Ægteskab! Drømmen om det perfekte glansbillede

Lige nu ruller endnu en sæson af DR1’s ”Gift ved første blik” over skærmen. Programmet, der forsøger at bringe folk sammen i  ægteskaber. 

For det er da billedet på den store lykke. At man siger ja til hinanden og bliver sammen hele livet. Ægteskabet!

Men er det i virkeligheden en institution, vi skal passe på med ikke at se som målet. 

Drømmen om ægteskab holdes i hævd, for det er jo trods alt vores alle sammens drøm at blive gift, er det ikke? Brudekjole, smukke taler, kærlighed til døden os skiller og fejringen af at have fundet hinanden …

Den romantiserede parforholdslykke

Måske er den absolut største modstander, vores kærlighedsliv står overfor, er dyrkelsen af den romantiserede parforholdslykke. Det perfekte ægteskab. Den rosenrøde monogame kernefamilie. Den kernesunde smile-familie.

Pas på, det er ren opium til folket! Vi bliver ulykkelige af den evindelige historie om kærligheden, os to og evigheden. Og alle historier handler om det. Men glansbillederne smadrer din lykke!

Det er desværre de færreste, der oplever noget, der bare ligner det. Men det er det, vi tror, de andre har. Det er de historier, vi hører og ser på Insta. 

Test dig selv: Hvilken parforholdtype er/var du i

Kernefamiliens løgn om idyl

Ideen om kernefamilien, som det monogame hyggested, fuld af sunde glæder og meningsfuld opbyggelighed, er ofte ikke hel sand.

Når sandheden skal frem, er familien fuld af problemer, konflikter, krænkelser, smålighed, dårlig mad og stress. Kedsomheden ligger som et tungt slumretæppe over rigtig mange dobbeltsenge. Der skal arbejdes for lykken og et varigt parforhold.

Alligevel oplever de fleste singler at få spørgsmålet: ”Nåeh, er det ikke snart på tide at falde lidt til ro og finde lykken med en kæreste?”

Som om det er at nå i mål at komme ind og sidde i et ægteskab. Som om det er en undtagelsestilstand ikke at have en kæreste. Som om ægte ro og lykke ikke findes uden for parforholdet?!

Det er igen de glansbilleder og forestillinger om harmoni og lykke, der spøger. Vi vil jo helst føle os normale; pyha, vi har gudskelov fået børn, pyha, vi har gudskelov en partner, pyha, vi har trods alt en eller anden form for kernefamilie … og måske bliver vi lykkelige en dag.

Skilsmisse? Tillykke det bliver forår igen

Drømme der holder os i fængsel

Jeg er træt af alt den dyrkelse af ægteskab og parforhold. Når sandheden skal frem, så mødes vi, forelsker os, laver ting og sager sammen, og mange vokser fra hinanden.

Nogle gør det i hurtigere tempo end andre, men det er kærlighedens cyklus, der trommer i os alle. Sådan er det. Og hey, det er da for tosset at leve i tvangsromantiske forestillinger om, at vi skal blive gamle sammen, og at det skader børnene, at vi finder nye partnere.

Vi ville da blive meget gladere, hvis vi forholdt os til realiteterne. Drømmebilleder er smukke forestillinger, længsler og håb, men det er ikke virkelighed. De fastholder os i fængsler og bure. De fordrejer vores egentlige drømme og vores egne frie længsler efter at gøre dét, vi vil!

Det er ikke forkert at være i et ægteskab resten af livet, men det er heller ikke forkert ikke at indgå i et eller at have en varig partner.

Væk med de traditionelle glansbilleder

Vi danskere er altså ikke Lego-figurer i prinsessefilm. Vi er ikke små vatterede havenisser i Disneys juleshow. Vi er mennesker, der kæmper, græder, elsker og lever!

Vi er individer, selvstændige individer med hård hud på knæerne og ild i røven! Alle de traditionelle parforholdsglansbilleder, der hører det forrige århundrede til, er passé.

Vi har brug for ledetråde, der kan inspirere os til at klare de kærlighedsudfordringer, vi står med i dag. Vi har brug for at snakke om tingene, som de er, uden at føle os forkerte.

Vi trænger til at befri os fra gamle teaterforestillinger om familieharmoni, så vi kan mødes, som de kærlighedsfulde mennesker vi er, forelske os, skilles, blive venner, være singler og møde nye kærligheder igen og igen gennem livet.

Tror på kærligheden – i mange former

Selvfølgelig tror jeg på kærligheden, og at der findes lykkelige ægteskaber, og folk, der er sammen hele livet. 

Men det kræver arbejde, og jeg tror ikke på glansbilleder. De gør mig vrede, for jeg ved, hvordan det skaber mindreværd.

Og jeg tror ikke på, at en kærlighedsform er bedre end en anden. Og jeg tror på, at dem, der ikke gifter sig (eller når til guldbrylluppet) oplever en mindst lige så stor kærlighed. 

Til dig der har hjertesorg