

Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie.
Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede.
Men sådan er det i al fald ikke mere.
Sammenbragte børn
Rammerne er de samme: Juletræ, mad syltet ind i fedt og fyldte kræmmerhuse.
Men de medvirkende har forandret sig siden sidste jul: Storesøster er blevet single (igen-igen), lillebror er skredet fra konen til fordel for en yngre pige, som han absolut skal have med juleaften (selvom de kun har været kærester i 2 måneder), storebror har hele den sammenbragte familie af papbørn med, tante er gået ned med stress og er sygemeldt og mor og papfar står midt i en skilsmisse, men smiler hysterisk!
Og det hele er jo egentlig herligt nok. Det er jo hjerternes fest!
Men kan vi acceptere at glansbilledet er gået op i røg?
Opløsning?
Julen er pludselig blevet en foranderlig ting. Hver jul er forskellig.
Næste jul er de fleste i familien rejst væk. Julen efter er alle singler og holder jul hver for sig. Næste jul igen bliver alle sammenbragte familier samlet …
Familien og juletraditionerne fra før 1950 er i opløsning.
Vi prøver at holde fast i idealerne, men det kan være lidt svært: Svigerfamilien kræver vegetarmad juleaften, nogle gider slet ikke dukke op, fordi de boycutter familien eller er taget på yogalejr og børn er der ingen af, fordi de holder jul hos deres andre forældre.
Hey, er det hele i opløsning?
Mangfoldighed
Nej. Det hele er fint nok. Det er bare lidt anderledes. Men kan vi leve med det?
Kan vi droppe glansbilledet af, hvordan en RIGTIG jul skal være?
Kan vi være til stede med dem, vi nu fejrer jul med og nyde tingenes tilstand, som de er, frem for at lide inden i, fordi ideal-drømmen om jul ikke svarer til virkeligheden?
Julen før 1950 bragte familien sammen (tror vi).
Julen anno 2019 er én stor omgang sammenbragte familier og sammensatte arrangementer. Og hva’ så?
Lad os for pokker få det bedste ud af julen! Det er hjerternes fest. Lad os droppe forestillingen om den perfekte jul, for den eksisterer ikke og har måske aldrig gjort det.
Lad os nyde mangfoldigheden. Foranderligheden. Og nyde at møde nye mennesker i familien.
Glædelig december.
SKAL VI SES I 2020? EARLYBIRD TIL DEN ENESTE ENE 2020 ER UDE NU
-
Pik fitness: Mandens ret til en slap pik! 98 procent af døgnet er pikken slap, og dens stivelse skal ikke diktere en mands værd eller den seksuelle energi. Manden skal have ret til en slap pik, uden at hverken kvinden eller manden drukner i en lavine af lavt selvværd og lukker af overfor hinanden, mener sexekspert Jakob Olrik.
-
Mandeklubben- Uddrag fra Natsværmer Familien på herregården inddrog efterhånden Luna mere og mere i det daglige liv, og samtidig fortsatte hun og Ulrik deres stævnemøder uden at blive opdaget. Flere gange sørgede Ulrik endda for, at hun blev inviteret med ved bordet, når der blev holdt vennemiddage i den store spisestue med de imponerende lysekroner.
-
Iris, min stalker: Lad os mødes #14 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
-
Længes du efter drømmemanden? Tilfredsstil dine behov i dag Alt bliver godt, når du møder drømmemanden. Ikke? Så bliver dine behov opfyldt. Han er rig, sund, rejser meget, forstående og morsom. Hov stop – kan du mon indfri nogle af dine længsler selv? Ja da. Start i dag.
-
Iris, min stalker: Opløsning #13 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
-
Succesfulde kvinde: Hvordan finder du et match? Vi har fået en ny udfordring i Danmark: Den stærke kvinde har fået svært ved at finde en mage. Hun har ellers styr på det hele; hun har karriere, god økonomi, fine eksamener bag sig, smuk bolig, hun er social og har gode venner, hun ser godt ud og har også arbejdet med sig selv.
-
Jeg hører et Jesusbarn græde Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.
-
Afklædt: “Du siger nej, men du mener ja!” Føljeton Dorte hun kommer tættere på og vil ikke give slip. Hun er overbevist om, at hun er kæreste med Jakob og udefra ligner det en lidenskabelig parringsdans.
-
Er jeg ikke andet end en flad mave? Måske er jeg ved at blive gammel og mavesur, jeg ved det ikke, men der er noget, der går mig på. Det er tomheden. Eller rettere dyrkelsen af tomheden. Ja, og her snakker jeg om tendensen; at værdisætte flad mave og pænt hår helt latterligt højt. Nu skal vi næsten udelukkende elskes for at være slanke, lækre og velklædte
-
Flygtningekrisen. Hvor er hjertet Danmark? Vi danskere opfører os som om det er os, der står svagt. Os der ikke har nok. Os der er ved at miste vores land. Hvad sker der for Danmark? Vi er mætte, vi spiser masser af mad, vi smider masser af mad ud, vi henter nyt mad nede i butikken. Flasker med bobler, flødedesserter og fredags-guf. Vi har penge i banken, dyre huse, fornuftig påklædning til dårlig vejr, og børn der går i gode folkeskoler.