Kun plads til robuste vindere
Jeg må smågrine, når jeg læser en af de mange stillingsannoncer, der efterlyser en robust medarbejder.
Hvorfor skal man være så robust, for at være på jeres arbejdsplads? Er det da en så forfærdelig og nedslidende arbejdsplads, at almindelig følsomme mennesker ikke vil kunne holde til at være der?
Eller er det fordi, I bare ikke ønsker ansatte med for tydelige svage sider, at I nævner ordet Robust? Sådan er det nu. Det er in at være robust, og yt at være svag. Vi skal være stærke, vindere med succes.
Vi er blevet sygeligt bange for at tabe spillet, falde udenfor og ende som forhutlede hjemløse, bistandsmodtagere, fattigrøve, flygtninge, psykisk syge. Alle dem INGEN kan lide! Alle dem der IKKE er plads til, og som burde tage sig sammen!
Proteinpulver fremfor lykkepiller
Mig, ensom? Ha-ha-ha
Det gælder om at være stærk. Og om ikke andet så at fremstå stærk.
Vi ligger gladelig billeder ud på Facebook af det proteinpulver, vi indtager nede i fitnesscenteret, men vi viser dæleme ikke de lykkepiller, vi sluger hver morgen.
Vi fremviser stolt diplomet fra vores sidste triatlon, men gemmer lægeerklæringen af vejen, der fortæller, at vi lider af dyb depression.
Vi fortæller alle, at vores datter har fået 12, men ikke at selvsamme datter ligger og stikker fingrene i halsen for at brække alt op, hvad hun spiser.
Vi viser billeder af vores glade børn, men fortæller ikke at vi har en krig kørende i Statsamtet med børnenes mor/far.
Vi fortæller anekdoter fra håndlæsere eller wellness-steder, men snakker ikke om den angst-selvhjælpsgruppe vi ses med på psykologcenteret. MIG, ensom? HA-ha-ha-ha! Det snakker vi ikke højt om.
Viser kun små-svagheder
Vi udvælger et par små-svagheder, vi kan joke lidt med; ih, jeg kan ikke finde ud af at lave mad, det brænder altid på, hihihi, jeg kører også tit for langt i tog, fordi jeg er så klodset …
Det er til at rumme. Dé svagheder kan vi snakke om, for de er ikke farlige. Det er de store følelser, der er rigtig ”farlige”.
Men hvorfor? Vi er jo skabt til at kunne rumme både smerte og lykke. Og det er, hvad vi alle oplever: Smerte og lykke.
Hvorfor skal det ene udbasuneres og det andet forties og gemmes af vejen? Hvorfor er det stadig tabu i familien at have angst, depression, OCD, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelse eller selvmordstanker?
Det er jo dét, vi lider af! I hver eneste familie florerer de sårbare følelser. Men det snakker vi ikke højt om! Og dét synes jeg, er uhyggeligt.
For hvorfor skal hende med angst ikke have et ekstra langt knus? Hvorfor skal ham med depression ikke have ekstra lyttetid? Hvorfor skal svagheden ignoreres og tabuiseres?
For pokker, det er jo det modsatte der skal til. Det er omsorg, ømhed, kærlighed der kan opløse alle de følelser, der (uden kærlighed) ryger ud af form og bliver til destruktion.
Teater – hvor vi spiller perfekte
Vi vil op, ikke ned. Selv parforholdet skal fremstå perfekt. Hvis en person får os til at fremstå kikset, eller får os til at føle u-tjekkede følelser, så hellere undvære kærlighed, kropslig kontakt og daglige kys.
Det skal være succesagtigt, ellers nej tak.
Også selvom kærligheden jo alle dage ført til flossede følelser; den chance har man sgu da altid været villig at tage.
Et knust hjertet kan heles igen. Men ellers tak, det trækker ned. Og vi vil op! Op, og være med i gruppen af vindere. Men det er jo absurd teater. Vi mennesker er jo bare bittesmå, og livet er stort. Vi kan dø når som helst, knække sammen, miste os selv, miste hinanden, miste hele lortet!
Intet er sikkert.
Heller ikke de ”robuste” sind. Vi har alle sammen svagheder. Så hvorfor må der ikke være plads til svaghed i vores lykkelige samfund?
Min søsters død blev fortiet efter en uge
Da min søster døde for 6 år siden, oplevede jeg, at mange støttede op om afskedsceremonien, de var der, trøstede, støttede, gav svagheden plads.
Men en uge efter var det som om, det hele var glemt. Ingen spurgte mere til min søster.
Det er et for følsomt emne, og de færreste ønsker at ribbe op i sorgen.
Men den fornægtelse og fortielse er med til at gøre os bange.
Vi kan være glemt om en uge. Vi ikke må sørge. Vi må kun være stærke. Men al den såkaldte styrke gør os jo så u-autentiske og stive, og vi i sidste ende er lige til at vælte omkuld.
Det er sgu hårdt at undertrykke følelser i længden. Følelserne bliver forkvaklede, og det skræmmer os, og så har vi endnu mere at skjule! Shit.
Plads til at være hele os
Jeg synes, vi har indrettet os forkert. Fordi vi ikke giver plads til det, vi alle tumler med. Svagheden skal løbes væk, købes væk, skrabes ud. Gemmes væk!
Det gør os angste. Vi er kronisk nervøse for at falde udenfor, at dumme os, at være hele mennesker. Det afskærer os fra at tage nye chancer, gøre skøre ting, og vise hvem vi er. De mennesker der beder om hjælp, bliver set på som besmittede dyr, der skal tage sig sammen og gøre noget ved tingene.
Men måske er det lige omvendt: Måske er det os, der skal tage os sammen, og være noget for dem?
I stedet for at se ned på dem. Og i stedet for drive heksejagt på alt det svage i os selv. Der er masser af gode oplevelser i kriser og i smertefulde følelser.
Det er her vi oplever ydmyghed, taknemmelighed, livets betydning, åbenhed, samhørighed.
Vi oplever en følsomhed overfor dét at være menneske. Og det er slet ikke så farligt.
Lad os nu bare rumme hele svineriet. Give plads til at være os. Græde og grine. Og være dem vi ér!
Ellers bliver vi da fuldstændig syge i bøtten!
- Jakobs Sofa: “Det værste er at blive forladt” Hvordan kommer man videre, når ens elskede gennem tyve år har forladt en? Kærestesorgen efter skilsmissen er det sværeste, ugens gæst nogensinde har oplevet, den har slået hende fuldstændig omkuld.
- Forelskelsens farligste fælder: Falder du også altid for den samme type? Vi gentager ofte de samme kærlighedskatastrofer, med nye partnere. En morgen vågner du op ved siden af en ny kæreste, som du i starten er dybt forelsket i, men som du nu opdager, ligner den gamle i uhyggelig grad. Her giver Jakob Olrik et bud på, hvad der skal til for at komme fri af de destruktive mønstre.
- Hvorfor er mænd utro? Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab. I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift. Knas i mandigheden For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand. Grund nummer et: Knas i mandigheden.
- Mandeklubben #3 – Uddrag fra Natsværmer Den kolde luft, der slog imod hende, føltes befriende. Hånd i hånd løb de gennem nedfaldende blade og grene om i haven, som han åbenbart kendte som sin egen bukselomme. Han førte hende hen i en mørk krog, stoppede op og strøg spindelvæv væk fra hendes ansigt. Forpustet af spænding og forventning tog han fat i hende og holdt hende hårdt op mod muren. Som om det var en ordre, og han ikke ville acceptere, at hun gjorde modstand. Murstenene var kolde mod hendes ryg, men hun lod sig ikke mærke med det. Hans hænder kørte op og ned ad hendes krop. I lyset fra månen kunne hun se, at hans blik var sløret af drifter. Med ét greb han endnu hårdere om hendes håndled, og hans brystkasse masede sig ind i hendes.
- Jeg er flyttet sammen med en sexrobot Lige om lidt kan vi få robotter til det hele, også til at elske med og give os bekræftelse, trøst og ømhed. Kan de ende med at gøre os mindre villige til at gide knytte os til andre og i sidste ende gøre os mere ensomme?
- Er han den rette? Grin over jeres paradoksale forventninger Er hun eller han den rette for dig? Det kan være svært at finde ud af, når du er bragende forelsket. Men I kan begynde at undersøge, hvad I egentlig ønsker af en partner. Hvis du skal være helt ærlig, hvad er det så, du drømmer om? Ofte er det virkelig sjovt at dykke ned i forventningernes paradokser.
- Skilsmisse? Tillykke – det bliver forår igen Det er ikke sjovt at skulle skilles, og det gør ondt at give slip på drømmen om tosomhed til, man bliver gamle sammen. Men vi har kun et liv, og kærligheden er som årstiderne, og det bliver forår igen. Det er vigtigt at huske, når man har kæmpet og må give slip på ‘burde’.
- Stillinger #2 Kalkunen En variant af missionærstillingen i kategorien ”mand øverst”. Her ligger kvinden på ryggen og bøjer benene tilbage. Hun kan enten holde sig fast i stillingen ved at tage hænderne ind i knæhaserne eller ved at holde om det ydre skinneben og blive endnu mere sammenbøjet. Fordelen ved denne stilling er, at manden kan komme meget dybere ind i hende, end hvis hun har benene nede.
- Onani øvelser: Eksperimenter og nyd dig selv! Eksperimenter med den sex, du har med sig selv. Her er nogle onani øvelser både til kvinder og til mænd. Det handler ikke om orgasmer, men om at forkæle sig selv.
- Mandeklubben #2 – Uddrag fra Natsværmer Nu blev det hedt. Under bordet konkurrerede Kasper og Ulrik om at gnubbe og gnide hende og stikke fingre ind, hvor de kunne komme til. Hun stirrede på tallerkenen med kød og rodfrugter og kunne mærke, at hun blev ildrød i kinderne og op ad halsen. I panik tog hun servietten op til munden for at skjule, hvor meget hun gispede. Uden at ville det begyndte hun også at rokke frem og tilbage for skiftevis at give plads til den ene og den anden. De var ferme begge to. Ulrik rykkede tættere på og lod, som om han fortalte hende om vinen. Ophidset pressede hun sine læber hårdt sammen, men kunne ikke holde de forpustede støn tilbage, da hans fingre tog hårdere fat. Alt i hende kogte.