![HVOR FINDER DU KVINDEN? #4](https://jakobolrik.dk/admin/uploads/blog/posts/N2WZ7gGXyhwh2Tr73uuo.jpg)
![Jakob Olrik](assets/img/layout/profile.jpg)
Diskoteket/natklubben
Det er her, vi almindelige mennesker kommer, når vi går i byen. Her har vi taget pænt tøj på og måske skal vi også danse lidt, men vi møder ikke de supersmarte og rige fra Jetsetstedet eller de meget kloge og kreative fra Instedet.
Det er også det sted, der er flest af rundt om i landet inklusive København og de øvrige større byer.
Her kan alle slappe af, og du behøver at ikke foregive, at du er noget andet, end du er. Her er som regel pakket med mennesker, og musikken er lige så høj som på Jetsetstedet. Der bliver også tit talt meget på Diskoteket, men det foregår alt sammen råbende.
Kvinderne kan være alt fra sygeplejersker til overlæger, men ingen behøver at gøre sig til mere, end de er. Her er udseendet, din attitude og dit kropssprog det, du skal score på.
Der er ikke en decideret dresscode, men alle har klædt sig på til en bytur, så det forventes, at du også har. Du kommer ikke lige fra arbejde på Diskoteket, ligesom du heller ikke dropper ind i dit gallatøj, efter at du har været til forårsbal hos dronningen.
Baren er her tætpakket med mennesker, men det er vigtigt, at du får mast dig derop med det samme.
Her kan det også være svært at få kontakt med bartenderen. Ikke fordi du ikke er kendt nok på stedet, men fordi han/hun har enormt travlt. Så når det bliver din tur, så bestil med det samme 3-4 drinks. Plus det, du selv skal have.
De 3-4 drinks er nemlig ikke til dig selv. Dem får du på en lille bakke, og så stiller du dig hen, hvor du kan se, der er mest trafik på stedet. Her antaster du de kvinder, der fanger din interesse, og siger: ”Du skal da lige have en lille drink.” Eller: ”Må jeg ikke byde dig en drink?” På den måde får du næsten sikkert kontakt med et par kvinder.
Som på de andre steder kommer kvinderne også her i flok. Mindst to sammen ad gangen, så giv endelig dem begge en drink.
Uanset om du bliver i baren eller har stillet dig strategisk med dine drinks, så vil det hurtigt vise sig at være en stor fordel for dig, at stedet er så pakket og musikken meget høj. Noget så enkelt som at få navnet på den kvinde, du vil forføre, kræver, at du helt fysisk må trække hendes mund helt hen til dit øre og derved allerede som udgangspunkt har lavet den første omfavnelse!
Din personlige hygiejne er herinde ekstremt vigtig. Lugter du af sved eller har dårlig ånde – så er hun skredet, før du når at fortælle hende, hvad du hedder.
Så vær frisk i øjet OG lugt godt ud af munden!
Her har ingen noget overblik over, hvad der sker. Så hvis du har scoret og måske endda kysset en kvinde, der ikke var noget alligevel, kan du sagtens gå videre til den næste.
Og herinde må manden også godt danse! Det er i praksis fuldstændig ligegyldigt, om du kan eller ej, for dansegulvet vil også være så pakket, at hun kun kan se dit hoved. Og du får hende trukket væk fra venner og veninder (pikdetektorerne) ved at tage hende med ud på dansegulvet. Så har I to noget sammen.
Diskoteket er det sikre sted for scoring. Kvinderne er glade, ofte lidt fulde, og du kan gå fra den ene til den anden, til du finder hende, du vil have med hjem.
3 hurtige:
-Glimt i øjet. Frisk ånde.
-Køb ekstra drinks på forhånd.
-Spørg efter hendes navn og læn dig tæt ind til hende, så du kan høre, hvad hun siger – og få den første omfavnelse allerede der!
JARGON
Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at jeg har bemærket en sjov lille forskel på de 4 forskellige typer scoresteder:
På værtshuset boller man. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men tror, det handler om, at værtshuskulturen i den her folkelige (og ikke helt lokale) form opstod i 60’erne, hvor alle de røde ungdomsoprørere skulle sidde og have håndbajere med de ”rigtige” arbejdere. Og dengang i den kollektive hippieverden, der bollede man!
På Jetsetstedet knepper man. Det tror jeg handler om, at rigtig smarte mænd knepper så mange kvinder, som de kan – for det er sejt i det her miljø.
På Instedet knalder man. Her må jeg tilstå, at det måske kun er i København, og at det, at man ”knalder”, måske er noget dialekt/jargon, som københavnere bruger.
På Diskoteket går man i seng med hinanden. Det handler måske om, at her kommer der rigtig mange ”pæne” piger, så man vil helst ikke forskrække dem eller skræmme dem væk ved at være for direkte i sproget.
Men der er altså noget om det. Og det fortæller også en smule om omgangstonen de forskellige steder.
-
Mand: Sådan bliver du en bedre forfører Det er svært det med at forføre. Og der er ingen sikker opskrift, men her er 10 punkter til dig som mand, der kan gøre dig bedre til at forføre en kvinde. Ps. Det skal være sjovt at flirte!
-
Nytårstalen 2014 Det er tid til at springe ind i et nyt år. Lad os lige dvæle lidt ved det gamle; 2014. 2014 var dyrkelsens år. Vi dyrkede vores hjem til perfektion (så det dæleme ku’ have været med i et eller andet boligprogram). Vi dyrkede vores børn; gav dem hot tøj, puttede dem i den rigtige skole og sørgede for, at de fik den perfekte omgangsform.
-
6 cubanske tips til at omfavne din erotiske side Mange kvinder spørger mig: ”Kan jeg blive et erotisk menneske?” De spørger, fordi de betvivler, om de er sensuelle, måske fordi de ikke lige er i kontakt med den side. Og her må jeg sige; jamen, du behøver ikke blive det, for du ér det allerede.
-
Dramatiserer du mere end hvad godt er? Pas på du ikke mister dig selv Dramaet giver hjertebanken, tænderne skærer sig mod hinanden, tankerne er ikke til at stoppe, hovedet analyserer og udtænker langtude teorier. Det larmer. Ustyrlige, højtråbende tanker, gerne flere ad gangen, som et barn der råber og skriger og klasker hænderne mod gulvet i supermarkedet. Du kan pludselig ikke huske, hvad du holder af, og hvorfor det overhovedet er rart at være dig.
-
Er din mand blevet til en strandet hvalros? Sådan får du liv i ham Er I gift, og har I været det i et stykke tid, er jeg sikker på at I kender historien, for den hviskes hele tiden hen over cafébordene veninder imellem.
-
Iris, min stalker: Forlovelsen #6 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
-
Alle veje fører til kærlighed Aldrig før har der været så mange singler, alligevel bliver det stadig set på som sært og underligt ikke at have en fast kæreste. Hvorfor egentlig? Min egen singletilværelse er mindst lige så rig på kærlighed, som mine faste parforhold har været.
-
Julen – glansbilledet er væk! Engang var julen en fastgroet tradition i familiens skød, et form for glansbillede med duft af gran, englesang og glimmerdrys, der dalede ned på den lykkelige familie. Jeg ved ikke, om det nogensinde har været sådan, jeg ved ikke, om nogen mennesker overhovedet har oplevet, at julen var som et glansbillede. Men sådan er det i al fald ikke mere.
-
Et tankeeksperiment: Den sidste nat med din partner! I elsker hinanden, men det kniber med lysten. Hvordan finder man ind til den igen? Jakob Olrik guider til et tankeeksperiment. Vælg en vilkårlig aften. Prøv at mærke efter, hvad du ville savne, hvis det var jeres sidste aften.
-
“Det har du gjort fantastisk, skat!” Føljeton Dorte er i Jakobs sommerhus. Hun har taget børnene med, og hun lever i sin egen verden. Hvorfor smider Jakob ikke dem ud? Det er som om, at grænserne skrider.