Hun havde gjort så mange vanvittige ting for at binde mig til sig og få mig til at elske hende, at jeg frygtede det værste.
Jeg opdagede først hendes nyeste tiltag, da en af mine bedste og ældste venner ringede en aften og sagde, at han havde modtaget en meget lang, mystisk mail, der handlede om mig.
Først havde han haft svært ved at finde hoved og hale i den, men efterhånden var det lykkedes ham at finde et mønster. Han ville mest af alt karakterisere det som en lang, udførlig og også lidt snørklet analyse af min personlighed med referencer til en forskellige ting, jeg havde gjort mig skyldig i. Her af var langt det værste, at jeg ikke var i stand til at elske. Tilsyneladende var mailen skrevet af en kvinde, som kaldte sig Iris, kunne det passe? Kendte jeg denne heks?
Det gjorde jeg, indrømmede jeg.
Min ven beklagede, men han kunne ikke andet end at betragte kvinden som sindssyg. Derfor havde han også straks slettet mailen. Ondskabsfuldheder af den skuffe skulle væk, ud af verden, og det kunne ikke gå hurtigt nok, var hans erfaring. Men bagefter havde han fortrudt, fordi han kom i tanke om, at jeg måske gerne ville have læst den først.
Lidt efter ringede min veninde Snehvide, at hun også havde modtaget mailen. Og hun havde ikke slettet den. Med rystende stemme læste hun den langsomt op for mig i telefonen, ord for ord, så jeg ikke skulle være alene, når jeg hørte, hvad der stod.
Hun indvilligede i også at videresende den til mig, så jeg kunne studere dens foruroligende indhold i ro og mag.
Iris skrev, at jeg var en stjernepsykopat, der bollede rundt med hvem som helst og hvad som helst og var syg i hovedet. Hun anså mig desuden for at være en forfærdelig og skadelig far, som var godt i gang med at ødelægge min stakkels datter, fordi jeg ikke evnede at vise nærvær og ikke ejede medfølelse.
Det hele var formuleret på en ekstremt grænseoverskridende måde, jeg ikke har lyst til at gå i detaljer med her.
Jeg vil dog sige så meget, at Iris gav indtryk af at kende nogle endog meget intime detaljer om mit privatliv, som jeg var sikker på, jeg aldrig havde fortalt hende om. Hun måtte have lavet et grundigt stykke research i min omgangskreds. Tanken om, hvordan hun havde ringet rundt til vores fælles venner og spurgt dem ud, fik det i særlig grad til at gyse i mig.
Jeg må indrømme, at jeg hele den aften og næste uge med var temmelig meget fra snøvsen og tæt på at bryde sammen. Fortvivlet overvejede jeg at ringe til politiet, men det frarådede min ven, Michael, mig.
Iris havde jo ikke truet mig på nogen måde. Et ubehageligt brev var næppe det store at bygge en sag op omkring.
”Men hvad skal jeg så gøre?” spurgte jeg ulykkeligt.
”Ingenting,” sagde han, ligesom Snehvide også havde gjort tidligere. ”Hvis du reagerer, fodrer du hendes illusion om, at hun betyder noget for dig.”
”Det værste er, at jeg er bange hele tiden nu.”
”Jeg ved det,” sagde han. ”Men tror du ikke, det har toppet nu?”
”Jeg ville ønske, jeg kunne tro det. Men nej. Jeg er ret sikker på, at hun har meget mere i ærmet.”
- Dortes nye kærlighed er en overraskelse! Føljeton Jakob får et postkort fra Madrid, og Dorte dukker op til hans fest senere med sin nye kæreste. Som Jakob kender lidt for godt.
- Tilgiv underskudstosserne Hader du også at have hardcore konflikt med en hård person, der ikke kan sige undskyld eller tage ansvar for sine gerninger, men bare optrapper konflikten? Personen stjæler din energi, dit fokus, og dit gode humør. Alt er lort, og du bliver endnu mere såret og vred.
- Dorte kom på uanmeldt og frækt besøg. Føljeton Jakob Olrik får uanmeldt frækt besøg af en meget insisterende og impulsiv kvinde. Først er han irriteret. Men der er noget over hende. Hun kan få ham til at grine og er god til at fortælle historier. Blandt andet.
- 6 kysseøvelser! Kys er naturens lykkepille Kys! Jakob Olrik mistede engang en barndomskæreste, fordi han kyssede så dårligt. Hun husker det 20 år senere. Han har øvet sig siden, og her får du seks gode tricks til at nærme jer hinanden. Pas på det er vanedannende!
- Dorte, den farlige drømmer: Afsnit 1 Der er en ufattelig stor kærlighedslængsel derude, har jeg erfaret igen og igen på mine foredragsturneer. Indimellem undrer det mig, at det kan være så svært at gribe fat i kærligheden til hinanden. Men måske er en af grundene, at mange farer vild i deres længsler. Det gjorde Dorte, som jeg vil fortælle om her.
- Er du for meget? ”Ej, er han ikke bare for meget?”, ”Burde hun ikke skrue lidt ned for charmen?” Man hører det tit, at folk burde fylde mindre. Men altså, måske er der noget galt med prioriteringen?
- Dramatiserer du mere end hvad godt er? Pas på du ikke mister dig selv Dramaet giver hjertebanken, tænderne skærer sig mod hinanden, tankerne er ikke til at stoppe, hovedet analyserer og udtænker langtude teorier. Det larmer. Ustyrlige, højtråbende tanker, gerne flere ad gangen, som et barn der råber og skriger og klasker hænderne mod gulvet i supermarkedet. Du kan pludselig ikke huske, hvad du holder af, og hvorfor det overhovedet er rart at være dig.
- Scor hende #2 Indgangsreplikker: Jeg tror ikke på, at der findes standardreplikker, der kan bruges til at indlede en samtale med. Overhovedet. Det er vidt forskelligt fra situation til situation og fra kvinde til kvinde, hvordan man starter en dialog.
- Iris, min stalker: Opløsning #13 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- 5 ting I kan starte med at gøre, når lysten kniber i parforholdet Da I mødte hinanden, var I helt vilde efter at lære hinanden bedre at kende. I snakkede hele natten og udforskede hinandens kroppe. Nu føler I, at I ved, hvad den anden vil sige, før han overhovedet åbner munden … eller bukserne.