Festen vi begge er til … Føljeton, Afsnit 10

Denne gang var jeg til en fest hos venner, der viste sig også at være Dortes venner. Jeg spottede hende med det samme, jeg kom ind ad døren.

Hun sad i en sofagruppe midt i stuen, rank og med benene over kors. Vores blikke mødtes og jeg kunne mærke sveden springe frem, men hun nøjedes heldigvis med at vinke uinteresseret og fortsætte sin samtale med en yngre, flot mand, så jeg tog for givet, at jeg kunne slappe af.

Hendes besættelse eller hvad det nu var, der havde fået hende til at klynge sig til mig, var åbenbart overstået.

Dansefest

Det var en dansefest, værtsparret havde bestilt et livligt cubansk salsaorkester til at underholde, og uddelt balkort, der skulle være fyldte, inden aftenen var omme, så de var sikre på, at alle kom på gulvet i hvert fald nogle gange. Det generede flere af mændene.

Jeg hørte dem hviske i krogene om, hvor meget de hadede at danse. Alt for få mænd er klar over, at dans er klart den bedste måde at komme i kontakt med kvinder på.

Det er tæt og sensuelt, og man mærker med det samme, om der er en tiltrækning. Det var også grunden til, at jeg gik til den med nogle af de dygtigst dansende kvinder, og oplevede det som en fest, som gjorde mig i strålende humør.

Dorte kom dansende

Efter et par timer tog jeg mig forpustet en pause og drak et glas vin i et hjørne ved en spændende bogreol.   

Ud af det blå dukkede Dorte op og smøg sig halvvejs dansende op ad mig. Jeg gryntede noget afvisende, alligevel fortsatte hun, lagde hånden på min skulder og aede den, gned sin mave ind mod min og lagde sit hoved mod mit bryst. Jeg satte glasset fra mig.

”Dorte, lad nu være. Jeg troede, vi var forbi det her. Jeg er ikke interesseret, hvornår fatter du det?”

”Det siger du hele tiden, men jeg tror dig ikke.” Hun stak hånden ind under min skjorte, tog fat i mine brysthår og nulrede dem.

 Jeg fjernede hendes hånd. Tankerne kogte i mig, og jeg kunne mærke vreden ulme. Nu var jeg ved at have fået nok.

Læs hele føljetonen