Der havde ellers været fred på Iris-fronten i nogle dage.

Jeg gned mig i øjnene og var ved at kvæles i den skefuld skyr, jeg var ved at føre ind i munden.

Min profil? Hvad mente hun?

Jeg fandt min computer frem og ledte hektisk på Facebook og LinkedIn.

Ingen nye profiler i mit navn.

”Har du nu endelig fundet kærligheden? Mig vil du jo ikke have, men måske kan et svin eller en høne tilfredsstille dig,” skrev Iris lidt senere på dagen.

Hvad helvede mente hun? Mit hjerte hoppede et par slag over.

Datingprofiler i mit navn!

På det her tidspunkt havde hendes chikane stået på i månedsvis, og angsten lå altid og lurede lige under overfladen, parat til at eksplodere ud over mit liv. Indædt bandede jeg så højt, at folk omkring mig på kontoret forskrækket vendte sig om.

Jeg lænede mig ind over computeren og ledte igen endnu mere intenst. Kærlighed og parforhold, hvad kunne hun mene? Bingo. Åh, nej, for helvede, altså. Iris havde oprettet profiler i mit navn på alle de store datingsider.

”Er du ikke superglad for at have en kæreste som mig? Jeg under dig alt, Jakob, alt! Vil du sprede din kærlighed, så gør det!”

Ophidset af dyr …

Med bange anelser gik jeg i gang med at studere profilerne nærmere.

Shit, shit, shit. Kvalmen steg op i mig, og jeg måtte holde mig for munden for at kunne læse videre.

”Mit navn er Jakob Olrik. Som du kan læse, er jeg en kærligheds- og sexhungrende mand, ” stod der. ”Men det, du også skal vide, er, at jeg har helt særlige, dyriske lyster. Faktisk bliver jeg især ophidset af at bolle med grise, køer, får og høns. Øf, øf, muh, muh er lidenskabelige udtryk i mine ører.”

I dag virker det latterligt at tænke tilbage på, men jeg kan garantere, at jeg ikke lo, mens jeg kiggede på disse profiler. Især ikke da jeg læste videre. Længere nede var nemlig tilføjet: ”… Endnu mere hot og sexet kan vores forhold blive, hvis du har en mindre datter, som også vil lege med os.”

Det var det værste. Hold kæft, det var utilgiveligt.

Mit ubekymrede fjæs

Alle de profiler, Iris havde oprettet, var selvfølgelig klistret til med et nærbillede af mig, hvor jeg smilede stort og ubekymret.

Det tog mig resten af dagen at få fjernet skidtet og tjekke alle de sider, jeg kunne komme i tanke om, for at se om der var mere.

Overvejer at gå til politiet

”Nu kan jeg ikke holde til mere, ” nærmest græd jeg om aftenen i telefonen til Michael. ”Nu melder jeg hende altså til politiet.”

”Gør det, hvis det kan hjælpe dig.”

”Men du tror stadig ikke, at det nytter?”

”Jeg ved det ikke. Hvis jeg skal være ærligt, synes jeg stadig ikke, der er meget at bygge en sag op omkring. Rent fysisk holder hun sig jo på afstand af dig, ikke? Og hvordan vil du bevise, at det er hende, der har lavet profilerne?”

”Jeg ved det ikke,” sagde jeg mat. Alt, hvad jeg vidste, var, at jeg kunne se frem til endnu en søvnløs nat.