Familien på herregården inddrog efterhånden Luna mere og mere i det daglige liv, og samtidig fortsatte hun og Ulrik deres stævnemøder uden at blive opdaget. Flere gange sørgede Ulrik endda for, at hun blev inviteret med ved bordet, når der blev holdt vennemiddage i den store spisestue med de imponerende lysekroner.

En aften var der inviteret 25 gæster. Der var hyret tre til at stå for tilberedning af de mange retter i køkkenet, herunder også en kendt kok fra hovedstaden, som brugte eftermiddagen på at samle urter i herregårdshaven. Desuden var der to professionel­le serveringsdamer. Bordet var dækket med hvid damaskdug, blomsteropsatser, patinerede kandelabre, nypudset arvesølv, krystalglas og smukke Flora Danica­tallerkner.

Luna, der var i en ny kort, tætsiddende, rød silkekjole og hav­de arrangeret sit lange hår i adskilte bølger med små fletninger, der holdt det på plads, satte sig lidt genert. Hun kiggede rundt på selskabet. Unge ansigter blandede sig med ældre, og alle var klædt i dyrt selskabstøj. Selv havde hun fået ærespladsen ved siden af Ulrik. På den anden side af hende sad en af Ulriks ven­ners søn, Kasper, en energisk fyr først i tyverne med lyst, krøllet hår, markerede kindben og en veltrænet overkrop. Luna nød at være omgivet af de to mænd, den lyse unge og den ældre mør­ke. Begge var åbenlyst optaget af at gøre indtryk på hende og hinanden. Kasper lagde ud med at drille Ulrik med anekdoter fra dengang, Kaspers far og Ulrik gik på kostskole sammen og tyranniserede deres omgivelser. Det kom så vidt, at Ulrik med et anstrengt smil bad Kasper om at skrue ned for afsløringerne. Der var advokater til stede, og han ville nødigt ind at afsone lige nu. Hvorpå Ulrik vendte sig mod sin borddame til den anden side, en styrtende rig enke fra nabogården.

I stedet begyndte Kasper at hviske frække oplysninger om de andre ved bordet til Luna. Hvem der var hinanden utro, og den slags. Meget interessant. Det gik op for hende, at alle havde haft affærer på kryds og tværs og havde kendt hinanden fra barnsben. Hun så opmærksomt ind i Kaspers øjne og gjorde sig umage for at le indforstået ad hans vittigheder.

Mens de timianduftende vildsvinekøller blev serveret på store sølvfade, mærkede hun Kaspers hånd på sit lår under bordet. Egentlig var hun ikke spor overrasket. Hun lod som ingenting, også da den lidt efter begyndte at glide selvsikkert længere op og kredsede nysgerrigt rundt om hendes trussekant. Han trak ud i hendes trusser og gav slip igen. Rørte og kildede. Alt foregik i det skjulte bag dugen, og der var ingenting at se i Kaspers ansigt. Upåvirket talte han videre ind i hendes øre om familiernes intri­ger, nedture og opture, vinkede efter mere vin med den anden hånd og smilede til hende. En af hans fingre sneg sig inden for hendes trusser og gik på opdagelse. Han bøjede sig frem og støttede en albue på bordet for bedre at kunne komme til. Det gøs i hende, og hun måtte trække vejret dybt for at holde et lystent udbrud tilbage. Hun så forskrækket rundt på de mange ansig­ter, der sløredes af blafrende stearinlys. Åbenbart lagde ingen mærke til, hvad der foregik. Kaspers fingre blev mere pågående, mere insisterende og blev ved og ved.

Lidt efter mærkede Luna, at Ulrik lænede sig ind mod hende.