Skildpadde-mænd
Men. Den danske mand (ja, undskyld jeg lige generaliserer, men nogen skal jo gøre det), den danske mand er begyndt at minde om den tavse, lidt kedelige, dyreart: Skildpadden.
Vi fortrækker at trække os ind i vores skjold i stedet for at kaste os ind i kampen. Vi tør ikke vise mod og vilje til at sige: ”Jeg vil ha’ dig! Jeg udvælger dig, trods mine kiksede dansesko, for du er for lækker!”
Næh, så vil vi hellere ty til vores trygge skjold.
Og så er der kvinderne. Det er jo en fantastisk inspirerende udvikling, kvinderne har taget de sidste 50 år; fra at have været moderlige objekter rubriceret UNDER manden til at være udviklingsorienterede og bevidste væsener, der stiger til tops. Der er virkelig sket noget med kvindernes liv! Kvinderne er i dag de innovative, de repræsenterer nytænkning. De er psykologisk kloge, økonomisk stærke, fysisk aktive og socialt dygtige. Prøv at gå ind i hvilket som helst lokale og tjek det ud: Kvinderne overstråler mændene! De skinner og lyser og stråler, fandengalme!
Indbildsk storhed
Nå. Tilbage til os mænd. For mig at se er vores store problem, at vi snubler i vores egne snørebånd også kaldet stolthed.
Vi har begravet os i vores helt egen indbildske forståelse af vores egen storhed. Vores storhed er slet ikke så stor, som vi tror, den er! Den er lille.
Kvinderne omkring os er i virkeligheden meget større, og verden omkring os er meget større. Og ups, det kan vores maskulinitet slet ikke deale med, så lad os hurtigt ty til porno, prostitution og andre former for master/slave-fantasier, såsom at kneppe sekretæren, så vi kan føle os ovenpå.
Vi kan ikke se ud over vores egen stolthed.
Den danske mand leger King Kong med sin dyrekøbte mountainbike med 50 gear samtidig med, at han løber skræmt frem og tilbage til sit skildpaddeskjold. Han påtvinger sig en kæmpe status, uden at gøre noget som helst modigt.
Men hallo, den store stolte King Kong-mand er da ham, der også tør være lille, ham der tør hengive sig i mødet med kvinden, ham der tør vise længsel, liderlighed og lyst (uden at have drukket sig i hegnet først).
Brystkassen frem
Vi er blevet for ynkelige, os danske mænd. Eller lad os sige det ligeud; vi er for KEDELIGE! Kvinderne keder sig.
Kvinderne vil mærke vores maskulinitet som noget levende, modigt, kropsligt, frækt, spændstigt og selvsikkert!
De vil mærke vores maskulinitet, når vi træder ind i et lokale, de vil mærke vores øjnes glød. De vil mærke, at vi er rede til at gøre hvad som helst for dem. De vil opleve, at vi værdsætter deres lækkerhed og krop helt vildt!!!
Så kære mænd, det er på tide at vi opper os! Vi må mande os op!
Kvinderne er trætte af passivitet, de er trætte af bange usikre tudeprinser, de er trætte af kontor-ånde og indbildsk storhedsvanvid.
Kom ind i kampen, brødre! Ret jer op, skyd brystkassen frem og fyr den af som de mænd I ér. Flirt. Kurtisér. Komplimentér. Giv af jer selv, lad være med at være nærig med penge, ord, følelser og lidenskaber. Smid skjoldet! Favn hele verden. Tag ansvar. Vær gentlemen. Kæmp for kvinderne, øv jer i at kæmpe!
Det er dét, de vil ha’, alle de smukke kloge hotte liderlige kvinder, vi har i det her land! De savner mænd! De længes efter mænd, der tør være mænd! Herligt ikk’?
Kærlig hilsen Jakob
PS. I næste uge kommer jeg med et humoristisk bud på, hvad der sker, hvis vi danske mænd ikke snart kommer ind i kampen.
- Pik fitness: Sidder du fastlåst i pik-barometeret? Sexekspert Jakob Olrik guider til øvelser, der frisætter dig og din pik fra mentale fikseringer. Træner du dette bliver du blandt eliten af elskere, der er i stand til at være til stede med kvinden og bølge mellem seksuelle energier.
- Slik hende #2 Den bedste stilling til oralsex Jeg vil virkelig anbefale en alternativ stilling til oralsex. Når vi mænd ligger dernede mellem benene på kvinden, så har vi for det første slet ingen kontakt med resten af hende. For det andet kan det godt blive liiiidt trangt, og man kan faktisk få svært ved at trække vejret.
- Lyst til en sommerforelskelse? Hvem har ikke lyst til at blive forelsket?
- “Det har du gjort fantastisk, skat!” Føljeton Dorte er i Jakobs sommerhus. Hun har taget børnene med, og hun lever i sin egen verden. Hvorfor smider Jakob ikke dem ud? Det er som om, at grænserne skrider.
- Husk dine venskaber – også når du er i parforhold Venskab vokser, når de plejes. Men husker du at pleje venskaberne, når du er i parforhold, eller bliver de taget for givet og skubbet til side?
- DROP TRYGHEDEN – og sæt ild i hjerterne! Kære unge mennesker. Jeg er glad for møde jer, når jeg er rundt i landet og snakke. Jeg har tænkt lidt over, hvad I er for nogle. Og jeg vil sige, at I er en flok fantastiske mennesker! Rummelige. Harmoniske. Søde. Dygtige til at takle konflikter. Realistiske. Men hold da kæft, hvor er I dog også pæne og … kedelige! Hallo.
- 5 ting I kan starte med at gøre, når lysten kniber i parforholdet Da I mødte hinanden, var I helt vilde efter at lære hinanden bedre at kende. I snakkede hele natten og udforskede hinandens kroppe. Nu føler I, at I ved, hvad den anden vil sige, før han overhovedet åbner munden … eller bukserne.
- Har du styr på dig selv? Har du styr på dine arbejdsopgaver, kærligheden, og dine kalorie-indtag? Har du styr på dine ferieplaner, dine børn og din økonomi? Er du røget med på kontrol-bølgen, hvor det gælder om at kontrollere dig frem til et godt liv? Gi’ slip! Det er spild af tid.
- Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
- Åh nej, han ser stadig sin eks Du er vildt forelsket. Du har fundet ham, som gør dig varm i hjertet … men der er bare ét problem: hans allerbedste ven er hans eks! Hvad skal du gøre? Er der grund til at være bange?