Forbudt, forbudt, forbudt. Indimellem føler jeg mig omgivet af advarselsskilte om alt det, jeg ikke må her i Danmark. Det er blevet til en hel skov, og jeg har mareridt om den.
»Du må da alting,« sagde en af mine venner irriteret, da jeg nævnte det for ham.
Han er en af dem, der stadig opfatter os danskere som nogle af de mest frigjorte, selverkendende og rummelige i verden.
Når han er i et bestemt humør, påstår han endda, at vi næsten ingen tabuer har tilbage – i modsætning til de fleste andre af klodens beboere, som han ser som følelsesforskrækkede, tabuiserede og puritanske.
Jeg anbefalede ham at rejse ud i verden.
Når jeg selv har mødt andre kulturer på det seneste, er jeg blevet forskrækket over, hvor flad og puritansk Danmark er at vende hjem til.
For nogle år siden var jeg eksempelvis i Brasilien.
Jeg havde forventet, at machokulturen ville dominere alt og alle, men i stedet fandt jeg en kvindelig seksualitet, der blæste mig omkuld med sin frigjorthed.
Fordi Brasilien ikke har et socialt sikkerhedsnet, er mange kvinder afhængige af at blive forsørget.
Muligvis er det derfor, de er så frembrusende og flamboyante i deres fremfærd. De bruger sex til at få indflydelse.
En befriende pågåenhed
En aften sad jeg på en restaurant i Rio, da en tjener kom over med en håndskrevet seddel til mig. »« lød beskeden.
Jeg vendte mig og så tre flotte brasilianske kvinder vinke til mig. De må være prostituerede, tænkte jeg straks, fordomsfuldt.
Men det viste sig, at alle tre var vellønnede akademikere fra de højere samfundslag.
Kunne man forestille sig en flok velhaverkvinder i København skrive sådan en seddel? Nej, vel?
Da jeg gik videre i min research, opdagede jeg, at de brasilianske kvinder (og mænd) også på andre måder er vildere og mere frigjorte i deres omgangsformer end de danske. Det gælder ikke mindst i dansen, som i Rio har en fantastisk pågåenhed.
I min generation af danskere har vi gjort det til en vane at stå langt fra hinanden og helst undgå berøring. I Brasilien er det lige modsat.
Smægtende blikke fastholdes i en evighed, og kropskontakten er smygende nærgående, og danserne fokuserer ublu på underlivet.
Jo flere dage, jeg opholdt mig i Rio, jo nemmere blev det for mig at sætte mig ind i, hvordan en strengt opdraget muslimsk dreng har det, når han slippes løs i det københavnske natteliv.
Jeg blev faktisk lidt bornert – og der skal noget til. Men også jeg er vokset op med, at man helst skal være genert for at kunne kaldes charmerende.
Vi dyrker tilbageholdenhed
Ikke kun når det gælder seksualitet og kurtisering. I vores følelsesliv og måder at udtrykke os på i det hele taget kan man roligt sige, at vi danskere dyrker det at være tilbageholdende.
Voldsomme følelser opleves som skammelige og svære at snakke om med andre end en terapeut, og ofte foretrækker vi at dæmpe dem med medicin.
Denne lyst til at skjule eller tæmme store følelser er i mine øjne medskyldig i de mængder af uinspireret sex, der foregår i de danske soveværelser.
Det, jeg kalder søstjernesex: Kvinden ligger passivt, mens manden ruller hen over hende, får udløsning og ruller væk igen.
Når vi er bange for følelser, går det ud over lidenskaben.
Ægte passion kræver, at vi lukker op for en utæmmet følelsesstrøm af impulser, og det kan vi ikke klare.
Når strømmen bliver for voldsom, og vi mærker, at vi ikke er i stand til at kontrollere den, lukker vi hellere ned og pakker os ind i regler, som vi omhyggeligt overholder. På den måde bilder vi os ind, at vi har styr på vores liv. Vi kan kalde det en slags nypuritanisme.
Kropsdyrkelse for 100.000 kr.
Tag nu kroppen: Næppe nogensinde før har vi trænet og plejet vores kroppe så intenst. Tænk, hvis vi brugte bare et minimum af den energi, vi investerer i fitness og yoga, på at skabe glæde hos vores medmennesker eller have sex med vores elskede.
Hvor ville vores del af verden komme til at sprudle.
Jeg bor i Tisvilde, og heroppe er der en gruppe mænd på min alder, omkring de 40, som ustandselig cykler rundt på deres mountainbikes i skoven i et forsøg på at bringe de rette gaver til sundhedsguden.
Deres cykeludstyr koster op til 100.000 kroner.
En pris, de åbenbart gerne betaler for at komme i kontakt med deres indre vildemandsjeg.
Hver gang jeg går forbi dem, undrer jeg mig over, hvorfor de dog ikke tager hjem og knalder deres koner i stedet, hvis de så gerne vil føle sig som rigtige mænd.
Al den iscenesættelse og dyrkelse af kroppen forekommer mig at være endnu en flugt fra det autentiske.
Ligesom mange også føler det nødvendigt at stæse ned i yogacentret og sidde på dyre måtter i dyrt indkøbt yogatøj for at føle nærvær.
Så fattigt er vores sanseliv altså blevet, at vi kun kan vække det til live med besynderlige ritualer, klædt ud som cykelryttere eller asketiske munke.
Selv romantikken bruger vi som et opium, der kan dulme vores følelser.
To lys på et bord og en dyr flaske rødvin kan sagtens skabe en god stemning et øjeblik, men tvinger os samtidig ind i kasser, hvor vi kun kan finde ud af at være sammen med dem, der har den samme forståelse af romantik som os selv.
Jeg fatter ikke, hvorfor vi ikke dyrker kærligheden i stedet for.
Hvis vi virkelig skal ind og mærke den, er vi nødt til først at skrælle alle vores konstruktioner og forestillinger væk.
Kun sådan bliver vi ægte frigjorte. I første omgang vil det sikkert virke vildt angstprovokerende, men vi kan jo starte med at gøre det i små bidder.
Kærlighed er ikke bange for det, der er anderledes, og ikke bange for store følelser. Kærlighed er en ubetinget, uselvisk følelse, der gør os i stand til at møde og opleve verden uden at være fordomsfuld eller forudindtaget.
Man kan sige, det er en tilstand, hvor vi skal være mentalt nøjsomme. Vi skal i hvert fald erkende, at vores lykkebarometer er et, vi selv er med til at skabe, ligesom vi også selv bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert.
Rummelighed vs. selvkontrol
Vi har nu haft et velfærdssamfund i så mange år, at vi burde have overskud til at stile mod en rummelighed, der ikke bare er et illusionsnummer.
Hver eneste dag forsøger jeg selv at frigøre mig fra de regimer, der hersker omkring mig. Jeg nægter at tro på, at min lykke bestemmes af, hvilken mad jeg spiser, og om jeg dyrker en bestemt form for motion.
Og jeg nægter at tro, at en kæreste eller en ny bil kan gøre mig til et mere helt menneske. Målrettet forsøger jeg at lægge de faste forventninger af mig.
Jeg kan mærke, hvordan jeg lægger mere og mere afstand til det sted, hvor flertallet er på vej hen.
For nej, kære danskere, det er meget længe siden, vi var de mest frisindede, spontane og frække på kloden.
I dag er vi tværtimod et folk, der er gået for vidt i selvkontrol.
Jo flere lag af sundhedsreglerne og de romantiske illusionsnumre, jeg får lagt bag mig, jo nærmere kommer jeg en kerne, der føles ægte.
Og pludselig kan en iskold regnvejrsdag, hvor der er overtræk på kontoen, og bilen er punkteret, være fyldt med glæde og varmblodighed.
- Kærlighed: Er DU den eneste ene – og alt i en? Den eneste ene. Den store kærlighed. Vi længes efter den fulde forløsning. Vedkommende skal være perfekt til det hele. Men prøv lige at vend den om!
- Se på utroskab som et trafiklys – Er det grønt, gult eller rødt? Skal vi tro statistikkerne, vil de fleste i løbet af deres liv være utro en eller flere gange eller opleve, at deres partner er det. Så er det ikke på tide, at vi ser lidt mere nuanceret fænomenet utroskab og undgår at gå til dramatiske yderligheder hver gang?
- Lettelse: Dorte har fået en ny kæreste! Føljeton Dorte har fundet en ny kæreste. Jakob er meget lettet, men da han møder sin ven i supermarkedet, kan han mærke irritationen over ikke at blive forstået.
- “Du er et dumt svin, Jakob!” Føljeton Jakob står igen med skjorten flået op af Dorte. Men denne gang er han ligeglad med, hvad folk tænker. Han er rasende! Folk stirrer …
- Hvorfor skal singler mases ind i parforholdet? Jeg kan garantere, at der ikke findes særlig mange singler, der længes efter et parforhold. Hvorfor skulle de det? Selv parrene inde i de dér parforhold er supertrætte af at være der.
- Det er kvinden der får os til at mande os op! Kære kvinder, I har skabt en transformation, en revolution. Siden meetoo-bevægelsen startede, har verden ikke været den samme, og dén vil aldrig blive, som den var før. Meetoo og kvindekamp er et livsvigtigt opgør med hierarkier, magtmisbrug, overgreb og respektløshed.
- Husk dine venskaber – også når du er i parforhold Venskab vokser, når de plejes. Men husker du at pleje venskaberne, når du er i parforhold, eller bliver de taget for givet og skubbet til side?
- Flirt IRL! Kig op fra din datingapp og tag øjenkontakt Flirt IRL! Tør du gå uindbudt over til den dejlige mand eller kvinde på cafeen og skåle i sodavand eller kaffe? Hvornår har du sidst ladet mobilen blevet i tasken og sendt en fremmed et smil i metroen eller i supermarkedet? Opråb til at møde hinanden – ædru og ‘nøgen’!
- Der er noget galt i Danmark Jeg har netop lige afsluttet en to år lang foredragsturne. Jeg har været rundt i det meste af Danmark og snakket med rigtig mange kvinder – over 20.000 kvinder faktisk. De har stillet mig spørgsmål og fortalt om deres drømme og længsler. Med dén viden vil jeg mene, at jeg godt kan tillade mig at drage en konklusion: Vores kvinder længes efter mere mand!
- Snak om din klitoris! Mange mænd har ikke forstået, hvor vigtig klitoris er. De tror, kvinden skal fyldes ud med en penis, så er hendes lykke gjort. Det er en STOR misforståelse!