Kvinder er vandt til at blive set på.
Kvinder skal være kønne, præsentable, lækre, alt efter om de skal repræsentere rollen som hustru, sexbombe eller business-kvinde.
De bliver set på som et objekt, først og fremmest, hvordan er deres fremtoning, hvordan er deres kropsholdning og sidst men ikke mindst; hvordan sidder håret?
De kvindelige tv-nyhedsværter bliver skiftet ud, når rynkerne melder sig, det samme med skuespillere og alle andre kvinder over 50.
Ja, kvinden er vandt til blive udstillet som lækker, både i kalenderform, som blikfang i reklamer og som trofæ-frue for deres mand.
Mænd som sexobjekter
Og nu er mandekønnet også røget med på vognen.
Mænd bliver udstillet i reklamer, afklædte mænd på busser, i aviser, overalt. Stereotyper. Mænd med perfekte kroppe.
Og nu vil alle mænd være lækre, vil vise os selv frem, fyre op for forfængeligheden, finpudse hver en lille muskel, balsamere hvert et fuldskæg, – vi vil også have bekræftelse og kærlighed ad den vej.
Alle vil vi ses på som (sex)objekter, både kvinder og mænd.
Vi sælger os selv via lækre fotos på Tinder og andre datingportaler, og vi vurderer kritisk de potentielle partnere vi møder, ved at tænke; ser han/hun godt nok ud, kan han/hun holde til at blive gjort til genstand for min kærlighedsfantasi?
Det er indpakningen, den ydre perfektion, kroppen, og udseendet det handler om, først og fremmest.
For pokker, der bliver postet mange foto’s af svedige kroppe i fittness-centeret, samt moderigtige trutmunde med restylane i, ude på nettet under hashtagget #er-jeg-god-nok-nu?
Vi vil elskes
Og samtidigt går vi alle rundt og drømmer om at møde en soulmate, en åndsfælle, en livspartner, you name it.
For ingen har lyst til at være alene, det er dét, alle sange handler om. Og det passer. Vi vil elskes og vi vil elske.
Vi vil elskes for dem, vi er, ikke kun for vores udseende. Jo, det er da superrart at få et kompliment for sine øjne og sin stramtsiddende vinterjakke, men det er da for pokker kun et hurtigt fix man får på den konto.
Selvfølgelig vil vi allerhelst have rigtig kærlighed, altså blive elsket for den person vi er; vores indre kerne, vores sjæl, vores personlighed, vores selv, vores subjektivitet?
Det tror jeg altså.
To sjæle mødes
Derfor er der noget grotesk over det salgsshow af lækre objekter, man ser på nettet.
Hvis to personer finder sammen på Tinder, fordi de begge er lækre, vil de da helt sikkert have god sex de første par gange … med lyset tændt vel at mærke!
Og jo, der vil blive sendt saftige MMS’er med hotte fotos fra den ene mobil til den anden. Men. Hvis det kun er objekterne der svinger, hvis subjekterne ikke mødes, hvis de intet har at sige hinanden, så bliver det da hurtigt et ensomt masturbationstrip, man er ude i.
Til gengæld er der, for mig at se, ikke noget større, end når to subjekter der finder sammen og er vilde med hinanden.
Når to sjæle mødes. Det er så livsbekræftende. Og det varer så længe.
Elsker man først et menneske for dets indre, så er det svært at stoppe med at elske det menneske igen.
Derfor er det så ærgerligt, hvis vi går rundt og tror, at vi skal se ud på en bestemt måde, for at blive elsket.
For det er slet ikke dét, vi skal elskes for. Det er en blindgyde.
Mere end sexobjekter. Vi er indhold
I stedet for at tro, at vi bliver elsket mere, hvis vi får sprøjtet rottegift ind i ansigtet, eller hvis vores blodårer fremhæver vores muskler på en bestemt måde i en bestemt belysning, skulle vi da hellere gå ud og råbe til verden:
Hey, hvem vil lære mig at kende?
Jeg har de vildeste drømme, jeg har det største hjerte, og jeg savner sgu en ven!
Skal vi gå ud og gøre noget sammen? Hvem vil med ud i livet? Er der én her, der vil være kæreste med mig, jeg er ret sjov!! Kom nu.
Lad os se på hinanden som mennesker med indhold, og slappe lidt af med den indpakning.
Vi er bare mennesker, der trænger til lidt lys og lidt kærlighed!
- Hvorfor skal det lange parforhold hyldes? Der er en underlig tendens i tiden til, at vi for enhver pris skal have parforholdet til at vare så længe som overhovedet muligt. Flere parterapeuter prædiker om det lange forløb. Dybden. Loyaliteten. Mange medietyper siger det samme. Det er som om, vi skal påduttes at acceptere den grå leverpostejsvej – så længe vi kan få alle de andre ”glæder” fra parforholdet, såsom tryghed og den store tv-pakke.
- Afklædt: “Du siger nej, men du mener ja!” Føljeton Dorte hun kommer tættere på og vil ikke give slip. Hun er overbevist om, at hun er kæreste med Jakob og udefra ligner det en lidenskabelig parringsdans.
- Parforhold og brud: Sig farvel på en god måde Der er så mange brud og skilsmisser, der er unødvendigt hårde, fordi vi er utroligt bange for at såre hinanden og rædselsslagne for de store følelsesudbrud. Især hvis de er vendt mod os. I virkeligheden er de dårlige brud langt mere sårende.
- Vil du se min … ? Angsten har spredt sig derude i eros-land, og mange er krøbet i flyverskjul, efter at nyhedsdirektøren på TV2, Michael Dyrby, for nylig følte sig tvunget til at sige sin stilling op. Ifølge ham selv, fordi han har sendt sexede billeder og film til sin tidligere elskerinde, og de bagefter er endt på nettet.
- Kærlighed på skoleskemaet? Børn og unge i dag skal blive til noget, de skal klare sig godt og blive til superborgere med stor nytteværdi for vores land. Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger. De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre.
- Sex på efterløn ”Der bor en ung kvinde i mig, der ikke vil dø”, skrev Tove Ditlevsen, og den tanke kender rigtigt mange mennesker, der har rundet de 60 år. Du ser i spejlet og nedad din krop. Du bliver helt træt ved tanken om, at skulle ud og opsøge en ny partner. For hvor går man hen? Du har ikke længere kontakt til arbejdsmarkedet og får ikke informationer fra kollegaerne om, hvad der sker i nærområdet.
- Jens skal være far: “Hvordan kommer man igennem de søvnløse nætter?” Jens skal være far. Det med faderskabet var ikke lige planlagt, og ham og Nanna ved ikke, om de skal være sammen. Jens går på bar med sin ven Jakob Olrik. En føljeton om dating.
- Ubåd, sex og mord! Tanken vi ikke kan holde ud Ligesom alle andre danskere har jeg de sidste uger haft svært ved at slippe Ubådssagen. Den er svær ikke at blive draget af. Tag bare de to hovedpersoner, der er som taget ud af et eventyr: Den ene en mandlig, kreativ, dygtig, kontroversiel opfinder, den anden en kvindelig selvstændig, vovelysten journalist, der havde rejst verden rundt og var på vej til at bosætte sig i Kina.
- Viagra – på vej mod porno-town? Der er godt nok ved at ske et skred i vores syn på sex. Der bliver solgt eksplosivt mange præstationsfremmende midler til unge mænd under 40 år, vi snakker millioner af viagra-lignende piller. Og de bliver udskrevet på recepter fra læger. Og selvfølgelig også bare købt illegalt på nettet. Og det er da fint, at man har opfundet en pille til mænd med sygdomme, der gør, at de ikke kan gennemføre et samleje. Men hvis den medicin pludselig bliver en del af den danske mands vitaminpilleindtagelse, så er vi jo ude i at en stiv pik i dag edderhyleme skal være en STIV pik!
- Jeg hører et Jesusbarn græde Jeg kan godt lide, vi fejrer Jesus her til lands. Den lille dreng, der blev født af en fattig kvinde, og som viste sig at være himlens kongesøn. Han var et helt specielt godt menneske, men egentlig tror jeg, at hver eneste mor og far i verden ser på deres nyfødte barn og tænker: Det er jo en engel, et mirakel, det er vores lille Jesusbarn! Børn er jo guddommelige (især i deres forældres øjne), de er lyset, der giver det hele mening, og derfor knuser det vores hjerter fuldstændigt, hvis vores barn lider. Når et barn græder, græder dets forældre dobbelt indeni.