Hvordan forholder du dig til ekskærester? Både dine og din kærestes? Er du en god eller dårlig eks? Og husker du at fejre det værdifulde?
Vi lever i en tid, hvor vi ikke nødvendigvis bliver sammen med den samme partner hele livet – faktisk slet ikke!
Der er gang i datinglivet, vi afprøver, udfolder os,og møder nye spændende partnere, skilsmisser er helt normalt, vores børn har forskellige mødre/fædre, vi siger goddag og farvel til nye og gamle, og vi har op til flere eks-kærester. Det har vores nye partnere også!
Hvor rummelig er du?
Underligt nok snakker vi ikke så meget om ekskærester som om alle andre sider af kærlighedslivet. Men de fylder meget i livet. Måske har du det helt fint med dine egne eks’er, men hvad stiller du op, hvis ham, du er tæskehamrende forelsket i, er bedste venner med sin eks … og hun er flot, sjov og spændende?
Er det fedt? Hvad gør du, lader du frygten tage over? Hvor rummelig er du?
Dine grænser bliver sat på prøve, og mon ikke du oplever en lille frygt for, at de to vil finde sammen igen?
Du tænker; hvorfor pokker snakker de sammen hele tiden, åh nej, og nu skal de i biffen? Hvad nu, hvis de midt i filmen smider sig på gulvet og har hed sex mellem biografsæderne?
Eller hvad hvis de ender med at have kysse nede ved servietterne i supermarkedet, når de køber ind til deres fælles barns fødselsdagsfest?
De savner jo måske hinanden helt vildt. Og de har jo det dér barn sammen. Åh, nej!
ONLINE FOREDRAG 'DATE MED HJERTET' - SNUP DIN BILLET NU FOR BLOT 39KR
Ingen grund til panik!
Men ro på! En eks er en ven, ikke en potentiel kæreste. Ekskærester er faktisk nogle af de mest fredsommelige typer, når det kommer til seksuelle tilnærmelser af din kæreste.
Husk på, din nuværende kæreste og hans eks har jo været dér, hvor det var sjovt og frækt og frit. Det foregik for mange år siden.
De har peaket i liderlighed, de har haft deres hede stunder, og de har ved gud også oplevet kedsomhed i sengen, tørke, ubehag og andre grimheder.
Man afslutter jo ikke et forhold, mens sexlivet er på sit højeste. Tværtimod.
Sexlivet er stendødt, og til sidst er der kun praktisk samarbejde tilbage, og noget kærlighed, man krampagtigt prøver at kæmpe for. De vilde, frie orgasme-lege ér for længst opgivet. Og til aller-aller-allersidst slipper man hinanden.
Det vil sige: Det seksuelle har været rigtig dårligt til sidst. Dødt. Man har set virkelige grimme sider af hinanden, og skilsmissen var heller ikke ligefrem køn.
Derfor: Et forhold til en eks er ikke seksuelt, det er venskabeligt!
En værdifuld gave
Vi skal lære, at rumme hinandens eks’er, det bliver vi nødt til.
Og vi skal sørge for, at vi har gode forhold til vores eks’er; de mennesker vi har elsket, fået børn med, levet sammen med, haft fortrolighed og drømme med.
En dag slutter parforholdet, men kærligheden behøver ikke at slutte. Kærligheden kan transformeres.
Den kan fortsætte under nye omstændigheder, nye forhold. Relationen bliver en anden, men det behøver ikke betyde at den bliver dårligere, eller ringere. Tværtimod.
Med eks’en kan humoren florere, der kan tages mere pis på hinanden, vi kan hjælpe hinanden i de nye kærlighedsforhold, og vi kan være os selv. En eks er en værdifuld ven.
Vi burde faktisk fejre vores ekskærester! Takke hinanden for den ømhed, vi udviser hinanden igen og igen ved at holde sammen.
Takke for den viden, vi indeholder om hinanden, en slags visdom, den er meningsfuld. Vi har brug for hinanden! Vi er slet ikke færdige med hinanden.
Venskabet er for altid. Lad os fejre det!
Hvis man kan finde ud af at finde kærligheden som ekskærester, ligger der et utroligt smukt forhold der. En kærlighed befriet for frygt og ejerfornemmelser, en stabilitet, en tryg person, der er der i ens liv, fordi der er kærlighed og respekt.
Et forhold dybere end et venskab, det er nærmest et søskendeforhold, for man har blandet blod, eller i al fald sekreter og møbler. Man er født ud af noget sammen.
Når det lykkes, er det noget af det mest fantastiske.
- Parret efter Jakobs Sofa: “Det fik os til at se lyst på tingene” Et par elskede hinanden, men det kneb med lysten og nærværet. De var til samtaleterapi hos Jakob Olrik og endte i podcasten Jakobs Sofa. De fik nogle øvelser med hjem. Hør hvordan det er gået dem.
- Hvorfor utro? Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab. I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift. For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand. Grund nummer et: Knas i mandigheden.
- Moderbinding: Dyrker du din søn som en gud? Kan man elske sit barn for højt? Nej, Aldrig! Men man kan elske sit barn på en måde, der gør, at aldrig bliver modne voksne. Alle kender vi kvinder, der elsker deres sønner over alt på jorden. Det kan være smukt at være vidne til denne moderkærlighed. Mødre der ser deres sønner som guder, der umuligt kan gøre noget galt, og som de villigt står på pinde for, kan gøre dem en bjørnetjeneste.
- Sådan omgås du kvinden derhjemme Hvordan ser det ud med din hun-tække? Eller sagt på en anden måde: Har du svært ved at omgås kvinden derhjemme? Her er en guide til, hvordan du løser de mest almindelige parforholdskonflikter på en måde, så hun elsker dig højere og giver dig mere sex.
- Mindre hor og meget mere cool musik Er din forelskelse i Berlin blevet lidt træt? Så snup en flirt med Hamborg. Byen er langt fra så farlig at færdes i, som den plejede at være. Og så summer den af musik og gode oplevelser til overkommelige priser. Tidligere var St. Pauli-kvarteret i Europas næststørste havneby Hamborg kendt for sit rå prostitutionsmiljø. Især omkring den berømte ludergade Reeperbahn vrimlede det med sømænd, der kom for at besøge prostituerede, som højlydt faldbød sig selv. Sådan er det ikke mere. I dag er det lyden af musik fra de mange cool klubber, der møder en, når man går rundt.
- Roooolig nu! Roooolig nu! Vi arbejder derudad, styrter til fitness, arrangerer tivoli-oplevelser, tager på kurser, blender sunde shakes, får hjemmet til at shine…
- Tantrasex #1 Tantrasex er blevet vældig moderne i vores del af verden. Og det er der absolut god grund til. Ikke at vi nu skal til at dyrke biodynamiske grøntsager og sidde i lotusstilling i landets parker, mens vi siger ”hmmmm” og udlever en indre gurufantasi.
- Dorte den farlige drømmer. Ny føljeton fra det virkelige liv Til et foredrag møder Jakob Olrik en kvinde, der insisterer på, at de skal møde hinanden igen. Faktisk dukker hun uindbudt op og insisterer på at komme ind, for ellers … Følg den nye føljeton om Dorte den farlige drømmer.
- Iris, min stalker: En fri mand? #5 Forelskelse gør mærkelig ting ved en. Det ene øjeblik er jeg nede, det andet oppe. Jeg har oplevet så meget, at jeg ind imellem bliver bange for, hvad der vil afsløre sig i mit nye forhold hen ad vejen. Lige så mange skønne oplevelser med kærligheden, jeg har med mig fra fortiden, lige så meget lort er der også i min bagage.
- Børn skal have redskaber til at tackle følelser og tanker Vi er en lækker tjekket nation, vi ser godt ud og hygger meget, men vi danskere har ondt i sindet. Vi kæmper med negative følelser. Så hvorfor pokker har vi ikke for længst indført obligatorisk psykologiundervisning på alle klassetrin i skolen? Lad os da få nogle redskaber til at navigere i det, der hedder følelseslivet.