

Vi kæmper med fitnessmaskinerne for at få en sixpack og stramme baller og plejer også kroppen med sund kost. Samtidig holder vi os mentalt intakte ved at følge med politisk og tage på kurser og efteruddannelser. Men hvad med hengivenhed? Husker vi også at træne og pleje den, eller er den slap som en Gummi-Tarzan-arm?
Det er som med mad. Vi kan vælge at kaste maden ind i munden og sluge den. Eller vi kan smage den, mærke, hvad den gør ved vores mund, lade den hvile på tungen og fokusere på de søde, salte og sure smagsnuancer.
I parforholdet kan vi vælge hengivenheden fra, melde os ud og få sex overstået på to minutter. Eller vi kan give os hen til erotikken, mærke hvert et strøg, hver en sitrende fornemmelse, hvert et gys på huden og fryd i maven, nyde duftene og lydene, tyngden fra en anden krop og den andens støn i vores øre.
Det samme gælder samtalen med vores partner og børn. Vi kan tale fraværende, mens vi har et øje på vores mobil, ser tv eller er optaget af, at vi om lidt skal sætte en vask over.
Eller vi kan gøre os umage for at være til stede, lytte til ordene, opfatte stemmelejet og stemningen, se udtrykket i ansigterne og være der for dem, vi taler med.
At hengive sig er det allervigtigste for at kunne mærke, at vi er i live.
Det kræver, at vi kan hengive os til os selv. Til vores passioner, drømme, følelser og krop.
Det er svært at få orgasme sammen med en anden, hvis vi ikke kan få en i vores eget selskab. Hengivelse er ikke kun at ville behage og tilfredsstille andre.
Vi skal også nyde at behage og tilfredsstille os selv. I det hele taget er nydelsen central, den skal du træne, alt det du kan.
24.05 GRØNNEGADES KASERNE, NÆSTVED - DET FRÆKKE SOMMERBANKO SHOW
Manglende sexlyst
På spørgsmålet om, hvad der er vigtigst for at bevare hengivenheden i parforholdet, vil de fleste ubevidst placerer sex på førstepladsen. Vi får jo banket ind i hovedet, hvor vigtigt sex er. Men er det nu også så vigtigt?
Sex er en impuls. Impulsivt har vi lyst til at spise, sove, skide og have sex. De tre første ting er nødvendige for, at vi kan overleve, sex er et must, hvis vi vil reproducere os.
Under impulserne er et andet lag af behov, der betyder langt mere for os på den lange bane. Derfor kan vi være ulykkelige i et forhold, selv om vi får god mad, ofte letter trykket på et rent toilet, sover i en behagelig seng og jævnligt har sex. Vi bør være glade og føle, at alle vores behov nu er tilfredsstillet.
Alligevel er vi triste og uforløste, fordi vi ikke kan finde frem til de egentlige værdier, og fordi der ikke er kærlighed.
Det er individuelt, hvornår vi oplever, at vi giver og får kærlighed.
Hvornår føler du dig mest elsket?
For nogle er den hengivne kærlighed knyttet til, at de føler sig beskyttet og får omsorg fra den anden. For andre udgør eventyr, lidenskab og forandringer en vigtig del. Hver enkelt må gøre op med sig selv, hvad de mest er til.
Størstedelen af alle par vil beskrive sig selv som monogame. I vores monogame parforhold bruger vi sexlivet som et vidnesbyrd på, at der er kærlighed til stede.
Hvis vi elsker hinanden, efterlever vi den seksuelle troskabserklæring. Bryder vi den omvendt, må det betyde, at vi ikke elsker hinanden længere.
Den forståelse af tingene fungerer fint, når vi er forelskede.
Men der kommer rod i den med tiden, når vores sexliv før eller siden bliver kedeligt og monotont.
De lumre sms’er, kyssene og erotikken bliver automatisk nedprioriteret, og vi forsøger at holde sexlivet i gang ved at aftale en ugentlig erotisk aften, men er for trætte, tunge og ugidelige, når aftenen endelig oprinder.
Vi har svært ved at hengive os og føle den store, dirrende lyst. Måske kan vi stadig lide at nusse og sove i ske, men det erotisk boblende, hvor vi opfører os som vilde dyr, er der langt imellem.
Til nød kan vi få et knald til at boble lidt, hvis vi kører en film med en anden på nethinden imens.
Betyder det, at vi ikke længere elsker hinanden?
Monogamiets kerneudfordring
I stedet for at tale om, at vi ikke er liderlige, og at det føles trist og går ud over hengivenheden, går vi alene rundt med savnet, og fristelserne lurer overalt.
Vi overvejer at være sammen med en anden, prøve noget nyt. Men vi ved godt, at vi så svigter troskabserklæringen og bliver nødt til at lyve og holde på hemmeligheder.
Der er lagt op til en stor forbrydelse. Hverken før eller efter sidespringet kan vi være ærlige. Vi kan ikke lide at blotte os og røbe, at vi keder os i sengen med vores elskede og er begyndt at kigge på kollegaens numse og forelske os i tjeneren nede på den græske.
Sandheden er tabu. Vi kan ikke tale om det.
Det er vildt forvirrende, for ilden raser ustyrligt i os. Vi vil have sex, bare ikke den velkendte rutine-sex med den, vi elsker mest og højest.
Sagen er, at vi er to seksuelle voksne mennesker. Vi udvikler os hele tiden, vores seksualitet ændrer sig, rykker sig, vi får nye behov og lyster.
DET FRÆKKE SOMMERBANKO SHOW I DIN BY
At skabe et fordomsfrit rum
Hvis vi skal udvikle os seksuelt sammen og bevare passionen og den stærke hengivenhed, som lidenskaberne udspringer fra, må vi skabe et fordomsfrit rum, hvor vi uden tabuer kan tale om vores lyst.
Vi må droppe alle restriktionerne og hele den paranoide konsekvens-politik i parforholdet og i stedet lære at snakke ærligt og åbent om vores ønsker og længsler.
Respekt er noget, vi giver og får, men ikke noget, vi kan tage og beholde, uden at vi gør os umage.
Hvis den siver væk, er det svært at holde sammen på vores forhold. På mange måder er respekten modpol til hengivenheden, og samtidig kan de ikke undvære hinanden.
Mangler der respekt for den andens grænser, bliver der ikke taget nok hensyn i den hengivenhed, vi viser.
Omvendt, hvis der ikke er hengivenhed involveret i respekten, bliver den nemt autoritær.
Så handler den ikke længere om kærlighed, men om at skabe frygt hos og få magt over den anden. Her vil parterne nemt blive skubbet ind i rollerne som tyran og martyr.
Sund respekt i et forhold handler om, at vi gensidigt respekterer hinandens integritet og respekterer vores egne og den andens grænser.
Accept er godt, men ikke det samme som respekt. Går det galt, kan vi komme til at acceptere omstændigheder i vores forhold, uden at vi respekterer dem.
Det er ikke sundt, hvis du for eksempel bare lever med, at din partner ikke længere viser dig omsorg og opmærksomhed, eller at partneren råber hårdt til børnene eller har overtaget al planlægning og bestemmer det meste.
Hvis du lever med, at meget i dit liv går dig på, uden at du protesterer eller taler med din partner om det, mister du respekten for dig selv og den anden.
Respekt er rammen om den forpligtelse og loyalitet, vi føler over for hinanden, som er basis i vores forhold.
Den handler om at gøre sig umage for ikke at svigte og ydmyge den anden. Den får os til at tage ansvar, forpligte og engagere os.
Forpligtelsen begynder med, at vi beslutter at elske den anden, og at vi vil indgå i et mere bindende forhold og leve sammen. Senere udvikler den sig til, at vi engagerer os i at vedligeholde kærligheden.
Men den har ikke meget med kærlighed at gøre, hvis der ikke også er ømhed og hengivenhed til stede.
Hvis vi mest forpligter os og holder fast i respekten for børnenes eller økonomiens skyld, eller fordi vi er bange for at være alene, kan forholdet blive en kold affære.
Vi har det alle sådan, at vi ikke bare vil begæres, men også påskønnes og respekteres.
DRØMMER DU OM AT BLIVE SEXOLOG? START PÅ JAKOB OLRIKS NYE ONLINE UDDANNELSE AUG 2022. TILMELD ONLINE INFOMØDE HER
-
Stop det meningsløse hamsterhjul og spørg dig selv: Hvorfor! Vi stiller for lidt spørgsmålstegn ved tingene, synes jeg. Noget af det vigtigste i livet, må være at stoppe op og spørge sig selv; hallo, hvor er du på vej hen og – HVORFOR? Vi har så utrolig travlt, men hvad er det egentlig, vi skal nå? Hvorfor halser vi afsted uden at mærke efter?
-
Tilgiv underskudstosserne Hader du også at have hardcore konflikt med en hård person, der ikke kan sige undskyld eller tage ansvar for sine gerninger, men bare optrapper konflikten? Personen stjæler din energi, dit fokus, og dit gode humør. Alt er lort, og du bliver endnu mere såret og vred.
-
Ret din mand i sengen på den gode måde Bliver din partner såret, hvis du kritiserer ham i sengen? Sexolog Jakob Olrik giver dig et simpelt redskab til at vejlede din elsker på en blid og effektiv måde.
-
Onsdagsrulleren? Få lysten tilbage i parforholdet Er jeres parforhold strandet og er lysten forsvundet i tøjvask, unger og travlhed? Pust liv i lidenskaben med fantasier og find ind til hinanden igen.
-
Hvorfor utro? Mænd er knaldhamrende dobbeltmoralske, når det kommer til utroskab. I bund og grund ser vi det som lidt af en bedrift. For mig at se, er der to klassiske grunde til at være utro for en mand. Grund nummer et: Knas i mandigheden.
-
“Du er et dumt svin, Jakob!” Føljeton Jakob står igen med skjorten flået op af Dorte. Men denne gang er han ligeglad med, hvad folk tænker. Han er rasende! Folk stirrer …
-
Afklædt: “Du siger nej, men du mener ja!” Føljeton Dorte hun kommer tættere på og vil ikke give slip. Hun er overbevist om, at hun er kæreste med Jakob og udefra ligner det en lidenskabelig parringsdans.
-
Længes du efter drømmemanden? Tilfredsstil dine behov i dag Alt bliver godt, når du møder drømmemanden. Ikke? Så bliver dine behov opfyldt. Han er rig, sund, rejser meget, forstående og morsom. Hov stop – kan du mon indfri nogle af dine længsler selv? Ja da. Start i dag.
-
“Jakob, du længes efter kærlighed – og mig!” Føljeton Jakob har haft besøg af en kvinde, han har mødt til et foredrag. Hun kom uanmeldt. De endte sammen, og nu skriver hun til ham i et væk. En føljeton.
-
Forelsket Jens: “Hun har sagt ja til et løst forhold!” Jens er forelsket. Men det gik lige vel stærkt. Nu har han overtalt Nanna til et mere løst forhold. Og det er hun gået med til. Men spiller han for højt spil? En føljeton.