Hvis der er noget, vi alle sammen kan være enige om, så er det, at det ikke må være særlig sjovt at være misbruger, altså spritterbums eller junkie.
De stakler er åbenlys svage, hænger ud på bænke ved stationer eller indkøbscentre, er ødelagte og har det tydeligvis skidt med deres misbrug.
Men det lille hygge-misbrug, altså det misbrug der ikke er til at se, lugte, genkende, det lever i bedste velgående og er næsten beundringsværdigt, for vi lever i en tid der hylder, at vi løber væk fra os selv.
Hygge-misbruger
De fleste hygge-misbrug er forklædt som alt andet end misbrug.
Det ser fint og sundt ud på overfladen, ja faktisk ligner det succes, og ja, her taler jeg om fitness-junkien, sundhedsfanatikeren, arbejdsnarkomanen, shopaholic-typen, sexnarkomanen osv.
Det ligner ikke misbrug, for det er jo sundt at dyrke sport og tælle kalorier og have et engageret arbejdsliv. Men det er stadigvæk afhængighed, der styrer personen.
For hvornår er nok Hvorfor skal musklerne trænes større end størst, mens du indtager proteinpulver? Hvorfor nægter du at røre ved mad, der ikke er tilberedt af biodynamiske råvarer fra den helt særlige økobutik? Hvorfor arbejder du både i hverdage og i weekenden?
Fordi du er hygge-misbruger, dit stof er bare ikke heroin.
24.06 NÆSTVED - DET FRÆKKE SOMMERBANKO - KØB BILLET NU
Negative tanker
For alle misbrugere gælder det samme: At vi ikke kan være med os selv. Vi kan ikke holde sindsstemningen ud, vi vil væk fra os selv.
Følelserne og tankerne er ubehagelige. Triste billeder fra barndommen toner frem, når vi er alene uden at lave noget, alle de ubearbejdede følelser dukker op, skilsmissen, fyringen, afvisningerne og konflikterne.
Ensomhedsfølelsen stikker sit lille fjæs frem, frygt, uro, negative tanker såsom; hvorfor har jeg ikke nogen kæreste, hvorfor har jeg ikke ligeså meget succes som de andre, hvorfor bliver jeg ikke respekteret nok, osv.
Puh, det er ikke til at holde ud, vi må væk!!
Hvornår er det nok?
Ja, det er alle de ubehagelige stemninger, der får os til at booke ekstra mange arbejdsaftaler i kalenderen, kontakte flere elskere på én gang, storme op på løbebåndet eller noget andet, der kan få os væk fra os selv. Og det virker.
Vi laver en akut stemningsændring!
Det føles faktisk som om, vi gør noget godt for os selv; vi er på vej et sted hen, der er bedre, et dejligt sted, er vi ikke?
Næ, vi er da bare i gang med at løbe væk fra os selv. Vores svaghed og vores følelser er der endnu … og følelserne virker mere og mere skræmmende, jo mere vi løber.
Og nu skal jeg lige pointere, at det jo er herligt at løbe en tur, når vi er lidt kede af det, eller købe nyt flot tøj, når vi er blevet forladt, eller tage en bajer.
Men spørgsmålet er: Hvornår er det nok? Hvornår overtager hygge-misbruget vores liv og vores sind?
GÅ med følelserne
For pokker, vi er så skide bange for sårbare følelser her til lands, bange for svaghed og for smerte.
Vi hylder jo nærmest misbrugskulturen, hylder dén der kan løbe længst, arbejde mest og være stærkest.
Vi opdrages til at præstere derudad, være succesfulde,”vækste” og vigtigst af alt; have selvkontrol. Al den selvkontrol! Vi oplæres til at styre udenom vores sårbarhed, væk fra vores indre stemme. Suk.
Det er synd. Det er kedeligt. Det er absurd.
Vi dør altså ikke af at mærke ubehagelige følelser eller ensomhedsstemninger, tværtimod! Det er jo bare følelser.
Vi skal jo ikke GÅ med følelserne, men bare VÆRE med dem. Favne dem, give vores indre stemme opmærksomhed, kærlighed og omsorg. Trøste! Være der. Tage os selv alvorligt. Lytte.
Hvis vi ikke selv gider lytte, hvem skal så?
Jeg er så træt af arbejdssnak, sundhedsævl og alt for store muskler. Jeg vil meget hellere høre, hvordan du har det.
Er der noget, du er ked af? Er der noget, du savner i dit liv? Hvad drømmer du om?
- Hvem er den rette? Dine sanser kan fortælle dig mere end du regner med Dine sanser betyder mere end du tror, når du er på udkig efter en potentiel kæreste.
- Mænd og dickpicks Der kan ske mange misforståelser, når mænd og kvinder forsøger at forføre hinanden med frække selfies. Begge køn kan have glæde af at krydre de nye tricks med de gode gamle.
- Forelsket Jens: “Vi skal være sammen resten af vores liv!” Forelsket. Jens er meget forelsket i Nanna. Selvom han ikke selv ville bruge det ord, så stråler det ud af ham. Det her og denne kvinde er noget helt særligt, mener han. En føljeton.
- Er din mand mors lille dreng? Mors dreng! Er din mand mors lille dreng? Dette er en typisk kærlighedsneurose, en del mænd lider af. Bliver han sur og manipulerende når han ikke får sin vilje?
- Hvorfor skal singler mases ind i parforholdet? Jeg kan garantere, at der ikke findes særlig mange singler, der længes efter et parforhold. Hvorfor skulle de det? Selv parrene inde i de dér parforhold er supertrætte af at være der.
- Sådan kommer du videre, når kæresten er gået Den ene dag skinner solen, men næste dag dukker skyerne op og skyller negative tanker ned over dig. Du savner din kæreste, det er slut, han har fundet en anden.
- Smid skildpaddeskjoldet! Hvad er der egentlig sket med den danske mand? Hvor er han? Er al pondus røget af ham? Mange kvinder er begyndt at spørge: Findes han overhovedet mere? Han er der, men han er på mange måder blevet bange. Når man kigger rundt, er der ikke mange danske mænd, der tør kurtisere, flirte eller komplimentere kvinder.
- Gå på opdagelse i kærligheden! Kærlighed og erotik er blevet som en dessert, vi nipper til, når der er tid i kalenderen. Og det er der ikke ret tit. Kærligheden skal nydes- leves. Kom nu!
- Mandeklubben #2 – Uddrag fra Natsværmer Nu blev det hedt. Under bordet konkurrerede Kasper og Ulrik om at gnubbe og gnide hende og stikke fingre ind, hvor de kunne komme til. Hun stirrede på tallerkenen med kød og rodfrugter og kunne mærke, at hun blev ildrød i kinderne og op ad halsen. I panik tog hun servietten op til munden for at skjule, hvor meget hun gispede. Uden at ville det begyndte hun også at rokke frem og tilbage for skiftevis at give plads til den ene og den anden. De var ferme begge to. Ulrik rykkede tættere på og lod, som om han fortalte hende om vinen. Ophidset pressede hun sine læber hårdt sammen, men kunne ikke holde de forpustede støn tilbage, da hans fingre tog hårdere fat. Alt i hende kogte.
- Iris, min stalker: You’ve got mail #8 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.