Vi er mætte, vi spiser masser af mad, vi smider masser af mad ud, vi henter nyt mad nede i butikken. Flasker med bobler, flødedesserter og fredags-guf. Vi har penge i banken, dyre huse, fornuftig påklædning til dårlig vejr, og børn der går i gode folkeskoler. Vi har det bedre end nogle andre i verden, det viser statistikkerne igen og igen.
Vi er smørhullet med højskolerne. Vi er lego-landet med de lykkelige lego-mennesker, der cykler rundt på cykelstier og er kernesunde som dansk flødesovs. Jamen, hvordan kan det så være, at vi opfører os så småligt og nærrigt, så snart det handler om at hjælpe mennesker på flugt, folk i nød? Jeg fatter det ikke. Jeg skammer mig.
Vores naboer i Syrien
Vores naboer i Syrien, (jo, Syrien er også vores naboland, det ligger bare lidt længere nede ad vejen), vores naboer i Syrien bliver i øjeblikket tæppebombet af 60 lande! Vi VED alle sammen godt, at børn dør, civil befolkningen dør, skoler og hospitaler bliver smadret til grus, blodet flyder, vi ved det godt!
Faktisk er det så forfærdeligt, at vi slet ikke kan forholde os til det. Det er ikke til at forstå, hvad det hele handler om. Og det er heller ikke dét, vi herhjemme bruger tid på. Næh, det vi forholder os til, er flygtningene. Og det ville jo være næstekærligt og høfligt, hvis det handlede om at redde senge op, sætte varm suppe over og pynte op i det store danske gæsteværelse.
Men nej. Det handler om at få dem smidt ud! Det handler om at få dem til at forsvinde fra vores åsyn!
De skal bare væk!
Og dér står de ved vores hoveddør, vores naboer, med grædende unger på armen, som har oplevet mareridt i virkelig form. Mennesker med sorg og smerte i sjælen, som er flygtet fra død og ødelæggelse. Men altså, kære naboer. I må altså fise tilbage til jeres sønderbombede landsby, for vi har ikke råd til at byde jer ind. Desværre.
Vi har i forvejen næsten ikke nok til os selv. Og vores kultur bliver hurtigt ødelagt af sådan nogle som jer, med jeres brune øjne og jeres djævelske religion. Så farvel og held og lykke! …. Døren lukkes.
For vi har vores egne problemer at tumle med. Vi er nemlig ved at miste vores kultur! Vores hvide danske kultur, hvor vi spiser frikadeller, fejrer Jesus’ fødselsdag og har blå blå øjne.
OK at tale om racerenhed?
Egentlig er det ikke så meget dét, at de koster os penge, naboerne på flugt. Men de må altså lære at klare sig selv. Det har vi andre gjort. Det er ikke pengene, det er princippet!
Og vi har altså vores egne DANSKE værdier at værne om, og de bliver hurtigt forplumret af frastødende kulturer og underlige spisevaner. Hallo Danmark!
Jo sgu, det er pludselig blevet okay, at sige sådan noget. At snakke om, at vi har brug for den rene danskhed. Helt ærligt, hvad er det lige vi skal bruge den til? Og hvad er danskheden i øjeblikket? Jeg synes den er kold, afstumpet, småracistisk, nedladende og i total menneskeligt underskud.
Hvor er nabo-hyggen?
Vi er de lykkelige kernesunde, der ikke har overskud til at være gæstfrie. Vi håner offentligt andre mennesker fra andre kulturer. Migranter drukner for øjnene af os, børne-lig skylles op på Europas strande.
Og vi ser på mennesker i nød, som zombier der vil invadere os, i stedet for at se på dem, som naboer der har brug for mad, beskyttelse og en god seng at sove i.
Hvad er der blevet af de værdier, vi alle har været så stolte af? Hvad blev der er Jesus ord om, at du skal behandle andre, som du selv vil behandles? Hvad blev der af højskoleånden, hvor alle er lige? Hvad blev der af svalesang, lejrbål og nabo-hygge over hækken?
Troen på venlighed og varme
Hvorfor påtager vi os rollen som dem, det er synd for. Som dem der skal være på vagt. Som dem der er ved at få vores land ødelagt. Hallo, vi sidder propmætte på flæsket og er selv i gang med at smadre vores land indefra, med klam arrogance og smålig tankegang.
Vi lærer vores børn, at de skal trøste dem der falder og slår sig. Vi lærer dem at vi alle er lige værd, men nogle har det bare sværere end andre, og de skal støttes og hjælpes. Jamen Danmark, skal vi ikke bare holde fast i det?
Lad os glæde os over, at vi kan trøste og vise blødende mennesker ømhed. Lad os bevare hjerteligheden, varmen, troen på venlighed. Vi kan godt gabe over mere end vores egen lille kernefamilie. Vi skal have hele den sammenbragte familie til at fungere!
- Test dig selv: Hvordan har du det med din krop? Hvad er din første tanke, hvis dine venner, familie eller partner spørger, om I ikke skal tage på stranden? Griber du ud efter din selfiestang eller badelagenet?
- Skal piller styre vores sexliv Der er godt nok ved at ske et skred i vores syn på sex. Der bliver solgt eksplosivt mange præstationsfremmende midler til unge mænd under 40 år, vi snakker millioner af viagra-lignende piller. Og de bliver udskrevet på recepter fra læger. Og selvfølgelig også bare købt illegalt på nettet.
- Ægteskab! Drømmen om det perfekte glansbillede Nu ruller endnu en session af DR1’s ”Gift ved første blik” over skærmen. Programmet, der forsøger at bringe folk sammen i lykkelige ægteskaber. Uden de helt store resultater. Drømmen om ægteskab holdes i hævd, for det er jo trods alt vores alle sammens drøm at blive gift, er det ikke?
- Sex på efterløn ”Der bor en ung kvinde i mig, der ikke vil dø”, skrev Tove Ditlevsen, og den tanke kender rigtigt mange mennesker, der har rundet de 60 år. Du ser i spejlet og nedad din krop. Du bliver helt træt ved tanken om, at skulle ud og opsøge en ny partner. For hvor går man hen? Du har ikke længere kontakt til arbejdsmarkedet og får ikke informationer fra kollegaerne om, hvad der sker i nærområdet.
- Økonomi og kærlighed Økonomi er årsag til et utal af konflikter i forhold. Respekt for hinandens værdier handler ikke mindst om at blive enige om, hvad vi vil bruge penge på.
- Kend dig selv Endnu engang har modebranchen chokeret og skabt røre. Jo tak, hvem har ikke set billedet af den underernærede unge model, de bragte i magasinet Cover fornyligt? Forståeligt nok satte billedet gryderne i kog, folk hidsede sig op på de sociale medier og mente at kz-looket ikke er til gavn for alle de unge piger, der lader sig påvirke af moden. Og jeg giver dem ret. Det er sørme da ikke særligt flatterende, smukt eller elegant at fremstille en ung model på den måde i tøjreklamerne.
- Er han den rette? Grin over jeres paradoksale forventninger Er hun eller han den rette for dig? Det kan være svært at finde ud af, når du er bragende forelsket. Men I kan begynde at undersøge, hvad I egentlig ønsker af en partner. Hvis du skal være helt ærlig, hvad er det så, du drømmer om? Ofte er det virkelig sjovt at dykke ned i forventningernes paradokser.
- Jakobs Sofa: “Jeg vil have hed sex og en varig kæreste” Det er ikke altid så let at finde en kæreste. En som man har det sjovt i sengen med, og som man elsker inderligt. Efter flere år på datingsitet Scor.dk og en masse dates, er det stadig ikke blevet til en varig kæreste. God sex, men ikke et decideret forhold. Jakob Olrik guider hende til at lede nye steder.
- Hvorfor utro? Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab. I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift. For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand. Grund nummer et: Knas i mandigheden.
- Uventede gæster i sommerhuset! Føljeton Jakob er i sommerhuset med sin datter. Det regner voldsomt, og pludselig får han øje på en bil, der stopper foran huset. Han tror ikke sine egne øjne, da Dorte stiger ud – med nogle børn!