Jakob Olrik · 5 minutters læsning
Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie.
Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede.
Men sådan er det i al fald ikke mere.
Sammenbragte børn
Rammerne er de samme: Juletræ, mad syltet ind i fedt og fyldte kræmmerhuse.
Men de medvirkende har forandret sig siden sidste jul: Storesøster er blevet single (igen-igen), lillebror er skredet fra konen til fordel for en yngre pige, som han absolut skal have med juleaften (selvom de kun har været kærester i 2 måneder), storebror har hele den sammenbragte familie af papbørn med, tante er gået ned med stress og er sygemeldt og mor og papfar står midt i en skilsmisse, men smiler hysterisk!
Og det hele er jo egentlig herligt nok. Det er jo hjerternes fest!
Men kan vi acceptere at glansbilledet er gået op i røg?
Opløsning?
Julen er pludselig blevet en foranderlig ting. Hver jul er forskellig.
Næste jul er de fleste i familien rejst væk. Julen efter er alle singler og holder jul hver for sig. Næste jul igen bliver alle sammenbragte familier samlet …
Familien og juletraditionerne fra før 1950 er i opløsning.
Vi prøver at holde fast i idealerne, men det kan være lidt svært: Svigerfamilien kræver vegetarmad juleaften, nogle gider slet ikke dukke op, fordi de boycutter familien eller er taget på yogalejr og børn er der ingen af, fordi de holder jul hos deres andre forældre.
Hey, er det hele i opløsning?
Mangfoldighed
Nej. Det hele er fint nok. Det er bare lidt anderledes. Men kan vi leve med det?
Kan vi droppe glansbilledet af, hvordan en RIGTIG jul skal være?
Kan vi være til stede med dem, vi nu fejrer jul med og nyde tingenes tilstand, som de er, frem for at lide inden i, fordi ideal-drømmen om jul ikke svarer til virkeligheden?
Julen før 1950 bragte familien sammen (tror vi).
Julen anno 2019 er én stor omgang sammenbragte familier og sammensatte arrangementer. Og hva’ så?
Lad os for pokker få det bedste ud af julen! Det er hjerternes fest. Lad os droppe forestillingen om den perfekte jul, for den eksisterer ikke og har måske aldrig gjort det.
Lad os nyde mangfoldigheden. Foranderligheden. Og nyde at møde nye mennesker i familien.
Glædelig december.
SKAL VI SES I 2020? EARLYBIRD TIL DEN ENESTE ENE 2020 ER UDE NU
-
![]()
Tantrasex #1
Tantrasex er blevet vældig moderne i vores del af verden. Og det er der absolut god grund til.
Ikke at vi nu skal til at dyrke biodynamiske grøntsager og sidde i lotusstilling i landets parker, mens vi siger ”hmmmm” og udlever en indre gurufantasi.
-
![]()
Hvorfor er mænd utro?
Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab.
I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift.
Knas i mandigheden
For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand.
Grund nummer et: Knas i mandigheden.
-
![]()
Frygter du Tinder-morderen?
Datingsideren blomstrer, Tinder styrer for vildt og Facebook er ét stort scoremarked. Seksualiteten er åben. Markedet er frit. Men er det ikke lidt farligt? Og er det ikke kun for billige kvinder?
-
![]()
Succesfulde kvinde: Hvordan finder du et match?
Vi har fået en ny udfordring i Danmark: Den stærke kvinde har fået svært ved at finde en mage. Hun har ellers styr på det hele; hun har karriere, god økonomi, fine eksamener bag sig, smuk bolig, hun er social og har gode venner, hun ser godt ud og har også arbejdet med sig selv.
-
![]()
5 parforholdstyper: Find dit (tidligere) parforhold!
Der er 5 parforholdstyper, som parforhold kan inddeles i. Tjek om du kan genkende træk fra dit nuværende eller tidligere forhold i lighedsforholdet, forældreforholdet, konkurrenceforholdet, modsætningsforholdet eller måske lærerforholdet?
-
![]()
Lad os dyrke lidenskaben fremfor det perfekte
Nu er 9. klasses eleverne igang med deres eksamener, ligesom på universiteterne og gymnasierne. Så skal de unge stræbsomme til det igen. På jagt efter høje karakterer. Og det er især pigerne, der vil gøre alt for at leve op til de høje krav. Fænomenet; 12-tals-pigen. Og så er der også kravet om den perfekte krop.
-
![]()
Tantrasex
I tantraen forestiller man sig, at kroppen har 7 centre, hvor forskellige energier primært rammer os. De kaldes chakraer.
Dem skal man være opmærksom på, for jo mere du kan åbne op for, at du bliver ramt af universets energistrømme, jo mere oplyst vil du blive.
Hvis du forestiller dig, at du sidder i lotusstilling, hvor din front er helt lige, kan du placere dine 7 centre i en lige linje fra dit skridt og op til dit hoved.
-
![]()
Orgasmer #4
Sprøjteorgasme:
Det lyder en smule ulækkert. Men på den fede måde. Det er urkvinden, der kommer ud af hulen! Det skal man ikke starte en sexseance med. Slet ikke hvis du lige har fået søde Lise-Lotte fra arbejde med hjem i dobbeltsengen første gang. Det går simpelthen ikke! Kvinden skal have 100% tillid til dig, før du skal prøve. Og går det ikke første gang, så slap af og prøv igen eller vent til en anden gang.
-
![]()
Mand, kend dit lem
Der er mange myter om pikken. En af dem er, at Gud har skabt manden med 2 hoveder, men ikke med blod nok til, at vi kan bruge begge to på én gang.
En anden er, at den skal være stiv og hård hele tiden, hvis vi dyrker sex. Kvinder kan blive helt skrækslagne, hvis den pludselig bliver lidt slappere, fordi de tror, de gør noget forkert – og det kan næsten sætte alting i stå i dobbeltsengen. Men nej, nej, piger – det er tid til, at I lærer, hvordan det fungerer med et af vores vigtigste redskaber. Pikken skal ikke være hård og stiv hele tiden, den kan sagtens blive lidt blødere eller endda helt slap. Derfor er sex stadig skønt, for den er lige så følsom, som når den er totalt oprejst og stiv.
-
![]()
Stress og vækst! Lad os skifte regnearkene ud med kreativitet
Vi får at vide, vi skal vækste, knibe ballerne sammen, være robuste og rette os ind på arbejdsmarkedet. Og vi knokler og knokler. Hamsterhjulet er rødglødende, og stress er blevet en livstidssygdom, som vi kender alt for godt. Men hvad med kreativiteten og at mærke livet?
