, men alligevel virker han lidt alene, fordi han bare sidder og betragter kvinderne. Hans eneste chance for at score er, at kvinden er penetrerende aktiv.
Det kan også sagtens ske, hvis han har eller udstråler noget, der fanger hendes interesse. Men det er også en position, hvor han har kastet sig selv ud i det store kvindelotto og pænt må vente på, at han måske bliver valgt, frem for selv at tage initiativet og styringen med sin scoring.
Den her opdeling gælder kun, når vi er ude en aften for at score.
I andre sammenhænge kan vi sagtens være både den anden, tredje og fjerde kategori.
Jeg selv er helt klart den socialt aktive af natur. Når jeg går i byen, så fester jeg igennem.
MEN – hvis jeg skal forføre, så er jeg 100% den penetrerende aktive. Så er mit fokus kun på den kvinde, jeg vil have.
Hvis du genkender dig selv og ikke synes, det er gået godt nok med at score på det sidste, så prøv at skifte type/strategi, næste gang du skal ud.
Er du f.eks. socialt passiv, så afprøv dig selv som penetrerende passiv.
I stedet for at sætte dig over i hjørnet og diskret kigge på kvinderne, så tag i byen – evt. alene – og stil dig så i baren, hvor ALLE kan se dig.
Det kan være grænseoverskridende, og der er jo ikke nogen garanti for, at du scorer alligevel, men jeg kan garantere, at det bliver en interessant aften for dig.
Og du kommer måske i snak med en type kvinder du aldrig har prøvet før. Hvis det føltes okay, og du måske endda fik bid et par af gangene, så kan du rykke videre og afprøve den penetrerende aktive.
Hvis du er den socialt aktive, så prøv den penetrerende aktive.
Dæmp din trang til at kysse og kramme alle. Vær lidt mere cool, når du kommer ind, så du kan orientere dig om, hvor der er muligheder, og brug så alt dit krudt på kun én kvinde. Hun skal føle sig udvalgt!
- Mand: Sådan bliver du en bedre forfører Det er svært det med at forføre. Og der er ingen sikker opskrift, men her er 10 punkter til dig som mand, der kan gøre dig bedre til at forføre en kvinde. Ps. Det skal være sjovt at flirte!
- Blowjob #1 Der er næsten ikke noget værre end et hjælpeløst blowjob. Kvinder snakker og snakker; om veninder, tøj, sko og børneopdragelse. Men taler de seksuelle erfaringer? Tips og trick? Åbenbart ikke, når man stadig er udsat for det ene ubehjælpelige blowjob efter det andet.
- Hvorfor stormer vi rundt efter kærlighed? Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Når vi er single, så jagter vi et menneske, der kan elske os. Og når vi er i parforhold, så vurderer vi vores kærlighed ud fra, om denne person kan gøre os lykkelig. Men er det egentlig kærlighed?
- Skilsmisse? Tillykke – det bliver forår igen Det er ikke sjovt at skulle skilles, og det gør ondt at give slip på drømmen om tosomhed til, man bliver gamle sammen. Men vi har kun et liv, og kærligheden er som årstiderne, og det bliver forår igen. Det er vigtigt at huske, når man har kæmpet og må give slip på ‘burde’.
- Pik fitness: Styrk din pik Sexekspert Jakob Olrik giver her nogle effektive pik-fitness øvelser, der kan løfte din pik og dit sexliv til nye højder. Og før du griber de nærmeste løbesko og løber skrigende væk, surfer videre eller synker dybere ned i sofaen, så vid at det er den sjoveste træning, du kan udsætte din krop for, og det giver fantastiske resultater.
- Iris, min stalker: Sommerhuset #11 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Jens: “Hun er gravid! Hvad fanden gør jeg?” Jens er helt bleg og med skægstubbe, da jeg ser ham igen. Nanna er gravid, og barnet skal vide, hvem faren er. Men er han klar? Og er han faren? En føljeton.
- “Jeg er Jakobs elskede!” Føljeton Jakob er på bar med sin ven Michael, og pludselig dukker Dorte op. De har ikke set hinanden siden den der nat for nogle måneder siden, og alligevel kalder hun sig Jakobs elskede. Læs føljetonen fra det virkelige liv.
- Slip dit erotiske væsen løs – flirt, grin og lev! Husker du at leve, grine og flirte? Gemmer du dig selv til den rette kommer og lægger låg på? Eller kommer du til at kysse alle i din desperate søgen? Prøv at være til stede i dit liv og være åben og glad med det, der er. Dit erotiske væsen er en del af dig – husk at træne det. Ikke nødvendigvis ved at kysse.
- Ramt af hjertesorg? Lav en drømmebowle Hjertesorg! Du savner din kæreste, det er slut. Arg, det er et helvede! Du går rundt og længes, du grubler, du analyserer, du overvejer, hvordan du kan få det tilbage, dét, du mangler.