Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie.
Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede.
Men sådan er det i al fald ikke mere.
Sammenbragte børn
Rammerne er de samme: Juletræ, mad syltet ind i fedt og fyldte kræmmerhuse.
Men de medvirkende har forandret sig siden sidste jul: Storesøster er blevet single (igen-igen), lillebror er skredet fra konen til fordel for en yngre pige, som han absolut skal have med juleaften (selvom de kun har været kærester i 2 måneder), storebror har hele den sammenbragte familie af papbørn med, tante er gået ned med stress og er sygemeldt og mor og papfar står midt i en skilsmisse, men smiler hysterisk!
Og det hele er jo egentlig herligt nok. Det er jo hjerternes fest!
Men kan vi acceptere at glansbilledet er gået op i røg?
Opløsning?
Julen er pludselig blevet en foranderlig ting. Hver jul er forskellig.
Næste jul er de fleste i familien rejst væk. Julen efter er alle singler og holder jul hver for sig. Næste jul igen bliver alle sammenbragte familier samlet …
Familien og juletraditionerne fra før 1950 er i opløsning.
Vi prøver at holde fast i idealerne, men det kan være lidt svært: Svigerfamilien kræver vegetarmad juleaften, nogle gider slet ikke dukke op, fordi de boycutter familien eller er taget på yogalejr og børn er der ingen af, fordi de holder jul hos deres andre forældre.
Hey, er det hele i opløsning?
Mangfoldighed
Nej. Det hele er fint nok. Det er bare lidt anderledes. Men kan vi leve med det?
Kan vi droppe glansbilledet af, hvordan en RIGTIG jul skal være?
Kan vi være til stede med dem, vi nu fejrer jul med og nyde tingenes tilstand, som de er, frem for at lide inden i, fordi ideal-drømmen om jul ikke svarer til virkeligheden?
Julen før 1950 bragte familien sammen (tror vi).
Julen anno 2019 er én stor omgang sammenbragte familier og sammensatte arrangementer. Og hva’ så?
Lad os for pokker få det bedste ud af julen! Det er hjerternes fest. Lad os droppe forestillingen om den perfekte jul, for den eksisterer ikke og har måske aldrig gjort det.
Lad os nyde mangfoldigheden. Foranderligheden. Og nyde at møde nye mennesker i familien.
Glædelig december.
SKAL VI SES I 2020? EARLYBIRD TIL DEN ENESTE ENE 2020 ER UDE NU
- Iris, min stalker: Angsten overtager #10 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Den unge kvinde og ham med måne Når vi ser en granvoksen mand sidde på en café og kyssemøsse med en ung pige, der næsten kunne være hans egen datter, tænker vi næsten alle: Dén mand han er uligevægtig, dén mand tør ikke tage en kvinde på sin egen alder. Og det er vel højst sandsynligt rigtigt. Han er ejendomsmægler, finansmand, medieperson, og har sikkert brugt lidt for mange år i et lidt for kedeligt trummerum-ægteskab med al for mange pligter og skænderier. Nu vil han føle sig fri. Fri og vild!
- Parforhold og brud: Sig farvel på en god måde Der er så mange brud og skilsmisser, der er unødvendigt hårde, fordi vi er utroligt bange for at såre hinanden og rædselsslagne for de store følelsesudbrud. Især hvis de er vendt mod os. I virkeligheden er de dårlige brud langt mere sårende.
- Ung kvinde med angst: “Min ekskæreste forstod ikke et nej!” En ung kvinde besøger Jakobs Sofa. Hun har fået angst og kobler det med, at ekskæresten overskred hendes grænser. Hun har det svært ved at fylde med sine følelser og bliver utryg uden en plan. Podcast: Jakobs Sofa
- Den eneste ene! Drømmer du også om en hel landsby i et menneske? Den eneste ene – er det alt i en. Vil du have en tømrer, præst, ven, budbringer ….? Måske kræver vi faktisk, at ét menneske skal udgøre en hel landsby i dag. Jakob Olrik kigger mere på begrebet den eneste ene.
- Vi bør fejre vores ekskærester! Vi burde faktisk fejre vores ekskærester! Takke hinanden for den ømhed, vi udviser hinanden igen og igen ved at holde sammen. Takke for den viden, vi indeholder om hinanden, en slags visdom, den er meningsfuld. Vi har brug for hinanden! Vi er slet ikke færdige med hinanden.
- Scor hende #2 Indgangsreplikker: Jeg tror ikke på, at der findes standardreplikker, der kan bruges til at indlede en samtale med. Overhovedet. Det er vidt forskelligt fra situation til situation og fra kvinde til kvinde, hvordan man starter en dialog.
- Hyldest til indadvendte drømmere. Vi har brug for jer! De folk, jeg værdsætter allermest i mit liv, går under betegnelsen; indadvendte. De er generte, når det kommer til medier, offentliggørelse og sceneoptræden. De skal tit lige lade lidt op, tænke over tingene og slappe af. De kan bruge timer på at fordybe sig i egne tanker, vende blikket indad og vande den indre have.
- Forsoning med min ven og sandheden om Dorte, den farlige drømmer. Føljeton Forsoning. Jakob hører aldrig fra Dorte igen. Men han hører fra sin ven, der sidst kaldte ham et dumt svin. De mødes og taler ærligt om Dorte, den farlige drømmer.
- Scor hende #1 Lad det lige være sagt fra starten: Ingen tricks, strategi, opskrift eller blog kan gøre dig bedre til at score. Det kan kun du selv! Hvis du tror, du kan spille dig igennem en erobring, så undervurderer du fuldstændig kvinden! Hun gennemskuer dig lige med det samme.