Iris, min stalker: Skræmmende opringning fra ambassaden. Episode 3.

 

Der gik en uge eller mere, hvor jeg rent faktisk troede, jeg havde rystet Iris af mig. Jeg var lettet, men savnede hende også en lille bitte smule, hvis jeg skulle være ærlig. Der havde været noget frygtindgydende, men også meget flatterende over den måde, hun insisterede på at elske mig på.

Så en dag ringede hun, at hun var ved at arrangere vores rejse til Toronto.

”Til Toronto? Hvad skal vi der?”

”Jeg har fået job derovre, meget velbetalt, meget spændende, og du skal med. Forestil dig lige, hvor fantastisk, det bliver. Men det kræver nok lige nogle forberedelser af dig, for det drejer sig om et halvt år, måske mere.”

“Jeg er ved at søge nogle jobs til dig”

”Jeg skal ikke med dig til Toronto. Ikke under nogen omstændigheder. Hvad skulle jeg også lave der?”

”Jeg er ved at søge nogle job til dig,” sagde Iris ivrigt og lidt forpustet, som var hun selv overvældet af spændingen ved alt det nye. ”Men faktisk ved jeg jo ikke rigtig, hvad du kan. Er du til havearbejde eller mere til sprogundervisning?”

”Iris, jeg skal ikke med dig til Toronto,” gentog jeg vredt. ”Jeg har mit eget liv og mine egne projekter her i Danmark, som jeg ikke kan rejse fra.” Og så smækkede jeg røret på.

Tillykke med opholdstilladelsen

Et par dage senere fik jeg en henvendelse fra den canadiske ambassade. De var ved at behandle mine ansøgning om arbejds-, og opholdstilladelse, men manglede nogle informationer.

”Jeg har ikke ansøgt om arbejds- eller opholdstilladelse,” sagde jeg overrasket. ”Det må være en fejl. Det må være en med et navn, der ligner mit.”

”Overhovedet ikke, ” sagde den venlige sagsbehandler på engelsk. ”Jeg har dit pas lige her.”

”Umuligt,” sagde jeg. ”Jeg ved, det ligger i skuffen her ved siden af mig. ”

Mens jeg talte, åbnede jeg skuffen og ledte desperat. Det var væk. Iris måtte have stjålet det nogle uger før, da hun kom forbi for at forære mig, hvad hun kaldte en forsinket fødselsdagsgave, en stor, flot illustreret bog om tantrasex.

Det stjålne pas

Ophidset og vred bad jeg sagsbehandleren på ambassaden om straks at sende mit pas retur og indstille sagsbehandlingen.

Et par dage efter kom der en kuvert med en fint svungen håndskrift udenpå, som jeg genkendte om Iris’ Jeg åbnede den. Indeni lå en flybillet til Toronto.

”Er du ved at pakke?” skrev hun på en sms lidt efter. ”Jeg kommer og henter dig i en taxa i morgen tidlig klokken ni. Glæder mig helt ustyrligt. Mine egen elskede, nu skal vi på eventyr.”

Læs 1. afsnit af Iris, min stalker 

Læs 2. afsnit af Iris, min stalker

Læs 4. afsnit af Iris, min stalker