Den store forelskelse, Afsnit 12

 – Nanna er den dejligste. Hun er lille og spinkel, alt det, jeg troede, jeg ikke tændte på, men jeg tænder helt sindssygt på hende. Vi har tilbragt de sidste to døgn i sengen.

Jens er så forelsket, som han kan blive, selv om han aldrig selv ville bruge det ord om den følelse, der stråler ud af ham.

Han sidder i mit køkken og har åbenlyst ikke fået ret meget søvn de sidste døgn. Håret stritter mere end nogensinde, kinderne hænger, og han har poser under øjnene.

Men det opvejes af hans løsslupne glæde. Han kan ikke snakke om andet end den vidunderlige kvinde, der er dalet ind i hans favn.

Selvkørende kvinde

Fjerde date var åbenbart for alvor lykkens date.

– Nanna er også enormt selvkørende. Hun har selv sat sin lejlighed i stand, malet og sat hylder op og skiftet en dør. Det er fantastisk. Og hun har endnu ikke bedt mig fikse noget som helst, heller ikke på hendes computer.

– Så hun er klog nok til dig? siger jeg, men ironien preller af.

– Rimeligt. I forhold til, at hun er pædagog, vil jeg endda sige, at hun er super godt begavet.

Forelsket med fremtidsdrømme

– Husk nu ikke at fornærme hende eller være patroniserende, når I skal diskutere verdenssituationen. Det har ødelagt alt for mange af dine forhold, husker du nok.

– Jeg tror slet ikke, jeg kan få lov til at patronisere Nanna. Hun er bare ikke typen, der lader sig tale ned til. Vi har allerede talt lidt om politik, og hun er mere venstreorienteret end mig, men argumenterer godt for sine holdninger.

– Ved du hvad? Muligvis er hun den, jeg skal tilbringe resten af livet sammen med. Jeg tror det sgu.

Han læner sig tilfreds tilbage, overbevist om sit eget utrolige held.

Men jeg har kendt Jens i mange år. Jeg kender rytmen i hans forelskelser. Først næsegrus beundring – og så panik.