Hvem vil ikke gerne gå hånd i hånd med sin elskede på kærlighedens glade landevej? Hvem vil ikke gerne være på kurs mod det rigtige her i livet; børn, hus, sød bil og hjørnesofa?
Vi ser skævt til de af vores venner, der laver afstikkere; dem på vej alene ned ad grusstien, eller dem der fiser rundt i single-rundkørslen.
Og vi bebrejder os selv det, når forholdet ikke lykkes. Når vi har kæmpet, men det ikke står til at redde. Er vi mislykkede som mennesker, når vi søger skilsmisse, og forholder vi vores børn evig skade? Hvordan pokker rejser man sig nogensinde op igen?
Nej, det er nu engang bedst at vandre hånd i hånd på kærlighedens landevej. Koste hvad det vil.
Det er i hvert fald det, som vi hører igen og igen.
“Har I nu også kæmpet?”
Kærlighedens forudsigelighed
Men kan vi ikke lige prøve at se på det fra en anden vinkel? Vi har kun dette liv, og skal vi blive sammen på grund af, hvad vi burde?
Det er temmeligt kedeligt i længden at opretholde det søde kærlighedsliv fuld af pligter, hverdag og gøremål.
Livet bliver forudsigeligt, alt er planlagt og skrevet ind på regnearket. Vi behøver ikke at spørge om noget, for vi kender svaret, så hvorfor snakke så meget sammen?
De romantiske sms’er reduceres til huskelister; køber du 2 liter mælk og wc-papir med hjem skat? Og selv det tidligere blussende sexliv har fået en fast onsdagsplads i skemaet, og er efterhånden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemføre.
Men. Vi elsker stadig hinanden. Og vi bliver og kæmper!
Selvom vi ikke længere helt kan huske, hvad vi kæmper for. Vi har opnået det hel; fået børn, hus, sød bil og hjørnesofa, og vi ser på andre, der ikke har det godt og tænker; godt vi er hér, sammen …
Om ikke andet for børnenes skyld.
Den slukkede gnist
Men altså. Når der ikke er mere luft i ballonen, når vi er kørt træt i hverdagens trivialiteter, når det er tid til at sige: Tak for kaffe, kammerat, ja, skal vi ikke bare være kammerater nu?
Når alt peger på, at den lidenskabelige gnist er død, når man ikke længere ser på hinanden som andet end kammerater, jamen så er det tid til at afslutte forholdet.
Men nej! Der skal kæmpes og lides endnu mere!! Vi skal skændes, slås og forhandle endnu mere, for vi skal for enhver pris blive sammen, skal vi ikke? Jo.
Det er som om, vi tror, at hvis vi bliver sammen, så bliver vi belønnet, så får vi en eller anden medalje en dag, eller vi får liderligheden tilbage til hinanden, eller vi bliver helt vildt lykkelige… om ikke andet når vi bliver gamle og sidder sammen hånd i hånd på en badebro.
Vi er hinandens eneste redning mod en alderdom i ensomhed. Og vi burde …
Kærlighedens cyklus
Frygten for skilsmisse er stor. Vi frygter, at hele verden går under, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til brændende lava. Måske er det også sådan det føles. For en stund. Det ER gennemgribende hårdt og gør ondt.
Men bare fordi vi har bygget tryghed op sammen, behøver vi jo ikke at miste vores fundamentale tryghed, bare fordi vi ikke danner par længere!
Vi er jo trods alt voksne mennesker, med begge fødder på jorden, og hjertet siddende på rette sted. Vi behøver ikke være så absurd bange, vi er jo alle sammen bare en del af kærlighedens cyklus:
Vi møder kærlighed, vi flyver til månen sammen og tilbage igen, vi får et par børn eller et hus eller en hjørnesofa, vi vokser fra hinanden og bliver mere venner end elskende, vi går fra hinanden og siger farvel til parforholdet, vi bliver singler, vi møder ny kærlighed, vi flyver til månen og tilbage igen, vi køber ny hjørnesofa, vi splitter op og så videre …
Skilsmisseglæde?
Det er nøjagtig samme cyklus, vi alle fiser rundt i. Vi kender alle faserne, som afløses af de næste, så hvorfor favoriserer vi den ene fase fremfor den anden?
Selvfølgelig er det dejligt at flyve til månen sammen, men dén fase varer jo kun et stykke tid, og der er også ulemper ved den, såsom jetlag, usikkerhed og jalousi.
Hvorfor blive ved med at bilde os selv ind, at kærligheden er en landevej, når den er en cirkel? Hvorfor tro, at der er mere kærlighed i at mødes end i at skilles?
Lad os se på skilsmissen. Hvad sker der reelt, når vi bliver skilt? Selvfølgelig er der først en masse drama, lidelse og rystelser i fundamentet, men hurtigt, ofte meget hurtigt, viser det sig, at livet er mangfoldigt og fuld af glædelige overraskelser, når vi har givet slip. Se bare hvad der sker; vi blomstrer op!
Tryghed i livsglæde
Vi finder os selv på skøre weekendkurser, vi kaster os ud i eksperimenterende sex med spøjse typer, vi rejser med vennerne sydpå, vi skifter hår og tøjstil, vi danser og flirter, vi gør pludselig alt det, vi glemte at gøre i parforholdet. Vi finder os selv frem igen. Vi genskaber vores gode gamle JEG.
Vi møder nye mennesker og glæder os til alle de eventyr, der venter rundt om næste gadehjørne. Vi finder de gamle drømme frem igen, og tror på skøre idéer og indfald. Pludselig finder vi tryghed i livsglæde og drømme og savner (overhovedet) ikke længere de konforme hverdagsritualer i det gamle parforhold. For vi har fundet ny kærlighed; kærligheden er til os selv!
Nyd alle faser, hvorfor ikke?
Kærligheden er en cirkel. Kærligheden er der hele tiden. Nogle gange i form af lidenskab til et andet menneske, nogle gange som selvkærlighed, arbejdskærlighed eller naturkærlighed.
Vi elsker vores børn, vi elsker vores liv. Kærligheden er hos os hver dag, lige meget om vi er på vej ind eller ud af et parforhold. Alt det med at gå ud og ind ad et forhold kommer af sig selv, så længe vi bare sørger for at nyde de forskellige faser, vi står midt i.
Vi behøver ikke blive desperate som singler, eller være bange for at gå ud af et forhold, når det er slut.
Det hele er en naturlig cyklus, og der er nydelse og glæde i alle faser. Nyd dit parforhold. Nyd dit singleliv. Nyd din skilsmisse. Livet forandrer sig, og den ene fase er ikke bedre end den næste. Længe leve kærligheden og længe leve skilsmissen!
TILMELD DIG INFOMØDET HER
- Spil dine kort rigtigt #1 Dette blogindlæg er tænkt til dig, der virkelig oplever, du godt kunne bruge lidt hjælp til, hvordan du forfører en kvinde. Det er et bud på, hvordan du lærer dig selv bedre at kende, og i høj grad hvordan du bruger dine styrker – men sandelig også dine svagheder – bedst muligt.
- Hvorfor skal singler mases ind i parforholdet? Jeg kan garantere, at der ikke findes særlig mange singler, der længes efter et parforhold. Hvorfor skulle de det? Selv parrene inde i de dér parforhold er supertrætte af at være der.
- Jens skal være far: “Jeg har lavet et aktivitetsdiagram!” Jakob Olrik bliver inviteret hjem til Jens og skal møde den gravide Nanna. Det viser sig, at Jens har planlagt en del i forhold til det kommende faderskab. Der er styr på det … En føljeton om dating.
- Single Jens: “Er der kloge kvinder på Tinder?” Afsnit 2 Jens er i ufrivilligt cølibat. Han er single og Jakob Olriks ven. Han vil gerne hjælpe ham lidt på vej. Men det bliver en større opgave, end han lige havde regnet med. Føljeton.
- Kan du ikke li’ dig selv, når du er vred? Vrede har været forbeholdt manden, og derfor er det ikke altid let for kvinder at vise vrede. Vrede er, for mange kvinder, forbundet med noget grimt.
- Lad kærlighed og sammenhold kvæle ensomheden Vi lever i en tid med mange ensomme. Vi er mange singler, vi er mange, der sidder meget på Facebook. Hallo. Hvad er der lige blevet af kærlighed til fællesskaber? Sammenholdet. Gruppekrammene? Vi er et højskoleland, der kender værdien af fællessang og fællesskab. Har vi helt glemt det?
- Iris, min stalker: “Jeg finder mig aldrig i at blive vraget”. #2 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Opfordring til hverdagsscoring: Skru op for komplimenterne! Der bliver flirtet alt, alt for lidt i det offentlige rum i Danmark – og det kan du som mand vende til en stor fordel for dig selv! Kvinder elsker komplimenter, og du kan ikke fornærme nogen ved at komplimentere deres udseende eller udstråling. Men det gør vi danske mænd næsten aldrig!
- Hyldest til indadvendte drømmere. Vi har brug for jer! De folk, jeg værdsætter allermest i mit liv, går under betegnelsen; indadvendte. De er generte, når det kommer til medier, offentliggørelse og sceneoptræden. De skal tit lige lade lidt op, tænke over tingene og slappe af. De kan bruge timer på at fordybe sig i egne tanker, vende blikket indad og vande den indre have.
- Folkesygdommen: ”Single” Der kommer hele tiden nye folkesygdomme. Diagnoserne florerer, og lige nu har vi fået en ny alvorlig folkesygdom i Danmark. Den hedder: Single. Det er en forfærdelig sygdom. Alle prøver forgæves at kurere den. Og som altid er der også nogle, der forsøger at spinde guld på problemet. Den helt store trend inden for kurrering lige nu, finder man på tv-stationerne, som i public service’s øjemed er så flinke at give os det ene afhjælpningsprogram efter det andet.