Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger.

De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre.

Det vigtigste
MEN lærer de egentlig det allervigtigste?

Ups, der mangler noget! Vi mangler da dét fag, der kan ruste vores børn og unge til at være mennesker på godt og ondt, til at kunne klare sig i den store følelsesjungle som voksenlivet er og til at kunne navigere i konflikter, skilsmisser, familiedramaer, selvværdsproblemer.

Vi mangler at lære vores børn og unge om det vigtigste i livet, og det vigtigste at arbejde ud fra, nemlig: Kærlighed!

Jeg fatter ikke, at vi skal lære så meget latin og matematik, når det samtidigt er fuldstændig op til os selv at lære at lykkes i vores følelsesliv, i vores relationer og i vores omgang med andre mennesker.

Vi får ikke værktøj til at klare os, vi får bare bind for øjnene og bliver skubbet ud i voksenlivets realiteter, og hvad ender det i?

Familiestridigheder, ulykkelige forelskelser, jalousi, stress, dårlige skilsmisser, der rammer vores børn i sjælen, angst, depression, vold, voldtægt, fremmedhad og aggression. Ja det lyder voldsomt, men det er det da også.

Hvis vi ikke bliver mere bevidste om os selv, vores grænser, vores mønstre, så reagerer vi i blinde; i selvdestruktion eller i vrede mod dem vi elsker.

Og dét er sgu ikke kærlighed!!

Det hele menneske
Hvis vi skal styrke den enkelte elevs ressourcer, er det ikke nok at tilbyde fremmedsprog og matematik.

Vi må se på eleverne som hele mennesker. Vores børn og unge skal (udover at få 12-taller til eksamen) oplæres i at navigere i næstekærlighed, i selvkærlighed og i seksualitet. De skal have redskaber til at kunne klare sig følelsesmæssigt godt, blive harmoniske, stærke, overlevelsesdygtige … og lykkelige. (Vi vil så gerne være en lykkelig nation!).

Vi er kærlighedsvæsner, og vi er seksuelle væsner, og det er stærke kræfter dét shit! Det er i vores hjerter, dæmonerne kan sætte sig: Svigtet. Afvisningerne. Ensomheden.

Og dét skal vi lære at deale med på en ligeså naturlig måde, som vi lærer at skrive en engelsk stil.

En ressource
Kærlighed er en ressource, måske den allerstørste vi besidder. Den skal bruges kløgtigt. Kærlighed skal på skoleskemaet!

Det er vigtigere, end at vi kan slå kineserne i at forbruge og ”vækste” derudad. Vi bliver ikke lykkelige af mer-materialisme. Vi bliver lykkelige, når vores relationer fungerer, det er det, vi skal have fokus på.

Når vi drager omsorg for hinanden, når vi mærker respekt og kærlighed til os selv, til vores familie, til kollegaer, til den fremmede på gaden, til hende/ham den lækre, vi har sex med. Vi trives, når vi mærker kærlighed til den verden, vi lever i.

Når græsset gror og vi elsker det hele. Så har vi nemlig lyst til at skabe og give kærligheden videre, og det er en smart plan i det lange løb.