Hvem vil ikke gerne gå hånd i hånd med sin elskede på kærlighedens glade landevej? Hvem vil ikke gerne være på kurs mod det rigtige her i livet; børn, hus, sød bil og hjørnesofa?
Vi ser skævt til de af vores venner, der laver afstikkere; dem på vej alene ned ad grusstien, eller dem der fiser rundt i single-rundkørslen.
Og vi bebrejder os selv det, når forholdet ikke lykkes. Når vi har kæmpet, men det ikke står til at redde. Er vi mislykkede som mennesker, når vi søger skilsmisse, og forholder vi vores børn evig skade? Hvordan pokker rejser man sig nogensinde op igen?
Nej, det er nu engang bedst at vandre hånd i hånd på kærlighedens landevej. Koste hvad det vil.
Det er i hvert fald det, som vi hører igen og igen.
“Har I nu også kæmpet?”
Kærlighedens forudsigelighed
Men kan vi ikke lige prøve at se på det fra en anden vinkel? Vi har kun dette liv, og skal vi blive sammen på grund af, hvad vi burde?
Det er temmeligt kedeligt i længden at opretholde det søde kærlighedsliv fuld af pligter, hverdag og gøremål.
Livet bliver forudsigeligt, alt er planlagt og skrevet ind på regnearket. Vi behøver ikke at spørge om noget, for vi kender svaret, så hvorfor snakke så meget sammen?
De romantiske sms’er reduceres til huskelister; køber du 2 liter mælk og wc-papir med hjem skat? Og selv det tidligere blussende sexliv har fået en fast onsdagsplads i skemaet, og er efterhånden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemføre.
Men. Vi elsker stadig hinanden. Og vi bliver og kæmper!
Selvom vi ikke længere helt kan huske, hvad vi kæmper for. Vi har opnået det hel; fået børn, hus, sød bil og hjørnesofa, og vi ser på andre, der ikke har det godt og tænker; godt vi er hér, sammen …
Om ikke andet for børnenes skyld.
Den slukkede gnist
Men altså. Når der ikke er mere luft i ballonen, når vi er kørt træt i hverdagens trivialiteter, når det er tid til at sige: Tak for kaffe, kammerat, ja, skal vi ikke bare være kammerater nu?
Når alt peger på, at den lidenskabelige gnist er død, når man ikke længere ser på hinanden som andet end kammerater, jamen så er det tid til at afslutte forholdet.
Men nej! Der skal kæmpes og lides endnu mere!! Vi skal skændes, slås og forhandle endnu mere, for vi skal for enhver pris blive sammen, skal vi ikke? Jo.
Det er som om, vi tror, at hvis vi bliver sammen, så bliver vi belønnet, så får vi en eller anden medalje en dag, eller vi får liderligheden tilbage til hinanden, eller vi bliver helt vildt lykkelige… om ikke andet når vi bliver gamle og sidder sammen hånd i hånd på en badebro.
Vi er hinandens eneste redning mod en alderdom i ensomhed. Og vi burde …
Kærlighedens cyklus
Frygten for skilsmisse er stor. Vi frygter, at hele verden går under, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til brændende lava. Måske er det også sådan det føles. For en stund. Det ER gennemgribende hårdt og gør ondt.
Men bare fordi vi har bygget tryghed op sammen, behøver vi jo ikke at miste vores fundamentale tryghed, bare fordi vi ikke danner par længere!
Vi er jo trods alt voksne mennesker, med begge fødder på jorden, og hjertet siddende på rette sted. Vi behøver ikke være så absurd bange, vi er jo alle sammen bare en del af kærlighedens cyklus:
Vi møder kærlighed, vi flyver til månen sammen og tilbage igen, vi får et par børn eller et hus eller en hjørnesofa, vi vokser fra hinanden og bliver mere venner end elskende, vi går fra hinanden og siger farvel til parforholdet, vi bliver singler, vi møder ny kærlighed, vi flyver til månen og tilbage igen, vi køber ny hjørnesofa, vi splitter op og så videre …
Skilsmisseglæde?
Det er nøjagtig samme cyklus, vi alle fiser rundt i. Vi kender alle faserne, som afløses af de næste, så hvorfor favoriserer vi den ene fase fremfor den anden?
Selvfølgelig er det dejligt at flyve til månen sammen, men dén fase varer jo kun et stykke tid, og der er også ulemper ved den, såsom jetlag, usikkerhed og jalousi.
Hvorfor blive ved med at bilde os selv ind, at kærligheden er en landevej, når den er en cirkel? Hvorfor tro, at der er mere kærlighed i at mødes end i at skilles?
Lad os se på skilsmissen. Hvad sker der reelt, når vi bliver skilt? Selvfølgelig er der først en masse drama, lidelse og rystelser i fundamentet, men hurtigt, ofte meget hurtigt, viser det sig, at livet er mangfoldigt og fuld af glædelige overraskelser, når vi har givet slip. Se bare hvad der sker; vi blomstrer op!
Tryghed i livsglæde
Vi finder os selv på skøre weekendkurser, vi kaster os ud i eksperimenterende sex med spøjse typer, vi rejser med vennerne sydpå, vi skifter hår og tøjstil, vi danser og flirter, vi gør pludselig alt det, vi glemte at gøre i parforholdet. Vi finder os selv frem igen. Vi genskaber vores gode gamle JEG.
Vi møder nye mennesker og glæder os til alle de eventyr, der venter rundt om næste gadehjørne. Vi finder de gamle drømme frem igen, og tror på skøre idéer og indfald. Pludselig finder vi tryghed i livsglæde og drømme og savner (overhovedet) ikke længere de konforme hverdagsritualer i det gamle parforhold. For vi har fundet ny kærlighed; kærligheden er til os selv!
Nyd alle faser, hvorfor ikke?
Kærligheden er en cirkel. Kærligheden er der hele tiden. Nogle gange i form af lidenskab til et andet menneske, nogle gange som selvkærlighed, arbejdskærlighed eller naturkærlighed.
Vi elsker vores børn, vi elsker vores liv. Kærligheden er hos os hver dag, lige meget om vi er på vej ind eller ud af et parforhold. Alt det med at gå ud og ind ad et forhold kommer af sig selv, så længe vi bare sørger for at nyde de forskellige faser, vi står midt i.
Vi behøver ikke blive desperate som singler, eller være bange for at gå ud af et forhold, når det er slut.
Det hele er en naturlig cyklus, og der er nydelse og glæde i alle faser. Nyd dit parforhold. Nyd dit singleliv. Nyd din skilsmisse. Livet forandrer sig, og den ene fase er ikke bedre end den næste. Længe leve kærligheden og længe leve skilsmissen!
TILMELD DIG INFOMØDET HER
- Hvor har danskerne gemt deres følelser? På mine rejser rundt i verden er det blevet mere og mere tydeligt for mig, hvor følelseslammede og kontrollerede, vi danskere egentlig er. En holdning, jeg har fået understreget af en lille dum situation i Rio, hvor der faldt en lussing. Vi skandinaver bryster os tit af, at vi er voldsomt seksuelt frigjorte, utroligt ærlige om vores følelsesliv og ufatteligt rummelige. I modsætning til det meste af resten af verden, som vi ser som følelsesforskrækkede og snerpede. For nogle år siden besluttede jeg at rejse rundt på kloden og undersøge, hvor sand den påstand egentlig er. Det lykkedes mig at få Danmarks Radio med på ideen.
- Dorte, den farlige drømmer. Føljeton Det er ikke sådan lige at få Dorte og hendes børn til at forstå, at hun og Jakob ikke er kærester. Nu er han begyndt at blive skidt tilpas. Hvordan får han hende ud – på en god måde?
- Dramatiserer du mere end hvad godt er? Pas på du ikke mister dig selv Dramaet giver hjertebanken, tænderne skærer sig mod hinanden, tankerne er ikke til at stoppe, hovedet analyserer og udtænker langtude teorier. Det larmer. Ustyrlige, højtråbende tanker, gerne flere ad gangen, som et barn der råber og skriger og klasker hænderne mod gulvet i supermarkedet. Du kan pludselig ikke huske, hvad du holder af, og hvorfor det overhovedet er rart at være dig.
- Forelsket Jens: “Hun har sagt ja til et løst forhold!” Jens er forelsket. Men det gik lige vel stærkt. Nu har han overtalt Nanna til et mere løst forhold. Og det er hun gået med til. Men spiller han for højt spil? En føljeton.
- Moderbinding: Dyrker du din søn som en gud? Kan man elske sit barn for højt? Nej, Aldrig! Men man kan elske sit barn på en måde, der gør, at aldrig bliver modne voksne. Alle kender vi kvinder, der elsker deres sønner over alt på jorden. Det kan være smukt at være vidne til denne moderkærlighed. Mødre der ser deres sønner som guder, der umuligt kan gøre noget galt, og som de villigt står på pinde for, kan gøre dem en bjørnetjeneste.
- Ramt af hjertesorg? Lav en drømmebowle Hjertesorg! Du savner din kæreste, det er slut. Arg, det er et helvede! Du går rundt og længes, du grubler, du analyserer, du overvejer, hvordan du kan få det tilbage, dét, du mangler.
- Hvor finder du kvinden? Du bliver nødt til at tage en beslutning om, hvor du vil gå hen at score, før du går i byen. Dels er der enormt store forskelle på, hvilken prisklasse du havner i. Dels kan det være vigtigt, at du er klædt rigtigt på, og så er det også vigtigt, at du ved, hvilken type kvinde du vil gå efter – og at du er forberedt på mødet med lige præcis hende.
- Hvorfor er mænd utro? Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab. I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift. Knas i mandigheden For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand. Grund nummer et: Knas i mandigheden.
- Stillinger Det er i stillingerne, vi virkelig udtrykker vores seksualitet. Stillinger er vores seksuelle kropssprog. Og det er utrolig vigtigt, at vi lærer at tale kropssprog, når vi har sex. At vi kan læse og kommunikere med hinanden. Helt simpelt ved mænd udemærket, at stikker kvinden røven struttende og indbydende i vejret, betyder det, at hun gerne vil have sex.
- Den eneste ene! Drømmer du også om en hel landsby i et menneske? Den eneste ene – er det alt i en. Vil du have en tømrer, præst, ven, budbringer ….? Måske kræver vi faktisk, at ét menneske skal udgøre en hel landsby i dag. Jakob Olrik kigger mere på begrebet den eneste ene.