”Hvor er dine kufferter,” spurgte hun forundret og steg ud for at kysse mig på kinden. Hun var klædt i et sort jakkesæt, der klædte hende. På sædet inde i bilen lå en elegant, sort mappe og en stor rød håndtaske.
”Jeg har ikke pakket,” svarede jeg.
”Det var da dumt, ” smilede hun imødekommende og blinkede fortroligt til mig. ”Men vi finder bare noget tøj til dig i lufthavnen. Det skal nok gå.”
”Iris, jeg skal ikke med til Toronto,” sagde jeg for tredje gang og forsøgte at holde hende på afstand, så jeg kunne se, om ordene sank ind bag hendes ualmindeligt tykke hjerneskal.
”Er det rigtigt? Hvor er du tarvelig. Vil du virkelig ikke med?” Hendes øjne fyldtes med tårer, og hun tog hånden forskrækket op til munden. ”Så går der jo flere måneder, før du ser mig igen.”
”Det klarer jeg nok.”
Lettelsen ved farvel
Hun klyngede sig til mig, græd og kyssede mig lidenskabeligt.
Taxachaufføren stirrede utålmodigt ud på os og trommede med fingrene på rattet
”Jeg tror, vores forhold bliver stærkere af det her, ” mumlede Iris med grødet stemme ind mod min skulder. ”Det er en test. Det er sådan, jeg ser på det. En test på, hvor meget vi elsker hinanden. Og vi kommer til at bestå den med bravour.”
Og så satte hun sig endelig ind i taxaen og kørte, og jeg åndede lettet op.
Denne gang var der intet i mig, der savnede hende.
“Din forlovede”
I starten sendte hun mig et par e-mails om dagen, men jeg svarede ikke på dem, og langsomt tørrede kontakten til hende ud. Troede jeg. Jeg var utrolig lettet.
Indtil jeg modtog et par tykke breve med brochurer over lejligheder i Toronto. Store lejligheder og små lejligheder. Gammeldags og moderne lejligheder. Der fulgte ingen besked med brevene. Det føltes, som om jeg holdt om noget glohedt. Jeg smed brochurene i papirkurven og håbede det bedste.
Dagen efter ringede min bank.
”Det var det lån, vi skulle tale om. Din forlovede siger, at du skal bruge det til at investere i fast ejendom i Toronto. Jeg vil bare sige, at det nok tager os nogle dage, før vi er klar med et tilbud. Vi må lige spørge nogle eksperter til råds om boligmarkedet derovre først.”
Min tålmodighed var brugt op.
Kvalmen stod op i halsen på mig, og jeg rystede over det hele.
Spild ikke din kærlighed
Da jeg havde fået forklaret bankmanden den rette sammenhæng, ringede jeg til Iris og skreg ind i telefonen, at jeg ikke var hendes kæreste, og jeg ikke under nogen omstændigheder havde tænkt mig at komme til Toronto.
”Det er frygteligt,” hulkede hun. ”Du er så ond, så ond, jeg fatter det ikke. Min egen skat, min elskede. Jeg savner dig jo. Det er slet ikke sjovt at være her, når du er så langt væk.”
”Det bliver ikke sjovere af, at du kommer hjem. Jeg vil ikke se dig, fatter du det ikke?”
”Lidt sjovere bliver det,” sagde hun med en ydmyg stemme. ”I mindste vil jeg så vide, at du er i nærheden.”
”Åh, hold nu op, Iris. Hvorfor går du ikke ud i nattelivet derovre og finder dig en mand, som vil have dig? En, der vil elske at få al den kærlighed, du spilder på mig.”
”Hvem ved, måske er det netop det, jeg vil gøre.”
”Der er oprigtig talt ikke noget, der ville glæde mig mere.”
Jeg afbrød træt samtalen.
- I vores parforhold bruger vi sexlivet som vidnesbyrd på kærligheden I parforholdet lover vi hinanden troskab. Et sidespring dræber kærlighed. Død. Bum … men hvad er alternativet?
- Forelsket Jens: “Hun fylder alt! Det giver mig kvælningsfornemmelser” Jens er forelsket. Det eneste problem er, at hun fylder alt i hans tanker. Og han får kvælningsfornemmelser. Nå ja, og så er der det med forventningerne. Hun vil gerne have tre børn, han vil helst ingen have. En føljeton.
- Mindre hor og meget mere cool musik Er din forelskelse i Berlin blevet lidt træt? Så snup en flirt med Hamborg. Byen er langt fra så farlig at færdes i, som den plejede at være. Og så summer den af musik og gode oplevelser til overkommelige priser. Tidligere var St. Pauli-kvarteret i Europas næststørste havneby Hamborg kendt for sit rå prostitutionsmiljø. Især omkring den berømte ludergade Reeperbahn vrimlede det med sømænd, der kom for at besøge prostituerede, som højlydt faldbød sig selv. Sådan er det ikke mere. I dag er det lyden af musik fra de mange cool klubber, der møder en, når man går rundt.
- Er din mand mors lille dreng? Mors dreng! Er din mand mors lille dreng? Dette er en typisk kærlighedsneurose, en del mænd lider af. Bliver han sur og manipulerende når han ikke får sin vilje?
- Test dig selv: Hvordan har du det med din krop? Hvad er din første tanke, hvis dine venner, familie eller partner spørger, om I ikke skal tage på stranden? Griber du ud efter din selfiestang eller badelagenet?
- Iris, min stalker: “Du er i avisen!” #9 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Lad os give hinanden en masse gaver! En gave kan være at tilgive en person som har såret dig (og give personen hånd på at I kan komme videre), at besøge et familiemedlem (som har givet dig dårlig samvittighed længe), at hjælpe en nabo (også selvom hun er sur nogle gange), at melde sig som frivillig og gøre en forskel i andres liv.
- Vi lever som stivnede legofigurer Jeg har altid været ham, man rynkede øjenbrynene spørgende af: ”Jakob, har du ikke snart løbet hornene af dig? Kan du slet ikke finde en ordentlig kæreste, så du kan få dig nogle flere børn?” Og nej, jeg har ikke helt kunnet leve op til det, der er idealet herhjemme.
- Iris, min stalker: “Jeg finder mig aldrig i at blive vraget”. #2 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Dramatiserer du mere end hvad godt er? Pas på du ikke mister dig selv Dramaet giver hjertebanken, tænderne skærer sig mod hinanden, tankerne er ikke til at stoppe, hovedet analyserer og udtænker langtude teorier. Det larmer. Ustyrlige, højtråbende tanker, gerne flere ad gangen, som et barn der råber og skriger og klasker hænderne mod gulvet i supermarkedet. Du kan pludselig ikke huske, hvad du holder af, og hvorfor det overhovedet er rart at være dig.