Symptombehandling?
Jeg synes, det er fint med lidt luftventilering. Men er det ikke lidt hyklerisk?
Resten af året lever de fleste med en finpudset moral og bilder kæresten ind, at: ”Sidespring? Ej, det kunne jeg aldrig finde på, skat! Du er den eneste, jeg tænder på.”
Og så kommer julefesten, og så stikker det underbevidste alligevel sit lille frække fjæs frem.
Og så bliver aftenen brugt på at ventilere det undertrykte. Som om det kun er denne dag, der er behov for det. Som om det ikke er symptombehandling. Som om der ikke er noget, der er galt; noget vi ikke får nok af, eller som vi får for meget af eller længes efter.
Noget vi ikke tør face! Og stå ved!

Kommunikation
For mig at se er det selvbilledet resten af året, den er gal med. Hvorfor gå rundt og lyve om at alt er godt og fint og tegne et billede af os selv, som vi tror, omgivelserne bedst kan lide det. Hvorfor ikke stå ved vores egentlige lyster og behov?
Alt andet er da bedrag over for kæresten og over for os selv.
Det ville da være finere, hvis vi kunne snakke med hinanden om vores længsler. Hvis vi kunne være ærlige over for hinanden i parforholdene, fortælle hvad vi længes efter (hos hinanden eller andetsteds) og fortælle om vores behov.
Og hey; hvis vi er fór liderlige og fór lystige i forhold til andre personer uden for forholdet, så kunne det da være, vi skulle tage konsekvensen og blive frie. Singlelivet er ikke værst.

Ærlighed
Jeg bryder mig ikke om alle de løgne, vi byder hinanden og os selv. Der er ikke noget værre end løgn og bedrag i et parforhold. Løgnene holde vores kæreste ude, de ekskluderer hende/ham. Det er unfair. Det er klamt.
Vær dog ærlig. Drop løgnen, drop det fordækte, det skader i længden. Vær ærlig.
Ja, vær ærlig over for andre – og ikke mindst over for dig selv!
Kh. Jakob